Det føles som at blive ramt af en varm, våd klud på kroppen, når man går gennem glasdørene til Evropeisky Shopping Centre, eller Europæisk Shoppingcenter - et af Moskvas største stormagasiner.
Indenfor bliver dyne- og pelsfrakker som det første taget af, når middelklassen og de bedrestillede borgere søger væk fra vinterkulden for at gøre sine indkøb i det opvarmede center.
Varmen er ikke det eneste, man hurtig bemærker, der er skruet op for i Evropeisky. Priserne ligger et godt stykke over de danske, og spørger man folk i centret, er det finanskrisen, der er årsagen. For selvom Ruslands premierminister, Vladimir Putin, så sent som i oktober afviste, at krisen ville ramme Rusland, er den i dag en barsk realitet; mens priserne, som i stormagasinet, ryger i vejret, følger arbejdsløsheden, rublen og lønudviklingen minusgraderne uden for centrets glasdøre. Det får eksperter til at tvivle på, om Putin kan leve op til den 'kontrakt', han har indgået med befolkningen om stabilitet og økonomisk vækst til gengæld for meget vidtgående magtbeføjelser.
Det mener blandt andet redaktør på den russiske tv-station CTC Media, Alexej Kazakov.
"Man skal selvfølgelig ikke overvurdere situationen, men det er et faktum, at befolkningen så på krisen helt anderledes for to måneder siden, end de gør i dag. Der er kommet revner i stabiliteten," siger han.
Fortsat stor opbakning
De seneste meningsmålinger antyder, at krisen indtil videre ikke har påvirket opbakningen til Putin. Det forklarer Nikolaj Petrov fra tænketanken Carnegie Endowment i Moskva, blandt andet med den kampagne Putins folk på det seneste har kørt: "Der er brugt mange midler på at forsøge at bevare opbakningen til Putin i landet, blandt andet ved at prøve på at holde det skjult, at krisen ville ramme Rusland og senere ved at skyde skylden på USA."
I Evropeisky er der da også blandt flere af centrets kunder overordnet set stor begejstring for Putin - også selvom mange godt kan mærke krisen. Dmitri er 25 år og ønsker ikke at opgive sit efternavn. Han forklarer, at han arbejder som assistent manager i en privat virksomhed, hvor 60 ud af 100 ansatte efter finanskrisen er blevet fyret. Han er overbevist om, at Putin har handlet på krisen, så godt som han kunne.
"Han er den mest effektive leder, og han gør, hvad han kan for at redde landet. Blandt andet ved at kræve en retfærdig pris for gas af Ukraine," siger han.
Små forandringer
Men den store opbakning og tro på, at Putin vil løse krisen, vil imidlertid ikke fortsætte, mener Nikolaj Petrov.
"Når først almindelige borgere rigtig begynder at kunne mærke krisen, vil noget af opbakningen til ham forsvinde. For med en stigende arbejdsløshed vil det være svært, hvis ikke umuligt, for Putin at leve op til sin del af den 'kontrakt' med befolkningen, hvor han skal levere stabilitet og økonomisk vækst," siger han og forklarer, at der allerede nu er spæde tegn på, at netop en udvikling mod større kritik af Putin er på vej.
Også Johan Ekström, der er økonom og porteføljemanager hos Alfa Capital Partners, mener, at krisen kan give ridser i lakken hos Putin. I november mistede 400.000 russere deres job:
"Hvis den udvikling fortsætter - og det er der meget, der tyder på, at den vil - så breder utilfredsheden sig formentlig også," siger han.
Ved en af de mange skoforretninger i Evropeisky står Galina Nikolejevna, der er pensionist, og som til trods for varmen har beholdt sin store, grå pelsfrakke på. Selvom hun også understreger, at Putin er den bedste leder, Rusland har haft, er hun mere kritisk over for hans håndtering af problemerne.
"Jeg synes ikke, at Putin har gjort nok for at imødegå krisen," siger hun.
Samme kritik lyder fra 31-årige Andrej Tjemov, der er bilhandler. Som så mange andre ser han både overrasket og lidt beklemt ud, da han bliver spurgt om, hvad han synes om Putin.
"Putin er den bedste leder Rusland har haft," siger han hurtigt og tilføjer, at Putin godt nok ikke har klaret krisen optimalt "endnu".
"Det kan godt være, at det er for sent at komme med nye tiltag. Putin burde nok have været tidligere ude med nogle reformer," siger han.
"Men jeg stoler alligevel på, at han nok skal nå at få vendt krisen."
Rusland har også for første gang i otte år set mindre demonstrationer, der ikke er arrangeret af et af de marginaliserede oppositionspartier, men af utilfredse borgere, der blandt andet stiller krav om ophævelse af censur i medierne og Putins afgang, skriver Moscow Times.
Demonstration
I slutningen af december slog politiet hårdt ned på en demonstration imod regeringens beslutning om indførsel af højere afgifter på importerede biler, og Alexej Kazakov mener kun, det er starten.
"Det var en demonstration bestående af helt almindelige mennesker fra middelklassen. Men politiet gik hårdt til værks og det er bekymrende, for det her er jo nok kun begyndelsen," siger han. Ruslands præsident, Dmitri Medvedev, har for nyligt kritiseret implementeringen af den redningspakke, der skulle bringe Ruslands økonomi tilbage på sporet. Et træk som flere ser som en kritik af Putin.
"Alle forsøger at tørre den her krise af på hinanden," siger Nikolaj Petrov og understreger, at et fald i Putins popularitet kan give store problemer for landet.
"Hvis Putins popularitet falder, vil det sætte hele den politiske stabilitet i landet på spil. Ruslands demokratiske institutioner er meget svækkede, så her i landet er den eneste stabiliserende faktor reelt høj popularitet hos lederen," siger han.
