Tidspunktet er kritisk. Mens vinterkulden bider sig fast i Europa, blusser striden mellem Rusland og Ukraine om de gasledninger, der forsyner store dele af Syd- og Østeuropa, op igen: "Rusland har lukket for alle de gasforsyninger, der passerer gennem ukrainsk territorium," hævdede Ukraines statslige energiselskab, Naftogaz, tirsdag. Men det blev straks afvist fra Moskva:
"Vi har ikke afbrudt forsyningerne fuldstændig, men blot reduceret dem yderligere," udtalte Sergej Kuprijanov, som er talsmand for det russiske Gazprom: "Inden for de seneste 24 timer har Naftogaz med tekniske problemer som undskyldning stjålet 21 millioner kubikmeter gas, som var tiltænkt de europæiske lande. Under disse omstændigheder har vi ikke andet valg end at reducere leverancerne med 21 millioner kubikmeter," sagde Kuprijanov.
En fjerdedel af EU-landenes gasforsyninger stammer fra Rusland, og 80 pct. af disse forsyninger passerer gennem Ukraine. Gazprom hævder, at Ukraine har stjålet gas, som var tiltænkt EU-lande.
De lande, som rapporterer, at gasforsyningen fra Rusland via Ukraine nu er afbrudt, omfatter Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Ungarn, Makedonien, Serbien og Østrig, mens det rapporteres fra Italien, at landet kun modtager 10 pct. af de forventede forsyninger.
Under frysepunktet
Konflikten mellem Moskva og Kiev er af ældre dato. Gasledningerne blev konstrueret, mens Ukraine stadig var en del af Sovjetunionen og således underlagt ordrer fra Kreml.
Efter Sovjetunionens sammenbrud har Gazprom som modydelse for den fortsatte brug af gasledningerne, som forsyner det europæiske marked, givet ukrainerne rabat på gas: 175 dollar pr. 1000 kubikmeter, hvor markedsprisen i 2007 har ligget på 420 dollar. Men når temperaturerne falder til under frysepunktet, kommer Gazprom pludselig i tanke om, at ukrainerne betaler for lidt for gassen, og lukker for hanen.
Det skete i januar 2006, og situationen gentager sig altså i år. Ukrainerne reagerer på lukningen med selvbetjening, dvs. ved at stjæle de gasforsyninger, som er tiltænkt andre lande. Og EU-landene bliver taget som gidsel i det spil.
Især de nye EU-lande i Central- og Østeuropa er stærkt og i nogle tilfælde helt afhængige af import af russisk gas. Men Tyskland og Italien forbruger samlet over halvdelen af den gas, som EU-landene importerer fra Rusland. Gazprom lover nu at sende forsyninger gennem andre gasledninger - via Hviderusland til Tyskland og under Sortehavet til det sydøstlige Europa og Tyrkiet.
Striden mellem Rusland og Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor efterspørgslen på gas i de europæiske lande topper. Gasmanglen i Bulgarien har allerede medført, at opvarmningen af boliger er standset i byerne Varna, Bourgas og Razgrada.
I Ungarn, Kroatien og Bulgarien er gasleverancer til større industrivirksomheder blevet reduceret for at sikre gas nok til opvarmning af boliger, skoler og hospitaler. Vejrudsigterne for det centrale og østlige Europa lover nattemperaturer på omkring ti minusgrader i de kommende dage.
EU-observatører i spil
"Situationen er meget alvorlig, og hvis det fortsætter blot et par dage endnu, vil konflikten mellem Rusland og Ukraine blive ganske alvorlig for Europa", sagde den tjekkiske regeringsleder Mirek Topolánek, som er ny EU-formand, tirsdag. Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Slovenien, Rumænien, Polen, Bulgarien, Ungarn, Kroatien og Tyrkiet meddelte i går morges, at landene nu overhovedet ikke modtager gas fra Rusland, hvilket fik EU-formandskabet til at skærpe tonen: "Hvis ikke leverancerne genoptages i morgen, vil vi opleve en kraftigere intervention fra EU," udtalte Mirek Topolánek tirsdag.
I går meddelte EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, at såvel den russiske som den ukrainske regering har sagt ja til, at der omgående udstationeres EU-observatører ved den russisk-ukrainske grænse. Ifølge russiske nyhedsbureauer har premierminister Vladimir Putin gjort det til en betingelse for genoptagelsen af gasleverancerne til Europa, at der udstationeres internationale observatører.
I dag mødes repræsentanter for Gazprom, Naftogaz og medlemmer af regeringerne i Rusland og Ukraine i Bruxelles for at drøfte situationen.
Øget sikkerhed
Energi- og klimaminister Connie Hedegaard (K) mener, at striden mellem Rusland og Ukraine understreger nødvendigheden af EU's klimapakke, som blev vedtaget i december:
"Den russiske aktion bekræfter, at det er nødvendigt at prioritere forsyningssikkerhed højt i EU og reducere Europas afhængighed af olie og gas. Nu må landene følge seriøst op, så vi bliver mere energieffektive og i stedet for olie og gas øger andelen af vedvarende energi," udtaler Connie Hedegaard, som mener, at EU-landene bør se sig om efter nye gasleverandører:
"Det handler om, at EU skal sprede sine forsyningskilder og udbygge nye transmissionsledninger til alternative gasleverandører, f.eks. fra landene syd for Det Kaspiske Hav," siger Connie Hedegaard.
"Der slås en del politisk mønt på denne sag," siger Jørgen Henningsen, som er seniorrådgiver for tænketanken European Policy Center.
Han erklærer sig grundlæggende enig i Connie Hede-gaards betragtninger omkring situationen, men understreger også, at vi bruger alt for meget tid på at diskutere leveringssikkerhed:
"Det kunne også være sket af tekniske grunde," siger Jørgen Henningsen til Information og fortsætter: "Grundlæggende er Rusland mere afhængig af det europæiske gasmarked, end de europæiske lande er afhængige af russisk gas."
