Læsetid: 3 min.

Regeringer i Vesten trodser folkestemningen

Mens både medier og befolkningen i Vesten er kritiske over for Israel, vil kun få regeringer fordømme Israel. Det er et paradoks i en tid præget af spin og fokusgrupper, siger ekspert
12. januar 2009

LONDON - Selv om folkeopinionen har vendt sig imod Israel, er der ingen tegn på, at vestlige regeringer vil kritisere Israel.

"Det er lidt af et paradoks," siger Ted Honderich, professor ved University College, London, og forfatter til flere bøger om Mellemøsten til Information.

"Vi lever i en tid, hvor regeringer er ultrasensitive over for folkestemninger. De fleste regeringen bruger fokusgrupper og får lavet meningsmålinger. De bruger milliarder af dollar, euro og pund på at udarbejde politikker, der nyder folkelig opbakning. Men i spørgsmålet om Israel generelt og specifikt i den konkrete situation i Gaza hersker der en uvillighed til at kritisere," siger professor Honderich og peger på frygten for at blive stemplet som antisemit som årsag til, at kritikken af Israel udebliver.

"Da jeg for et par år siden skrev en akademisk bog, der rent objektivt forsøgte at forstå terrorisme som et udtryk for desperation, blev jeg beskyldt for at være antisemit. Og det til trods for, at jeg er gift med en jøde og har skrevet til fordel for zionismen," siger Ted Honderich.

Krig upopulær

En meningsmåling foretaget for analyseinstituttet Gallup viser, at støtten til Israel er dalet over hele den vestlige verden. Selv i USA, hvor et flertal af befolkningen sædvanligvis støtter Israel, står kun 33 procent 'bag Israel' i den nuværende konflikt. Og ifølge Ben Page fra analyseinstituttet IPSOS-Mori, der foretager meningsmålinger over hele Europa, har der "været en markant stigning i antallet af kritikere af Israel".

Ben Page finder det interessant, at også jødiske grupper nu er kritiske over for Israel.

I går blev det israelske kulturcenter i Toronto i Canada besat af organisationen Jews Against the Occupation (Jøder imod Besættelsen, red.), og i går samledes 2.000 britiske jøder til en demonstration imod Israel i London.

"Det er et tegn på, at det ikke er antisemitisk at være kritisk over for Israel," mener Honderich.

Afviser at kritisere

Den britiske udenrigsminister David Miliband, der har en jødisk far, afviste i går at fordømme Israel. Adspurgt om han ønskede at fordømme Israel for angrebet på en FN-skole, svarede Miliband:

"Vi er ikke i en position, hvor vi verificere oplysningerne. Jeg kan derfor ikke kommentere disse forlydender". Heller ikke den britiske premierminister, Gordon Brown, endsige oppositionslederen, David Cameron, har kritiseret Israel.

Ligeledes den australske regering har afvist at fordømme Israel. Ifølge vice-premierminister Julia Gillard "ser den australske regering ingen grund til at fordømme situationen".

Kun den franske regering har hidtil kritiseret Israels fremfærd.

"Det er bemærkelsesværdigt. Frankrig er et af de få lande, der ikke er inficeret af spin og designerpolitik - og alligevel er det den franske regering, der følger folkestemningen. Det er paradoksalt," siger Ted Honderich.

Medierne kritiske

En opgørelse af mediernes dækning foretaget af den amerikanske organisation The Pew Research Center for People and the Press viser, at et flertal af medierne nu dækker Israel kritisk. Men det kommer ikke bag på Honderich.

"Sådan har det været siden begyndelsen af 1980'erne. Angrebet på Libanon i 1982 førte til et holdningsskifte i forhold til Israel. Det slår en tyk pæl igennem den opfattelse, at medierne sætter den politiske dagsorden," siger han.

Men hvad ligger så til grund for politikernes tilbageholdenhed?

"Det skyldes mest af alt sikkerhedspolitik. Udenrigspolitik har normalt været afsondret fra indenrigspolitik. Tony Blair, der om nogen var drevet af meningsmålinger, lyttede heller ikke til befolkningen og medierne i forbindelse med Irak-krigen. Det er det gamle mønster, der fortsætter. Politikere overlader ikke udenrigspolitikken til folket. Sådan har det altid været. Udenrigspolitikken er aldrig blevet demokratiseret."

Honderich peger også på, at det er omkostningsfrit for politikerne at støtte Israel.

