Læsetid: 2 min.

Rusland: Topmøde skal løse gasstrid

Rusland vil drage EU længere ind i løsningen af gasstriden med indkaldelsen til et topmøde i Moskva på lørdag. Endnu uvist, om EU og Ukraine siger god for mødet
Der var ikke meget tryk på gassen i går i Gazproms anlæg i den russiske by Sudzha.

Der var ikke meget tryk på gassen i går i Gazproms anlæg i den russiske by Sudzha.

Denis Sinyakov

Udland
15. januar 2009

For anden uge i træk flyder der ikke russisk gas gennem Ukraine og frem til de millioner af europæere, som er afhængige af gassen for at kunne opvarme deres huse. Og efter endnu en dag med en stribe forhandlinger og møder uden konkrete resultater i form af gas i hanerne foreslår Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, at der afholdes et topmøde for både leverandører, modtagere og transitlande af russisk gas på lørdag.

"Jeg håber, at mødet, som vil finde sted i Moskva, vil nå frem til en løsning på den nuværende situation og undgå lignende situationer i fremtiden," sagde Medvedev efter et møde i Moskva med den russiske premierminister, Vladimir Putin, og lederne fra nogle af de hårdest ramte europæiske lande, Slovakiet, Bulgarien og Moldova.

EU har indtil videre stået fast på, at deres eneste prioritet er at få gasforsyningen til Europa genoptaget, hvor-imod de ikke vil stå som mægler i den bilaterale prisstrid om gasleverancerne mellem Rusland og Ukraine. Og de første meldinger fra EU's side til det russiske forslag var da også tilbageholdne.

"Kommissionen må koordinere med det tjekkiske formandskab og vores europæiske partnere for at tage stilling," sagde Johannes Laitenberger, cheftalsmand i EU-Kommissionen, uden at oplyse, hvornår EU vil svare.

Vil ikke vente

At dømme ud fra udtalelser i løbet af onsdagen har EU da heller ikke tænkt sig at stille sig tilfredse med at vente til lørdag med at finde en løsning. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, opfordrede europæiske virksomheder, der er ramt af gasstoppet, til at sagsøge de russiske og ukrainske energivirksomheder, hvis leverancerne ikke straks genoptages, mens en udtalelse fra det tjekkiske EU-formandskab advarer om, at krisen vil få "politiske konsekvenser" for relationerne mellem EU og de to involverede lande, hvis der ikke findes en hurtig løsning.

Heller ikke Ukraine, som tidligere på dagen foreslog nye forhandlinger på regeringsniveau mellem Rusland og Ukraine, har svaret på den russiske topmødeinvitation.

Den ukrainske præsident, Viktor Jusjtjenko, var i går på besøg i Warszawa hos den polske præsident, Lech Kaczynski, og herfra understregede han, at de ikke havde andet valg end at blokere for en planlagt genåbning af gasleverancerne tirsdag morgen.

Ifølge Jusjtjenko skruede Rusland simpelthen ikke nok op for gashanerne til, at det var teknisk muligt at føre gassen videre til Europa.

Omvendt anklagede Putin tidligere i går Ukraine for at tage EU som gidsler i gaskonflikten, fordi de blokerede for gasåbningen, som var en del af en aftale med EU. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Christensen

Når man følger mediernes behandling af den igangværende gaskrise, så virker det unægteligt som om, at massevis af journalister må have overset en pressemeddelse fra Den Internationale Valutafond, IMF fra den 10. november 2008. Af den fremgik det ellers med al ønskelig tydelighed, at Ukraine er hårdt ramt af den finansielle krise, og at IMF derfor havde indgået en aftale med Ukraine om et lån på ikke mindre end 16.4 milliarder dollars samt et program, der sigter på at bistå regeringen med at styrke tilliden til landet og genskabe den makroøkonomiske stabilitet.

Lånet svarer, måske tilfældigvis, nogenlunde til værdien af Ukraines årlige ståleksport, der udgjorde 40 procent af landets eksportindtægter. Men det var vel at mærke, mens det gik godt med verdensøkonomien og behovet for stål syntes umætteligt. Desværre har Ukraine været så positivt stemt overfor at lade væksten i ståleksporten og den generelle økonomi komme befolkningen til gode i form af en lempelig indkomstpolitik, at forbruget er eksploderet med et stærkt stigende betalingsbalanceunderskud til følge. I løbet af 2008 blev økonomien overophedet, med inflationsrater på 25-30 procent, lønstigninger på 30-40 procenter, og stigninger i importen på 50-60 procent – altsammen iflg. den nævnte pressemeddelse.

Der kan også være grund til ikke at hovere for meget over, at Gazproms aktiekurs og dermed markedsværdi er faldet til en trediedel af, hvad den var på, da den toppede. Faldet betyder, at det bliver dyrere og vanskeligere for selskabet at refinansiere sin gæld og at optage nye lån. Selskabet har med andre ord brug for hver eneste ekstra dollar, som kan tjenes ved at forhøje gasprisen, især til Ukraine der officielt sluger 45 milliarder kubikmeter importeret gas oveni de knap 20 milliarder gas, som landet selv producerer.

Gazprom har brug for at optage nye lån, fordi selskabets indtægter halter bagefter udlæggene i form af de enorme investeringer, som er nødvendige for blot at fastholde gasproduktionen på det nuværende niveau. I modsat fald kan selskabet ikke blive ved med at opfylde de nuværende leveringsforpligtelser overfor gaskunderne i foreløbigt 18 af EU's 27 medlemslande.

Det er en vigtig del af EU Kommissionens kattepine, at de nye EU-medlemslande - både af historiske og nu også geografiske årsager - er meget mere afhængige af den russiske gasimport end de gamle medlemslande, selvom disse nye medlemslande hverken hver især eller tilsammen ikke importerer de store gasmængder målt med vesteuropæisk målestok.