Læsetid: 3 min.

Rige lande opkøber landbrugsjord i u-landene

Vestlige, asiatiske og arabiske regeringer og firmaer opkøber landområder i Afrika og Latinamerika. Det er en ny form for kolonialisme, siger amerikansk ekspert. Det er bare kapitalisme, siger tilhængere
17. januar 2009

"Imperialismen er kapitalismens højeste stadium," skrev Vladimir Lenin for knap 100 år siden.

Der er muligvis ikke mange, der stadig læser den russiske marxist. Men imperialismen lever i bedste velgående, om end på en anden måde end tidligere, begribeligvis.

På Lenins tid var det geværer og bajonetter, der undertvang landene i Afrika. I dag er det tegnebøger.

Repræsentanter for vestlige og multinationale selskaber har opkøbt kolossale landområder i Afrika ogLatinamerika. Men det er ikke kun de vestlige lande, der er imperialister.

"Blandt de arabiske lande er det Saudi-Arabien og Kuwait, og i Asien er det Kina, Sydkorea og Japan, der køber land. I Vesten er det primært banker så forskellige som amerikanske Goldman Sachs og Deutsche Bank. Sidstnævnte har købt millioner af tønder land og vil snart være verdens største jordbesidder," siger James Petras fra Binghampton, State University of New York.

Grådighed

Han fortæller, at også det saudiarabiske firma Binladin Group - der ejes af Osama bin Ladens familie - er blandt storinvestorerne i landbrugsjord i udviklingslandene.

"Binladin group har opkøbt land i Indonesien med henblik på at producere basmati-ris," fortæller han.

James Petras har netop færdiggjort et større forskningsprojekt om den nye imperialisme. Han er bekymret over udviklingen.

Han er ikke den eneste, der har udtrykt bekymring. Kort før jul rapporterede den internationale finansavis Financial Times, at det sydkoreanske firma Daewoo forhandlede om at købe halvdelen af Madagaskars landbrugsjord.

Financial Times, der næppe kan beskyldes for at have nymarxistiske synspunkter, betegnede opkøbet som "grådig tilraning og noget, der minder om nykolonialisme".

'Klassisk udbytning'

At historien om Madagaskar ikke var en enlig svale - og at Financial Times fastholdt kritikken - stod klart, da finanskapitalens avis to uger senere rapporterede, at Cambodja "ville sælge millioner af hektar til regeringen i Kuwait".

"Disse artikler i den internationale presse - og tilmed i Financial Times - viser, at det ikke er et problem, der er opfundet af antiglobaliseringsaktivister. Det er et socialt problem," siger James Petras.

"Problemet er, at der produceres føde til investorlandene. Samtidig bliver nøden større i de lande, der sælger jorden. Det er udbytning i gammeldags og klassisk forstand," siger han.

Det betegnes som "noget vås" af Philip Heilberg. Han er chef for Judge Capital, et investeringsselskab med hovedsæde i New York, og han har investeret store beløb i Den Tredje Verden. Han er med i et konsortium, der har opkøbt 15 procent af landbrugsjorden i Laos. Og han har for få uger siden truffet aftale med en sudansk krigsherre om at opkøbe land i det sydlige Sudan. Området er på 400.000 hektar - altså på størrelse med Dubai.

"Nej, jeg ser ikke mig selv som nykolonialist," siger han på telefonen fra New York.

Men hvordan kan man så beskrive hans aktiviteter?

"Jeg ser mig selv som iværksætter. En mand, der investerer sine egne penge."

Han kan ikke se noget uetisk i at investere penge i Afrika.

"Det er vel i almindelige menneskers interesse, at der investeres. Det giver arbejde og indkomst og bidrager til, at disse mennesker kan tjene til deres eget udkomme. Det opfatter jeg som positivt. At jeg så også tjener penge på det, ja, det er kapitalismens vilkår. Og det står ikke til diskussion," siger den tidligere Wall Street-spekulant.

Han er ikke ene om at investere penge.

"Mens boligmarkedet er faldet, og huspriserne er drattet ned, har mange investeret deres penge i landbrug i udviklingslandene," siger Carl Atkin, der er konsulent for Bidwell Agribusiness, et selskab med hovedkvarter i Cambridge i England. Det har specialiseret sig i at opkøbe landbrugsjord i Den Tredje Verden. Ifølge Atkin er det en god investering.

"Priserne på landbrugsjord i Afrika - men også i det tidligere Sovjetunionen - er stigende. Det gør det til et godt investeringsobjekt," siger han. Han mener heller ikke, at der er "nævneværdige etiske problemer", som han formulerer det.

Hjælper ikke de sultende

Men det mener andre. Jac-ques Diouf, chefen for FN's landbrugsorganisation FAO, advarede sidste år mod, "at den nye form for kolonialisme vil føre til, at fattige stater producerer mad til de rige lande, mens deres egne befolkninger sulter".

Tilhængere som Atkin mener, at det vil føre til større produktivitet, end det er tilfældet under de nuværende omstændigheder.

"Sydkoreanerne forventer, at de kan høste fem millioner ton korn fra det område, de har opkøbt i Madagaskar," siger Atkin.

Men det overbeviser ikke kritikere.

"Det ændrer ikke på det faktum, at det kommer investorerne til gode og ikke befolkningsgrupperne i Den Tredje Verden. Der er folk, der sulter. Dem hjælper det ikke," siger James Petras.

Det er, som det altid har været: De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu