Læsetid: 3 min.

Sarkozy går til angreb på forhørsdommerne

De franske forhørsdommere har afdækket flere af de største korruptionsskandaler i Europas historie. Men nu vil Sarkozy holde dem i kort snor: 'Et hidtil uset angreb på balancen mellem institutionerne', siger en tidligere forhørsdommer
Eva Joly afslørede som forhørsdommer Elf-sagen, den største korruptionsskandale i Europa i nyere tid. Hun advarer mod Sarkozys forslag om at indskrænke dommernes magt.

Eva Joly afslørede som forhørsdommer Elf-sagen, den største korruptionsskandale i Europa i nyere tid. Hun advarer mod Sarkozys forslag om at indskrænke dommernes magt.

Xavier Lhospice

16. januar 2009

Nicolas Sarkozy vil reformere retsvæsenet i Frankrig. Forrige onsdag annoncerede den franske præsident i forbindelse med den årlige åbningsceremoni ved højesteretten i Paris sin intention om at gennemføre en reform, som især vil berøre de såkaldte forhørsdommere.

I 1811 oprettede Napoleon forhørsdommerinstitutionen, der fik vidtrækkende beføjelser til at efterforske alvorlige forbrydelser som f.eks. drab og politisk korruption. Forfatteren Honoré de Balzac betegnede således forhørsdommeren som "Frankrigs mest magtfulde mand". Lige siden Panama-skandalen i 1890'erne, hvor over 100 medlemmer af Nationalforsamlingen blev dømt for at have modtaget bestikkelse, har franske politikere drømt om at gøre, hvad Sarkozy nu synes fast besluttet på: at indskrænke forhørsdommernes autonomi.

Et stort tilbageskridt

Ifølge præsidentens forslag skal forhørsdommerne for fremtiden blot fungere som en slags konsulenter for anklagemyndigheden i komplicerede sager. Men de offentlige anklagere skal udpeges af justitsministeriet, hvilket får flere iagttagere til at advare mod overdreven politisk kontrol med den dømmende myndighed. Forslaget vil medføre "et stort tilbageskridt for de individuelle frihedsrettigheder", hedder det i en udtalelse fra paraplyorganisationen for de franske dommerforeninger, L'Union syndicale de la magistrature.

I Frankrig bliver langt de fleste straffesager behandlet direkte af anklagemyndigheden. I 2007 behandlede de 613 forhørsdommere 32.000 sager, omkring fem pct. af det samlede antal sager. Disse efterforskninger iværksættes både på forhørsdommernes eget initiativ og på anklagemyndighedens foranledning. Forhørsdommeren er uafhængig og skal upartisk indsamle beviser på såvel skyld som uskyld. Med politiets hjælp kan forhørsdommeren foretage anholdelser, aflytninger og ransagninger. Når efterforskningen afsluttes, skal forhørsdommeren anbefale, om der bør føres en sag eller ej.

Politisk indblanding

"Denne reform vil betyde, at alle følsomme sager, ikke blot efterforskninger af politikere, men også store bedragerisager og sager vedrørende f.eks. det offentlige sundhedsvæsen, vil blive udsat for politisk indblanding," udtalte forhørsdommeren Gilbert Theil.

Norskfødte Eva Joly, der indtil 2002 var forhørsdommer i Paris og nu er rådgiver for det norske direktorat for udviklingssamarbejde, udtrykker også bekymring over Sarkozys forslag:

"Hvis han vover at gøre det uden samtidig at gøre anklagemyndigheden uafhængig, vil det være et hidtil uset angreb på den indbyrdes balance mellem institutionerne," siger Eva Joly.

I 90'erne afslørede Joly som forhørsdommer returkommissioner for 1,3 milliarder i Elf-sagen, der endte med fængselsstraffe til direktøren for olieselskabet Elf, Loïk Le Floch-Prigent, og den tidligere udenrigsminister Roland Dumas. Sagen er blevet betegnet som den største korruptionsskandale i Europa i nyere tid.

Smag for risiko

Blandt de mest kontroversielle ændringer, som Sarkozy gennemførte i 2008, var en reform af det franske efterretningsvæsen, der ikke længere sorterer under indenrigsministeriet, men nu ledes af præsidenten selv. Regeringsflertallet har desuden vedtaget en gradvis afskaffelse af reklamer på den offentlige tv-station France Télévisions. Medieanalytikere vurderer, at denne lov vil få alvorlige konsekvenser for nyhedsformidlingen i landet. I relation til justitsreformen beskylder Sarkozy forhørsdommerne for at gøre overdreven brug af deres beføjelser og påpeger, at et nidkært retsvæsen er hæmmende for erhvervslivet:

"Hvordan kan man give franskmændene smag for at løbe en risiko, hvis den mindste administrative fejl kan føre til fængselsstraffe?" spørger præsidenten.

Han får ikke uventet opbakning af justitsminister Rachida Dati:

"Overdrevent hårde straffe for erhvervslivet hæmmer Frankrigs økonomiske tiltrækningskraft," udtaler Dati, som ikke vil kommentere reformen yderligere, før hendes ministerium fremlægger lovforslaget.

Det ventes at ske sidst i denne måned. Initiativet får Eva Joly til at gentage en tidligere fremsat kritik:

"De værdier, som Sarkozy beskriver, tilhører ikke det Frankrig, jeg elsker. Det er de samme som Berlusconis."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu