Læsetid: 4 min.

Russiske journalister: 'Selvfølgelig frygter vi for vores liv'

I forgårs blev en menneskerettighedsadvokat og en journalist skudt i Moskva. Medredaktøren på radiostationen Ekko Moskva tror ikke, de mange overgreb på journalister bliver begået af tilfældige bøller
21. januar 2009

MOSKVA - Vladimir Varfolomev viser vej ind i et lille brunmalet studie, hvor en kvinde og en mand sidder med hver deres ørebøffer på og mikrofon foran sig. Han holder en finger op for munden. Vores stemmer vil nå ud til små to millioner russiske lyttere, hvis ikke vi er stille.

"Programmet handler om, at en af de største krigsforbrydere fra den første Tjetjenienskrig er blevet løsladt, og at en af vores højtstående embedsmænd er blevet taget i at jage truede dyr, fordi hans helikopter styrtede ned. Vi er det eneste russiske medie, der bringer den historie," siger Vladimir Varfolomeev, som er medredaktør på den uafhængige radiostationen Ekko Moskva. Han har lært at leve med risikoen for at blive overfaldet eller myrdet på grund af de historier, han bringer ud i æteren.

Rusland er ifølge the Committee to Protect Journalists verdens tredje farligste land at være journalist i. Kun Irak og Algeriet er farligere, og så sent som i forgårs blev endnu en russisk journalist myrdet.

Den 25-årige Anastasia Baburova blev sammen med menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov skudt på åben gade efter et pressemøde. Anastasia Baburova arbejdede ligesom den regeringskritiske journalist Anna Politkovskaja, som blev myrdet i 2006, på avisen Novaya Gazeta, og Stanislav Markelov har ført de fleste af de sager, der opstod som følge af Anna Politkovskajas journalistiske afsløringer.

Pressemødet handlede om den russiske krigsforbryder Yuri Budanov, som netop er blevet løsladt før tid. Markelov førte sagen for familien til en 18-årig civil tjetjensk pige, som Budanov er dømt for at have voldtaget og stranguleret. På pressemødet sagde Markelov, at han ville tage sagen op igen, så Budanov kommer til at afsone de resterende to af sin 10 års fængselsstraf. Kort efter skød en maskeret mand ham i hovedet ved fuldt dagslys og sårede Anastasia Baburova, som senere døde på hospitalet.

49 journalister dræbt

"Jeg kender en del journalister, der er blevet dræbt og endnu flere, der er blevet overfaldet, så selvfølgelig er jeg bange," siger Vladimir Vartolomeev. Siden 1992 er i alt 49 russiske journalister blevet myrdet.

"De finder sjældent gerningsmændene, men jeg tror ikke, det bare er tilfældige bøller", siger Vladimir Varfolomeev. Han fortæller, at en af deres kvindelige journalister for nylig blev passet op af en gruppe mænd på vej hjem fra arbejde, efter hun havde kritiseret regeringen under krigen i Georgien.

Selv er han aldrig blevet overfaldet, men han er blevet anholdt. Det skete bl.a. sidste vinter, da han skulle interviewe nogle oppositionspolitikere i Ingusjetien.

"Officielt har vi ikke censur i Rusland, men de facto har vi", siger Vladimir Varfolomeev. Han fortæller, at der sidder repræsentanter for styret og er med i redigeringsprocessen på alle store tv-stationer og de fleste aviser. "Under Boris Jeltsin var der ikke nogen, der rørte os, selv om vi forholdt os rimelig kritisk til ham, især under den første krig i Tjetjenien. Men med Putin begyndte det at blive vanskeligt at arbejde", siger Vladimir Varfolomeev.

Pressen presset af Putin

Størstedelen af de russiske medier er i dag ejet af Putins forretningsforbindelser, og oppositionspolitikere optræder derfor så godt som aldrig i medierne.

"Vi mærker også et vist pres. Under krigen i Georgien ringede Kreml hele tiden til chefredaktøren for at presse ham til ikke at tale med politikere fra Georgien, og under finanskrisen måtte vi ikke skrive om folk, der stod i kø uden for bankerne. Men vi ignorerede instrukserne," siger Vladimir Varfolomeev.

Selv om Ekko Moskva er ejet af Gazprom, er radiostationen et af de eneste russiske medier, som rapporterer frit.

Selv om det ville være det letteste i verden for Kreml at lukke stationen, gør de det ikke, og det er der ifølge Vladimir Varfolomeev to gode grunde til:

"For det første kan de vise os frem i udlandet og sige 'se, vi har skam en fri presse i Rusland'. Og for det andet har Putin og Medvedev også brug for at vide, hvad der rent faktisk sker i landet. De ved jo godt, at de præfabrikerede nyheder, der bliver bragt i de andre medier ikke fortæller hele sandheden," siger Vladimir Varfolomeev. Selv om Ekko Moskva som et af de eneste medier ikke er underlagt censur, må Vladimir Vartolomeev kæmpe med selvcensuren.

"Når jeg ser en stærkt kritisk nyhed, er der noget i mig, der ikke har lyst til at bringe den. Jeg har jo mit liv kært," siger han.

På gangen, som forbinder redigeringsrummene med resten af kontorerne hænger billeder af alle de berømtheder, der har været i studiet. Ved siden af Gorbatjov og Putin hænger et indrammet brev. Det er fra den russiske flådes øverstkommanderende.

"Han takker os for at have skrevet frit om ulykken dengang, atomubåden Kursk sank, og myndighederne ikke gjorde noget for at redde de 118 soldater," siger Vladimir Varfolomeev. Frygt er en pris, han gerne betaler for at bringe den slags nyheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Det skændige dobbeltmord mord, på Anastasia Baburova & Stanislav Markelov; har rystet mange ikke mindst i Rusland. I går celebrerede en ortodoks præst en mindehøjtid på åstedet, hvor hundrede af sympatisører var mødt op.
Episoden omkring mishandlingen og mordet, på den 18 årig tjetjenske pige Kungajeva, som omtales i artiklen; er grundigt behandlet i Anna Politkovskajas bog ”Putins Rusland”, Høst og Søn.
Jeg advarer – det er hjerteskærende og modbydeligt læsning.