"Bortset fra Frankrig, hvor indvandrergrupperne stemmer til valgene, har det ingen politiske omkostninger at undlade at kritisere Israel. Man taber ikke stemmer på det. Valg vindes ikke på spørgsmålet om Israel, men på indenrigspolitik og de 'nære ting' som skoler, hospitaler og kriminalitet," siger Honderich, som derfor ikke forventer, at regeringerne ændrer kurs.

"Det er kalkuleret. Der er ikke stemmer at hente i at skifte holdning. Hvis der var det ville de ikke tøve med at kritisere Israel," siger han.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy og den egyptiske præsident Hosni Mubarak gentog i går deres opfordring til Israel om at indgå en våbenhvile med Hamas. Det afviste den israelske regering i Jerusalem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Det er godt at den danske krigførende regering ikke skifter mening, og kritisere Israel for børnemordene, men forsat holder ved deres dvaske og hykleriske omgang med virkeligheden, menneskerettigheder og demokrati.

Fordi den glade accept, af de forbrydelser som Israel begår, i skrivende stund, i Gaza, er netop det klare billede af den drivende dobbeltmoral, den overlegne arrogance og indædte hån af den danske befolkning, der skal smadre illussionen om den gode Anders Fjogh, og de dejlige søde danske værdier....

Jens Thorning

Fogh og PSM sagde det eftertrykkeligt rent ud: Det er lige meget, hvad vælgerne mener om Irak. Det samme sagde Nyrup og NHP om den endda mere populære Kosovo-krig. Demokratiet sættes altså ud af kraft, når det virkelig gælder.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Thorning:
"Demokratiet sættes altså ud af kraft, når det virkelig gælder."

Korrekt - og desværre har befolkningen intet reelt bolværk mod et magtfuldkomment folketing og ditto regering.

Jørgen Nielsen

Nu må venstrefløjen lige beslutte sig med hensyn til folkestemninger: er det kun populisme når højrefløjen følger dem, eller gælder det også når venstrefløjen gør det?

Ja, det undrer jo ikke én, at så stor en del af Berlingskes læsere støtter Israels massakrer i Gaza, når Berlingskes artikler om konflikten er af ekstrem dårlig kvalitet. Se f.eks. denne artikel:

http://www.berlingske.dk/article/20090112/verden/90112164/

som er skrevet af fra denne udmærkede artikel i det israelske dagblad Haaretz:

http://www.haaretz.com/hasen/spages/1054867.html

Det eneste som Berlingske journalisterne foretager af selvstændigt arbejde er at tilføje at "Den arabiske liste sidder i dag på 120 sæder i Knesset", hvilket naturligvis ikke er rigtigt eftersom Knesset kun har 120 sæder i alt.

Endvidere ledsages artiklen af et billede af en ortodoks jøde, som står på en bakketop og kigger på de israelske bombardementer af Gazastriben. Men billedteksten lyder ejendommeligt nok: "Arabiske partier i Israel beskyldes for at opildne til terror, hvorfor de nu forbydes at stille op ved det kommende parlamentsvalg".

Manipulerende?

Man kan måske få en idé om folkestemningen ved at se på, hvor mange mennesker der møder op til demonstrationerne mod Gaza-krigen i dag.

Den store demonstration i København er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Palæstinensisk venskabsforening.

Blandt talerne er Mogens Lykketoft, Holger K., Frank Aaen og Margrethe Vestager.

Se http://www.danpal.dk/ eller http://ms.dk/ for mere information om demonstrationerne.

Heinrich R. Jørgensen

Christian Schønbeck,

det er chokerende, at se så ringe artikler hos Berlingske Tidende. Jeg troede ikke, at der var danske journalister, der var så dybt ubegavede, endsige at der fandtes danske redaktioner, der ville lade så ubehjælpsomme skriblerier finde vej til avisen.

Jens Thorning

Liberalisme og støtte til Israel går hånd i hånd, som MIchael Jalving med synligt velbehag over egne kynisme redegjorde for i de neo-konservatives eget program: Deadline på DR2.

En krig kan nemlig (fremgik det indirekte) uden videre sammenlignes med et liberalistisk markedstiltag; det er således lige meget, om det skulle være "uden for al proportionalitet", at der dør 900 civile palæstinensere og tre civile israelere, altså et forhold på 300:1 i israelsk styrkemæssig overlegenhed, for det er jo også ganske naturligt, at den store veldrevne virksomhed opkøber den svagere og mindre overlevelsesdygtige!

Det er ikke så mærkeligt, at liberalister, som det påvises i en anden af dagens artikler, er lykkeligere!

Altså - skulle Israel finde sig i Hamas' asymetriske krigsførelse med stadig raketbeskydning ind i Israel - der er desværre mange som vist synes, at blot det er jøder, der slås ihjel, så er det OK.

Hvis der sad nogen på Amager og høvlede raketter ind over København og det øvrige Sjælland, så ville vi (som israelerne gør det) kræve en indsats mod det.

Israel har ret til at værge for sig, og Hamas vidste vel , at det efterhånden ville blive for meget for Israel og at der måtte komme en barsk reaktion.

Israel er iøvrigt i den situation, at det ikke har "råd" til et eneste virkeligt militært nederlag, for så er det sket med staten Israel - og på sigt, så er Israel nødt til at finde ud af det med de arabiske naboer - magtbalancen ændres langsomt i Israels disfavør.

Hvis vi ser på de civile tab under del-aktioner i 2. verdenskrig, så er de civile tab i Gaza p t ret små, så man kan vist ikke kritisere Israel for at gå over gevind..

Det store kunststykke er at få fredsprocesserne igang - efter 2. verdenskrig gik der mange år, før danskerne kom over modviljen mod tyskere, og der går mange år , før hadet /mistilliden fordamper mellem Israel og palæstinenserne. Man må nok finde en model, der kan holde situationen "flydende" uden kampe i et par generationer - så måske bliver der ægte fred.

Krig er noget skidt, men jeg er nu glad for, at der var nogen, der gad føre krig for at få Nazi-Tyskland banket og få befriet Danmark m fl. ( - selv om det kostede en masse civile livet).

@ Per Simonsen

Ja, fordomme har du nok af, men jeg kender nu adskillige personer der ikke tilhører nogle af de nævnte kategorier, som har tænkt sig at deltage i demonstrationen. Tag med til demonstrationen og se for dig selv.

PS. Lad endelig være med at læse dækningen af demonstrationen på højreorienterede blogs som f.eks. Snaphanen eller Uriasposten. Af erfaring ved jeg, at de giver et fuldstændigt forvrænget billede af demonstrationer hvor de er uenige med budskabet.

Dorte Sørensen

Hørte lige 12 radioavisen på P1. Hvor det blev fortalt at de civile i Gaza ingen steder har at flygte hen da alle grænser er lukkede. Lige efter det klip kom Fogh Rasmussen og sagde, at det var Hamas der havde hovedskylden, da Israel havde ret til at forsvare sig. Mon det var et tilfælde med den sammen sætning, det virkede da helt grotesk – men det er hele konflikte, så hvorfor ikke.
Håber stadig på at FN træder i karakter og sætter en fredsbevarende styrke på 1967 grænsen og bliver der til parterne har lært at leve sammen. Det er den eneste mulighed til en holdbar løsning af konflikten jeg kan se.

Heinrich R. Jørgensen

Per Simonsen:
"For mig at se, ligner det for størsteparten heilende arabere, der skriger død over jøderne, hvorfor viser mainstream medierne ikke disse optagelser, har det mon noget med folkestemningen at gøre?

Sjovt du lige skulle nævne dét - dagens tema hos netop Snaphanen.

Hvorfor Snaphane-entusiasterne har kaster deres besynderlige form for kærlighed på netop Dagbladet Information, undrer. Der er jo rig lejlighed til at ytre hvad man vil med meningsfællerne hos Snaphanen.

Og hvorfor Dagbladet Information og lødige debattører hér findes sig de kontinuerlige afledningsmanøvrer, undrer endnu mere.

Michael Skaarup

robert knoll..

jeg ved ikke om du bare skriver at blive klogere på dig selv og bare ikke selv læser og forstår det som du tilsyndeladende skriver..

F.eks er der tydelig inkonsistens imellem din fordansket pro-israel propaganda, med dit amager eksempel. "Hvis der sad nogen på Amager og høvlede raketter ind over København og det øvrige Sjælland, så ville vi (som israelerne gør det) kræve en indsats mod det." også din hyldest til den danske modstandsbevægelse og de alliereret som besejret nazisterne "Krig er noget skidt, men jeg er nu glad for, at der var nogen, der gad føre krig for at få Nazi-Tyskland banket og få befriet Danmark m fl. ( - selv om det kostede en masse civile livet)."<(i>

Dorte sørensen.. jeg er helt enig i håbet om FN træder i karakter. Men du glemmer at FN er sovepose, og de vigtigste vestlige værdier er dobbeltmoral, hykleri og manipulation af virkeligheden..... mao. den dag FN og vesten gennemfører en aktion i tråd med de vedtagne værdier i menneskerettighedserklæringen, er der 3 torsdage i en uge....

Gorm Petersen

Spørg dig selv: Hvem var det der i 1967 gennemførte et overraskelsesangreb ?

Var det de arabiske lande, der angreb Israel - eller var det Israel, der angreb de arabiske lande ?

Prøv derefter at give naboen det samme spørgsmål - hvis du ikke allerede nu har fået et overraskende svar, så prøv at spørge naboens nabo.

Du skal ikke spørge ret mange før du forstår, hvorfor alle normale mekanismer er sat ud af kraft.

Den ene part har råd til at trække sig ud uden æren i behold.

Den anden part har ingen steder at trække sig hen - med eller uden ære.

Bente Simonsen

... det er omkostningsfrit for politikere at støtte Israel."

Men det er ikke omkostningsfrit at tage afstand Israels handlinger i Gaza!

Som i størstedelen af den vestlige verden spiller ultraliberale, israelvenlige lobbier og tænketanke en væsentlig rolle i den politiske meningsdannelse. De er når som helst parate at påvirke den demokratiske proces gennem udgivelser af pubblikation, analyser og notater. De har deres tilhængere placeret i den trykte presse, i de elktroniske medier og i regeringskontorerne, som enbedsmænd og spindoktorer osv. Ikke mindst betydning har de som bidragsydere til de politiske partier. Dermed kan de låse meningsdannelsen.
- For man går ikke imod sine "venner".

Blair valgsejr i sin tid blev finansieret at "sådanne" bidrag med tilknytning til amerikanske lobbier, de samme som har styrt den amerikanske politik de sidste otte år (eller længere).
Gordon Brown forsøgte længe, da han tog over efter Blair, at holde sig fri fra lobbyernes påvirkninger, men en massiv nedgørelse i medierne fik ham næsten slagtet som premier minister, og han måtte til sidst gi' efter for påtrykningen ved bl.a. at gøre David Milibrand til udenrigsminister.

I USA foregår en enorm formulerings- meningsindoktrinering af medierne og derigennem almindelige mennesker.
Massiv lobbyismen af Senatet og Representant Huset har gjort, at praktisk talt ingen bliver valgt til disse institutioner, hvis de ikke har passus i deres valgprogram om at de støtter staten Israel.
-?-

Gennem at få deres løgne gentagne igen og igen har de fået et helt folk til at tro på at Israel (den evigt angrebne) og Amerikas skæbne er evigt forbundne, og at Israel når som helst har ret til forsvare sig. Folkedrab inklusiv. Og US har siden staten Israels dannelse forsynet det med penge og våben, helt ude af proportion med det, som de bruges mod.

@ Per Simonsen

Kan du ikke give mit et link til de optagelser af demonstrationen?

Det er ærgerligt, at du ikke var til demoen. Så ville du have set at størstedelen var etniske danskere. Jeg gætter på et sted omkring 80%.

Det er rigtigt, at der var en lille gruppe af unge palæstinensere der i tide og utide råbte Allah hu akbar.

Det er også rigtigt at nogle idioter efter demonstrationens afslutning kastede med kanonslag mod politiet, hvilket resulterede i masseanholdelser og en flytning af mediernes fokus fra talernes budskaber og over på ballademagerne.

MEN, du kan finde idioter allevegne. Et af problemerne med eksempelvis Snaphanens dækning af sådanne begivenheder er, at læseren får at vide, at HELE demonstrationen opførte sig som idioterne.

Dette er naturligvis dybt manipulerende. Det er derfor jeg anbefaler dig at lade være med at stole på nyhedsdækningen på sådane blogs.

Jens Thorning

Nej, det var en forkert prognose af demonstrationens sammensætning, Per Simonsen, idet den hovedsageligt bestod af studerende med kaukasisk nordisk-germansk etnisk baggrund og tilhængere af især Enhedslisten og SF; forholdsmæssigt ikke ret mange palæstinensere i betragtning af, at det var dem, det handlede om. Der var i øvrigt også adskillige etniske danskere (det, der i meget gamle dage hed) med udpræget jødiske træk!!

Ifølge dagens Politiken hælder to tredjedel af danskerne mest til at støtte Israel, så "Imod folkestemningen" er nok lidt af en journalistisk stramning.

Ja, du kan finde idioter allevegne. Heldigvis udgør de et meget lille mindretal.

Og dog, hele 200 mennesker med Søren Espersen i spidsen, deltog i den pro-israelske demonstration til fordel for Israels massakrer i Gaza.

Heldigvis deltog mellem 7000 og 10.000 mennesker i demonstrationen mod krigen i går og viste dermed, at idioterne udgør et meget lille mindretal.