Læsetid: 2 min.

Jeg har set nok

I dag genså jeg mit ødelagte barndomshjem. Billedet af mit pigevæ-relse, hvor alle mine ting lå spredt ud over hele gulvet, står stadig ætset ind på nethinden
Udland
10. januar 2009

GAZA BY - Mørket har sænket sig over Gaza. Selv om klokken endnu ikke er syv, er bombardementerne allerede i fuld gang. Mens jeg skriver disse linjer, og min mand forsøger at skaffe os en smule varme med en lille gasovn, brager flyene gennem luften, og bomberne falder, også her tæt på vores hus. Vi har ikke noget sted at gå hen, så vi bliver, selv om en bygning magen til vores netop er blevet ramt. Et lejlighedskompleks fuldt af almindelige mennesker som mig, Ehab og Sarah.

Vi hører i radion, at de israelske kampvogne er rykket længere ind i Gaza og frygter nu en total invasion.

I eftermiddags fik vi igen mulighed for at gå ud i tre timer, men jeg ville ønske, jeg var blevet hjemme. Jeg tog Sarah med hen til mine forældres lejlighed for at se, hvad der var tilbage af mit barndomshjem.

Det var så uvirkeligt. Min søster var der med sin søn, min bror og mine gamle forældre. Det var et chok. Alle vinduerne var knust, så mine forældre havde travlt med at sætte plastik for vinduesåbningerne. Alt var støvet, væltet eller smadret, men heldigvis havde døren været låst, så der var ikke stjålet noget.

Det var dejligt at se dem alle i god behold og vi lykønskede hinanden med at være i live.

En svær nat forude

Efter en time måtte jeg tilbage, men billedet af mit pigeværelse, hvor alle mine nips-ting og små bøger lå spredt ud over hele gulvet, står stadig ætset ind på nethinden. Hele vejen hjem tænkte jeg; det her kan ikke være rigtigt. Det må være en drøm. Knust glas, murbrokker, skrald og skidt overalt. Og alle de mennesker på flugt, bærende på bylter, kufferter og børn.Blege, bange og hjælpeløse ansigter overalt. Jeg behøver ikke gå ud mere. Jeg har set nok.

Nu faldt der en ny bombe, denne gang meget tæt på os. I morges blev seks medlemmer af den samme familie dræbt, det er de forfærdeligste ting, vi hører om. Tv har vist billeder af et dødt spædbarn, der havde ligget uden for så længe, at det var blevet helt koldt, og hundene var begyndt at æde det. Jeg har heldigvis ikke set billederne af, hvordan småbidder af babyen lå spredt rundt omkring. Vi hører også overlevende fortælle om, hvordan de israelske soldater har henrettet fanger og om endnu en ambulance, som er blevet beskudt. Og det ser ud til at blive værre. Stemningen her til aften er anderledes end de andre aftener, mere ildevarslende. Der er flere fly i luften og flere bombardmenter. Det bliver en svær nat.

Wedad Naser er palæstinensisk hjælpearbejder og bor i Gaza By sammen med sin mand Ehab og parrets et-årige datter Sarah. Tidligere beretninger fra krigszonen kan læses på: http://www.information.dk/emne/wedad-naser

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

mona blenstrup

Ja det er sørgeligt