Læsetid: 3 min.

'Samarra var ikke slutningen, det er begyndelsen'

For tre år siden startede 11 simultane eksplosioner i Samarras Gyldne Moske en cirkel af bestialsk vold over hele Irak. I dag får byens beboere for første gang en chance for at stemme i et demokratisk valg - uden vold
31. januar 2009

SAMARRA - Solen er knap stået op, da en lille gruppe mænd klædt i irakiske politi-unifomer lister sig ind i Samarras gyldne moske, byens godt 1.000 år gamle vartegn, der rejser sig som en gylden løgkuppel over de lave sandfarvede huse. Den vigtige moske har traditionelt trukket tusinder af shiamuslimske pilgrimme til byen, men denne februardag i 2006 er Samarra stort set hundrede procent sunni-muslimsk og i oprørernes hænder.

Fra de de irakiske og amerikanske baser kan man se deres pick-up-trucks køre rundt med maskingeværer på ladet og syd for byen bruges en plads til officielle henrettelser, afsagt af byens sharia-domstol. Det irakiske parlamentsvalg og provinsvalg er derfor gået let henover byen. Lokale oprørere har trumfet et boykot igennem, og den totale mangel på sikkerhed gør under alle omstændigheder ideen om et valg hypotetisk. En irakisk general har på et tidspunkt sat den eksotiske rekord at blive angrebet 17 gange med improviserede bomber på en køretur gennem byen, og hvis de amerikanske soldater bevæger sig øst for byens 48. gade bliver de angrebet inden for fem minutter. Derfor er der heller ingen til at stoppe de fem mænd den morgen, da de trænger ind i moskeen og anbringer 11 sprængladninge.

Da kuplen synker sammen, er det meget mere end bare en bygning, der kollapser. Det er en stat, og overalt i Irak begynder de etniske udrensninger: dødspatruljer bevæger sig ud fra Sadr City og slagter tilfældige irakere med sunni-klingende navne, mens shiiterne myrdes eller drives ud af kvarterer, de altid har boet i.

Nyt håb

Tre år senere er der stadig ingen gylden kuppel i Samarra, men over de endeløse bjerge af ruiner arbejder en kran med at få de stålelementer på plads, der skal bære den nye gyldne krone. Uden for sikkerhedsmuren er butikkerne igen i gang, efter at de shiitiske pilgrimme er begyndt at vende tilbage.

"De er velkomne, vi har intet mod shia-folk. Bare de ikke er iranere," forsikrer en lokal sheikh. Samtidig er de beskyttelsesmure, der i dag opdeler det meste af byen, fyldt med valgplakater fra de over 40 partier, som med knap 600 kandidater konkurrerer om 42 pladser i provinsrådet.

"Vi håber på succes, insh allah. Det vigtigste for os er sikkerhed, og jeg vil stemme for ham, der kan garantere mig det," siger en gadehandlende. Den sunnimuslimske by er vigtig. Ikke bare fordi bombningen af den Gyldne Moske markerede et foreløbigt lavpunkt i Iraks lidelseshistorie, men også fordi valgplakaterne på sikkerhedsmurene i Samarra markerer, at alle Iraks sekteriske grupper for første gang har forpligtet sig til et demokratisk valg. Og mens jævnlige bomber og attentater dårligt berettiger nogen til at kalde Irak for et trygt land, har volden nået et et niveau, hvor en demokratisk proces er mulig. Som den irakiske premierminister, Nouri al-Maliki, formulerede det, da han besøgte byen: "Samarra er begyndelsen. Det er i dag ikke det stridspunkt, som terroristerne håbede, det ville være".

Fortsat skepsis

Men skepsisen lever. "De politikere, der er blevet valgt, har kun skaffet penge og kontrakter til deres egen klan og stamme," som én siger, og mange andre bekræfter. Da der var valg i 2005, blev det boykottet af byens beboere og de fleste andre i provinsen, men byens borgmester Mahmood Khalf er optimistisk. Han er en lavmælt alvorlig mand med en fortid som jagerpilot, og han blev selv skudt i armen under et af adskillige attentater, da byen var et ragnarok.

"Det var virkelig slemt, terroristerne kontrollerede byen. I dag er det meget bedre, og blandt andet derfor er valget så vigtigt. Der er mange, der ikke stoler på regeringen, fordi det er en shia-regering. Men det er noget andet med de lokale valg, fordi de ved, de vil have indflydelse her, og derfor vil de gerne engagere sig i den politiske proces," siger Mahmood Khalf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu