Læsetid: 6 min.

Sandheden er ilde hørt i Italien

En bog om Silvio Berlusconis forretningsimperium og hans vej til magten har ført til et sagsanlæg mod forfatteren Alexander Stille. 'Det er ufatteligt, at jeg kan blive dømt for en forbrydelse, blot fordi jeg har skrevet ting, som er ubestrideligt sande,' siger han
Berlusconi og hans forretsningsimperium forpasser ikke en chance for at lægge sag an mod journalister og forfattere, der kaster et kritisk lys over deres metoder. -Det gør ikke noget, at de taber 19 ud af 20 af disse sager (...) Selv om de ikke vinder en eneste sag, får de forfattere og forlæggere, som udgiver Berlusconi-kritiske bøger, til at tænke sig om to eller tre gange,- siger journalisten Alexander Stille, der selv skal for retten, tiltalt for æreskrænkelser.

Berlusconi og hans forretsningsimperium forpasser ikke en chance for at lægge sag an mod journalister og forfattere, der kaster et kritisk lys over deres metoder. -Det gør ikke noget, at de taber 19 ud af 20 af disse sager (...) Selv om de ikke vinder en eneste sag, får de forfattere og forlæggere, som udgiver Berlusconi-kritiske bøger, til at tænke sig om to eller tre gange,- siger journalisten Alexander Stille, der selv skal for retten, tiltalt for æreskrænkelser.

Andreas Solaro

26. januar 2009

Alexander Stille er netop vendt tilbage til Italien. Den 56-årige historiker og journalist er i de næste måneder indkvarteret på American Academy i Rom, som ligger på Gianicolo-højen med en storslået udsigt over Den Evige Stad.

"Jeg håber ikke, at jeg kommer til at bruge al min tid på italiensk politik denne gang," siger Stille, som er USA's førende italiensekspert.

Han har i over 20 år været korrespondent for bl.a. avisen The New York Times og har skrevet flere bøger om italiensk historie og politik - senest The Sack of Rome (Udplyndringen af Rom, red.) om Silvio Berlusconi og hans hird. Bogen udkom på både engelsk og italiensk i 2006, men allerede inden udgivelsen blev der rejst en injuriesag mod Stille på foranledning af Fedele Confalonieri, der er direktør for Berlusconis tv-selskab Mediaset. Confalonieri, som er tidligere skolekammerat med Berlusconis, anklager Stille for ærekrænkelse, bl.a. føler han sig krænket over Stilles påstand om, at "Berlusconis private og forretningsmæssige interesser er næsten fuldstændig sammenflettede".

Stille citerer i sin bog kilder, som hævder, at de nære venskaber i Berlusconis inderkreds er baseret på afpresning, fordi vennerne kender til "alle skeletterne i skabet". F.eks. skulle advokaten Cesare Previti, som i 2006 blev idømt seks års fængsel for at have bestukket en dommer i en sag mod Mediaset med penge fra Berlusconis koncern, i flere vidners påhør truende have sagt til Berlusconi: "De vil ramme mig for at ramme dig."

Previtis advokatkontor repræsenterer i øvrigt Confalonieri i sagen mod Stille, hvor der stilles krav om et erstatningsbeløb på et ukendt antal millioner euro. Erstatningssagen vil først blive behandlet, når strafferetssagen er afgjort. Det ventes at ske den 4. februar.

Et greb i lommen

"Det er ufatteligt, at jeg kan blive dømt for en forbrydelse, blot fordi jeg har skrevet ting, som er ubestrideligt sande," siger Alexander Stille til Information.

- Kom sagen bag på dig?

"Egentlig ikke. Oprindelig havde jeg tænkt mig at inkludere et kapitel om den måde, hvorpå Berlusconi-imperiet bruger injurielovgivningen til at lukke munden på sine kritikere. Jeg samlede en del materiale om sager mod italienske journalister og besøgte en forsvarsadvokat, som har repræsenteret flere journalister. Da jeg skulle til at gå, sagde han: 'Vedrai che ci rivedremo' (Vi ses nok, red.). Som hans klient, ikke som journalist, mente han. 'Tror du?' spurgte jeg. 'Det er helt sikkert,' sagde han."

- Hvordan kunne han være så sikker?

"Det gør ikke noget, at de taber 19 ud af 20 af disse sager. For Berlusconi-imperiet svarer beslutningen om at bruge flere hundredtusinde euro på at føre sådan en sag til mit valg mellem at tage bussen eller en taxa. Det er blot et greb i lommen. Også selv om de ikke vinder en eneste sag, får de forfattere og forlæggere, som udgiver Berlusconi-kritiske bøger, til at tænke sig om to eller tre gange. Hvis man som forlægger, bliver involveret i en sådan sag, vil man fornuftigvis afvente udfaldet, før man overvejer at udgive endnu en bog om det emne. Det samme vil andre gøre."

Ingen medaljer

Stille fortæller, at adskillige italienske journalister, som har beskæftiget sig med økonomien i Berlusconis selskaber, er blevet forhindret i at arbejde på grund af langvarige retssager. I 2004 skrev den engelske journalist David Lane ved magasinet The Economist i bogen Berlusconi's Shadow, at Berlusconi var "uegnet til at regere Italien". Bogen omhandler Berlusconis formues mystiske oprindelse og beskriver, hvordan flere af hans nære medarbejdere har haft forbindelse til den sicilianske mafia. Berlusconi sagsøgte David Lane, men tabte sagen ved første retsinstans og har ikke appelleret dommen. David Lane vil imidlertid ikke længere udgive sine bøger i italiensk oversættelse.

"Jeg er træt af at bruge mine egne penge på det. Der ingen medaljer at få ved at blive sagsøgt af Berlusconi," udtalte han til The New York Times som reaktion på Stille-sagen.

- Men du valgte alligevel at udgive bogen uden ændringer?

"Jeg valgte ikke at ændre bogen, fordi jeg har det meste af min indtjening fra amerikanske medier. I de seneste 10 år har jeg desuden haft en stilling på Columbia University, så jeg er meget bedre beskyttet end de fleste andre. Hvis en person i min situation for at undgå problemer begynder at ændre, hvad han skriver, kan man ikke forvente, at nogen vil skrive det," siger Alexander Stille, der begyndte sin journalistiske karriere som fakta-tjekker på Newsweek.

"Selv om jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at undgå fejl, sagde min erfaring mig, at det var umuligt i en bog på 400 sider at undgå at forveksle to anklagede i den samme retssag eller noget lignende. Derfor blev jeg lettet, da jeg læste, at anklagerne mod mig ikke omhandlede faktuelle fejl."

- Hvorfor lettet?

"I USA er injurielovgivningens kardinalprincip, at sandheden er et uangribeligt forsvar. Hvis det, du skriver, er sandt, kan ingen røre dig. For at beskytte den offentlige debat er loven faktisk endnu mere lempelig. Begår en journalist fejl, kan han kun dømmes, hvis det kan bevises, at han har gjort det i hensynsløs tilsidesættelse af sandheden."

- Men gælder det også i Italien?

"Nej. Jeg opdagede, at man Italien kan blive sigtet for ærekrænkelse, hvis en dommer mener, at man har udeladt kendsgerninger, som ville stille de omtalte personer i et andet lys."

Krokodilletårer

"Min modpart i sagen kunne hævde, at de holdninger, som jeg har formidlet, indeholder falske beskyldninger - f.eks. at Berlusconis venner er motiveret af generøse kompensationer og af gensidig angst for at blive stillet for retten. Det er et kontroversielt synspunkt, men hverken frivolt eller tilfældigt. Alle de personer, jeg nævner i bogen, er på et eller andet tidspunkt blevet retsforfulgt som følge af deres arbejde for Berlusconi," siger Stille.

- Men hvilke oplysninger har du udeladt?

"I et kapitel i bogen beskriver jeg det klima, som omgav Berlusconi i sommeren 1993, et halvt år før han gik ind i politik. For det første var hans politiske beskytter, Bettino Craxi, sat ud af spillet på grund af korruptionsanklager. En medarbejder i Berlusconis selskab Fininvest var blevet arresteret for bestikkelse på firmaets vegne, og en ansat i kommunikationsministeriet var blevet anholdt for at have modtaget penge fra Fininvest. Desuden var Berlusconi bange for at miste en eller to af sine tv-kanaler, hvis venstrefløjen skulle vinde valget og finde på at applicere EU's regler for tv-markedet, og han havde grund til at være nervøs for ikke længere at kunne opnå kredit i bankerne. Jeg nævner også, at Fedele Confalonieri på det tidspunkt var under anklage for ulovlig partistøtte på vegne af Fininvest. Deres anklage går på, at jeg undlader at forklare, at Confalonieri aldrig blev dømt."

- Hvorfor undlader du at nævne det?

"Det enorme antal retssager, som Berlusconi og hans koncern har været involveret i, gjorde det umuligt at give eksakte beskrivelser af det juridiske forløb i alle sagerne, der ofte har været forbundne. Jeg måtte derfor beskrive deres udfald på den kortest mulige måde. Men jeg forklarer klart og tydeligt, at med undtagelse af dommene mod to af Berlusconis nære medarbejdere, Cesare Previti og Marcello Dell'Utri, er alle sagerne endt med tiltalefrafald eller frifindelse. Læseren vil derfor kunne konkludere, at Confalonieri aldrig er blevet dømt for noget."

- Men hører det ikke med til sandheden?

"Denne pludselige kærlighed til sandheden er ren forstillelse, krokodilletårer. Min bog er selv af den højreorienterede presse blevet rost for sin moderate tone og høje dokumentationsniveau. Det er meget deprimerende at blive anklaget for bagvaskelse af et tv-selskab, som hver dag udsender umådeholdne angreb på chefens politiske modstandere. Det giver mig en følelse af at være dumpet gennem et hul og ned i en verden, hvor alting vender på hovedet - ligesom Alice i Eventyrland."

Alexander Stille: The Sack of Rome - How a Beautiful Country with a Fabled History and a Storied Culture Was Taken Over by a Man Named Silvio Berlusconi. Penguin, 2006. 400 sider, 20 euro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

uffe kristoffer kabell

Samme sag - Godt at få belyst facismens fremfærd i italien.Han er jo netop eksemplet på ,hvad man kan ,med pressen i ryggen.
Tak igen