Læsetid: 3 min.

Politisk krise i Island

Regeringen i det kriseramte land er trådt tilbage efter splittelse over EU-ansøgning og voldelige demonstrationer i Reykjavik. Nogle taler om 'Nørrebro-tilstande'
Politiet i kamp mod demonstranter i Reykjavik den 21. januar - kampe der endte med tåregas og en politibetjent, som blev slået med en sten.

Politiet i kamp mod demonstranter i Reykjavik den 21. januar - kampe der endte med tåregas og en politibetjent, som blev slået med en sten.

Kjartan Thorbkørnsson

27. januar 2009

Efter et møde mellem statsminister Geir Haarde (Uafhængighedspartiet) og udenrigsminister Ingibjörg Sólrún Gísladóttir (Socialdemokratiet) bekendtgjorde den islandske statsminister i går, at han træder tilbage. Det blev samtidig bebudet, at den kontroversielle nationalbankdirektør Davíd Oddsson vil blive tvunget af sin post.

Statsminister Geir Haarde vil på grund af sygdom træde til side til fordel for sin partifælle Porgereur K. Gunnarsdóttir- og vil ikke genopstille som formand for Uafhængighedspartiet.

Regeringens fald er ikke blevet hilst velkommen af aviserne. I går advarede Islands største avis, Morgunbladid, mod splittelse:

"De politiske partier burde stoppe med at slås og løbe i ring. De må begynde at arbejde sammen indtil valget," skrev bladet på lederplads. Den bøn er ikke blevet hørt. Der bliver nyvalg 9. maj, og meningsmålinger tyder på, at venstrefløjspartiet Vinstrihreyfingin vil vinde.

Protester

Det lille nordatlantiske land har oplevet de voldsomste protester siden de voldsomme uroligheder mod NATO-medlemskabet i 1949.

Hver lørdag mødes mellem tre og syv tusind mennesker foran Altinget i Reykjavik, og protesterne er ikke længere moderate som i begyndelsen. Flere er blevet såret, og syv politifolk er indlagt på hospitalet.

"Hvordan kan man sidde hjemme og se til, når de misbruger magten, mens vi lider?" spørger Sigrun Bragadottir, der er skolelærer og en af demonstranterne. I begyndelsen var det 'pæne mennesker', fortæller hun. Men det har ændret sig i de sidste dage.

"Nu er der også ballademagere og anarkister. De slås med politiet. Det er næsten københavnske tilstande," siger en anden af de protesterende, Helga Olafsdottir, på telefonen fra Reykjavik: "Det er simpelthen for meget. De har været inde for længe."

Uafhængighedspartiet - der for tiden er i koalition med socialdemokraterne - har stået i spidsen for forskellige regeringer siden 1991.

Ansvar

Protesten er diffus, men hovedformålet har været at få regeringen til at gå af og direktøren for Nationalbanken, tidligere statsminister Davíd Oddsson, til at træde tilbage. Mange ønsker endvidere, at Islands præsident - den formelt uafhængige - Ólafur Ragnar Grímsson (der oprindeligt var medlem af Vinstrihreyfingin) skal trække sig. Sidstnævnte har - i modsætning til sin meget velanskrevne forgænger Vigdís Finnbogadóttir - udtalt sig om kontroversielle politiske emner. Han sagde til den norske avis Klassekampen, at Island burde overveje at få nye venner, hvis de allierede i NATO ikke behandlede landet godt. Men protesten har især været rettet mod nationalbankdirektør Oddson. Han har været Islands længst siddende statsminister og var arkitekten bag den finansielle liberalisering, som mange anser som årsagen til Islands finansielle kollaps. Hans afskedigelse kan blive begyndelsen, men det er næppe nok.

Den økonomiske situation er alvorlig, indrømmer statsministeren. Bruttonationalproduktet er faldet med ti procent, forbruget er styrtdykket med knap 25 procent, og købekraften er 13 procent mindre end sidste år.

Det er i lyset af dette, at flere - især socialdemokratiet - ønsker, at Island skal søge om medlemskab i EU.

EUs udvidelseskommissær, finnen Olli Rehn, er ifølge det britiske ugemagasin The Economist tilhænger af islandsk medlemskab. Det "vil fuldende EU både filosofisk og økonomisk".

Trods de dystre udsigter er Island derfor forrest i køen af medlemsansøgere. Det skyldes, at regeringen pligtskyldigt har gennemført direktiver fra EU, der gælder for det europæiske EØS samarbejde, som Island er medlem af.

Statsminister Geir Haarde har hidtil været modstander af EU medlemskab. I det spørgsmål er han enig med Vinstrihreyfingin. Det store venstreparti - der står godt i meningsmålingerne - er modstander af EU, som partiet opfatter som 'kapitalistisk'.

Ny formand

Det store regeringsparti holder kongres i denne uge. Og EU er et af de vigtigste punkter på dagsordenen. Et andet - og ligeså problematisk spørgsmål - er at finde en ny leder af partiet. Statsminister Geir Haarde står over for en større operation og har bebudet, at han træder tilbage som formand for partiet. Blandt hans mulige afløsere nævnes Bjarni Benediktsson. Det 39-årige medlem af Altinget er ikke minister, men kommer fra et politisk dynasti, der har ledet islandsk politik og erhvervsliv i generationer. Hans væsentligste modkandidat er den nuværende undervisningsminister og vice-statsminister, Porgereur K. Gunnarsdóttir. Hun ville under normale omstændigheder have været favorit. Men hendes mand har været dybt involveret i bankkrakket, hvilket skader Gunnarsdóttirs chancer. Islands økonomi kollapsede i efteråret, da en række skuffeselskaber kom i økonomiske vanskeligheder. Det førte til bankerot for landets tre største banker. I december fik Island et lån fra den internationale valutafond IMF samt lån fra de øvrige nordiske lande. Vinstrihreyfingin ønsker at genforhandle disse lån. Det afvises af de øvrige partier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu