Læsetid: 5 min.

Spanien på spanden

Spanien har været verdensmestre i jobskabelse, men nu er økonomien i frit fald, og arbejdsløsheden har kurs mod 16 procent
Den spanske ministerpræsident, Rodríguez Zapatero, forsøgte på spansk tv at forklare den nuværende krise. Seerne ville blandt andet gerne vide, hvorfor Zapatero ikke havde kunnet forudse den nuværende krise.

Den spanske ministerpræsident, Rodríguez Zapatero, forsøgte på spansk tv at forklare den nuværende krise. Seerne ville blandt andet gerne vide, hvorfor Zapatero ikke havde kunnet forudse den nuværende krise.

30. januar 2009

Spanien har ellers længe været verdensmester i jobskabelse. Så længe økonomien boomede, var det nemt at tjene en anstædig løn, og mange unge lod sig friste og droppede bøgerne til fordel for en fast indtægt.

Óscar på 31 er et typisk eksempel. Da han i midten af 90'erne så muligheden for at tjene penge, forlod han gymnasiet og forsøgte sig med lidt af hvert, indtil han fandt et fast job som ufaglært svejser. I dag står han uden job, og arbejdsløshedsunderstøttelsen på 700 euro (cirka 5.210 kroner, red.) om måneden er svær at få til at slå til. Velvidende at han snart ryger på bistand, har han taget konsekvensen og er flyttet hjem til sine forældre.

"Så sparer jeg i det mindste huslejen," siger Óscar, der ved at han må være åben over for nye muligheder, og er nu i gang med at gøre gymnasiet færdigt.

"Mit job er væk, og jeg må starte forfra. Hvad fremtiden bringer har jeg ikke den fjerneste idé om," siger han.

Godt 827.000 familier i Spanien lever udelukkende af arbejdsløshedsunderstøttelse, og de udgør en væsentlig del af den samlede arbejdsløshed, som ved årsskiftet rundede 3,2 millioner og er på vej mod 16 procent.

Frit fald

Den spanske økonomi er i frit fald, og arbejdsløsheden har kurs mod rekordhøjder. Og udsigterne er dystre. De officielle tal, som den spanske nationalbank offentliggjorde onsdag, slog endegyldigt fast, hvad de fleste eksperter allerede fornemmede: Den økonomiske vækst var negativ i fjerde kvartal. Hvis alt flasker sig - og ikke meget har flasket sig på det seneste - kan Spanien se frem til en positiv økonomisk vækst i slutningen af året. Men hvem tør spå om fremtiden? I løbet af det seneste år er alle økonomiske prognoser for vækst og arbejdsløshed blevet justeret næsten ligeså hurtigt, som de er blevet offentliggjort.

Før parlamentsvalget for et år siden noterede regeringen sig, at ledighedsprocenten på knap otte procent var historisk lav, og en meget optimistisk ministerpræsident Rodríguez Zapatero gjorde i valgkampens hede fuld beskæftigelse til en politisk målsætning i løbet af den næste valgperiode. I dag anslår EU-kommissionen, at hver femte arbejdsdygtige spanier vil være uden arbejde til efteråret.

Sovet i timen

Kritikkere hævder, at regeringen har sovet i timen. Økonomiministeren Pedro Solbes hævdede så sent som i maj sidste år, at den spanske økonomi var i fin form. Alt snak om krise var i hans øjne stærkt overdrevet. Den opfattelse har han siden revideret, og den spanske regering har for nylig iværksat en række initiativer, som den håber relativt hurtigt vil sætte skub i økonomien. Støtten går i første omgang til små og mellemstore virksomheder. Derudover satser regeringen på at kunne beskæftige 400.000 personer ved at fremrykke en masse offentligt finansierede projekter. Men kassen er ved at være tom - underskuddet på statsfinanserne for 2009 er beregnet til 5,8 procent af bruttonationalproduktet - og det bekymrer økonomerne, der advarer om, at krisen langt fra har toppet.

"Regeringen har spillet alle kort. Den har ikke noget es i ærmet," siger Sandalio Gómez fra IESE-Business School, som påpeger, at den nuværende situation kan få konsekvenser efterhånden, som arbejdsløshedsunderstøttelsen begynder at slippe op, og de ledige gradvist bliver flyttet over på andre og mere begrænsede overførselesindkomster i omegnen af 400-600 euro (mellem cirka 2.980 og 4.470 kroner, red.) om måneden.

De nye spaniere

De mange nye job har også gjort Spanien til et trækplaster for immigranter på jagt efter en bedre tilværelse, og Spanien har i overvejenede grad hilst de mange nye medborgere velkommen. Den massive indvandring - primært fra Afrika og Latinamerika - som Spanien har oplevet siden årtusindskiftet tilskrives således en stor del af æren for, at det spanske arbejdsmarked har undgået flaskehalse og dermed også undgået en overophedning af økonomien og voldsomt stigende priser. Deres bidrag til de offentlige finanser har ind til nu været positiv, men i dag er situationen en ganske anden, og de nye spaniere er i større grad end nogen anden befolkningsgruppe berørt af den aktuelle situation. Mere end hver fjerde står uden arbejede. Indvandrene er blevet en underskudsforretning for den spanske stat, og et forsøg på at købe sig ud ved at tilbyde enkeltbilletter til hjemlandet og en check i hånden fik sølle 4.000 henvendelser.

Bygge-bonanza

Krisen berører hele samfundet, men samfundsøkonomerne tillægger dog byggeindustrien en stor del af skylden for krisens omfang. Byggematadorene mærkede afmatningen allerede i slutningen af 2007, og det stagnerede byggeri har været stærkt medvirkende til den stigende arbejdsløshed. En femtedel af alle nye job i Spanien siden 2000 er skabt i byggesektoren. Disse job forsvinder med sektorens kollaps.

Den anerkendte catalanske økonom Xavier Sala i Martín sætter fra sit kontor på Columbia University i New York fingeren på et ømt punkt:

Han mener, at de sidste 10 års bygge-bonanza direkte har været skadeligt for det spanske samfund. Spanien har traditionelt været i stand til at konkurrere på prisen, men de voksende priser i 90'erne havde en negativ effekt på konkurrenceevnen. Spanien var dengang tvunget til at innovere og tænke i nye baner som det også har været tilfældet for en lang række vesteuropæiske lande, heriblandt Danmark. Men som Xala i Martín påpeger

"I stedet for at innovere, skubbede man problemet foran sig ved at hyre fattige immigranter, som var villige til at arbejde for lave lønninger, og virksomhederne havde derfor intet incitament til at investere i ny teknologi."

Spanien er stadig blandt de lande i EU, der bruger færrest ressourcer på udvikling og forskning og teknologi - ca. 1,2 procent af statsbudgettet. Dermed har de skiftende regeringer udskudt et presserende behov for en gradvis omstilling til et vidensbaseret samfund.

Folkeligt pres

Boligmarkedet er mættet, og Spanien må indstille sig på ikke længere, at kunne konkurrere på prisen. Det er derfor sandsynligt, at de job som er forsvundet i det sidste års tid, ikke kommer tilbage. Ifølge Sala i Martín udgør den nuværende krise en oplagt mulighed for at tage hånd om et problem, som har ligget latent i de seneste år. Men omstillingen vil tage lang tid og kommer til at gøre ondt. Samtidig stiger presset fra befolkningen for en hurtig løsning, og den kommende tid vil teste Zapateros politiske talent. Tidligere på ugen tog Rodríguez Zapatero mod spørgsmål fra borgene i et direkte debat program på tv med titlen 'Jeg har et spørgsmål til Dem'. Arbejdsløsheden var det alt overskyggende emne, og regeringslederen blev gjort til genstand for en række kristiske spørgsmål: Hvordan kunne han skyde så langt forbi mål, når han for 12 måneder siden lovede fuld beskæftigelse? Hvilke konkrete tiltag er i vente for arbejdsløse familier? Hvor længe varer krisen? Nemt bliver det ikke for den før så populære politiker, men sidste forår fornyede vælgerne hans mandat med yderligere fire år, og der går derfor endnu tre år, inden den siddende regering direkte vil blive stillet til regnskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu