Læsetid: 4 min.

Nu støtter selv de kristne Hamas

Rapport fra Ramallah på Verstbredden, hvor PA-styrets præsident og Fatah-leder Mahmoud Abbas har mistet den sidste rest af støtte efter han har vist sig som en svag leder
Situationen for civilbefolkningen i Gaza bliver mere og mere desperat, og antallet af dræbte nærmer sig 1.000.

Situationen for civilbefolkningen i Gaza bliver mere og mere desperat, og antallet af dræbte nærmer sig 1.000.

Mehdi Fedouach

Udland
15. januar 2009

RAMALLAH - For Manal Mousleh lignede onsdagen tirsdagen, der lignede mandagen og så fremdeles en uge tilbage i tiden, efter hun havde forladt sin kontor i det palæstinensiske ministerium for ungdom og sport til fordel for sortering af 'folkegaver' under en teltdug ved Manara-pladsen i centrum af Ramallah.

"Vi samler donationerne her, hvorefter de sendes videre med Røde Kors," sagde hun og pegede på bjerge af tøj, tæpper, bleer, dyner, sukker, olivenolie, juice, konserves, ris, salt og vandflasker. "Vi har allerede sendt to lastbiler af sted."

Manal er et sted i tyverne, og for hende er indsamling af nødhjælp til Gazas civile ofre for krigshandlingerne ikke det samme som støtte til Hamas.

"Vi er alle palæstinensere," sagde hun i forlængelse af det banner, der dominerer indsamlingsstedet: 'Et land, et folk, hjælp Gaza'. Men sagen her i palæstinensernes hovedby på Vestbredden, såvel som i andre større byer som Tulkarem og Nablus, er, at ordet 'palæstinensere' i disse dage betyder 'Hamas'. Fra bilradioerne gjalder Hamas' kampsange ud i trafikken afvekslende med soundbites fra den libanesiske Hizbollah-chef og arabiske helt, Hassan Nasrallahs, taler. Ifølge en EU-diplomat i byen har han ikke tidligere set en så hastig islamisering, "der de sidste tre uger har været mere omfattende end det foregående halvandet år. Selv kristne radiostationer sender islamiske kampsange."

Følelserne koger

Diplomatens iagttagelse bekræftes af Khaled Abu Aker, en erfaren palæstinensisk politisk journalist, der fortalte, at Manara-pladsen hver dag er mødestedet for 'små demonstrationer'.

"De er arrangeret af Hamas-aktivister, men holdt under låg af hensyn til PA-politiets følsomhed. Hvis det grønne Hamas-flag viftes, griber politistyrkerne omgående ind, og de fleste venter til fredagsbønnen, før det går rigtigt løs."

Muligvis var det denne afventen, der gjorde, at gårsdagens eneste demonstrant på pladsen med de fire marmorløver var en teenager med et palæstinensisk papirflag, som blev filmet af et tyrkisk tv-hold tillige med en fredelig færdselsbetjent.

"Hamas har ikke været i stand til at operere her på Vestbredden siden splittelsen i juni 2007," forklarede Abu Aker.

"De aktivister, der ikke var fængslet af israelerne, blev arresteret af PA-styrets politi-styrker efter Hamas' overtagelse af Gaza. Hamas ophørte med at eksistere, og nu har krigen givet dem den største tilslutning nogensinde. Mange, som tidligere var uenige med den islamiske bevægelse, støtter den i dag. Det ser roligt ud på overfladen, men følelserne er i kog lige nedenunder. Der er et politisk skifte på vej i befolkningen."

- Hvordan?

"Reaktionerne på gaden udkrystalliserer en ny palæstinensisk realitet, nemlig at PLO's og Yassir Arafats projekt fra at være sygdomsramt nu er døende. Afløseren er en ny palæstinensisk bevægelse domineret af islamister, og den er langt farligere. Konflikten har hidtil været mellem israelere og palæstinensere, nu er det jødedommen mod islam, og det vil på længere sigt være til stor skade for den palæstinensiske sag, for det betyder, at vi mister støtten fra vores arabiske naboer, Egypten, Jordan og Saudi-Arabien, der jo er under pres fra deres egne islamister. Det har vi ikke råd til, for hvem kan vi læne os op ad, hvis ikke kun Vesten, men også vores mest betydelige arabiske støtter, dropper os?"

Tilbage i kampvogn

Overraskende nok mener Abu Aker ikke, at ansvaret for denne i hans øjne triste udgang på den interne palæstinensiske konflikt, alene bæres af fundamentalisterne i Hamas.

"Abu Mazen (Mahmoud Abbas, PA-styrets præsident, red.) har ikke kunnet håndtere det momentum, der opstod med Israels angreb," siger han. "Han er rationalist, men folket er ikke analytikere, de er mennesker med følelser, der hver dag på tv ser hundreder af deres landsmænd blive slagtet. Havde Arafat levet, var han omgående taget til Gaza som leder af det palæstinensiske folk. Men Abu Mazen vendte sig end ikke mod Israel, han aflyste ikke fredsprocessen. Tværtimod signalerede hans rådgivere, at de kun ventede på, at israelske kampvogne skulle køre deres chef tilbage til Gaza. Abu Mazen viste sig svag, og han er færdig. Han snublede i muligheden for at vise sig som ægte nationalistisk leder af sit folk, og nu har dette folk mistet tilliden til enhver fredsforhandling, han fører med Israel. Hamas har vundet, uanset hvordan krigen ellers ender, og de har vundet både her og internationalt. En million demonstrerede i Istanbul, og billedet er tilsvarende i hele den arabiske verden."

Vidste, hvad der kom

Abu Aker er en prisbelønnet journalist, der flere gange kom på kant med PLO og Arafat for sin journalistiske uafhængighedstrang, og udsigten til islamisering gør ham i dårligt humør, fordi han ved, at den i sidste ende vil gøre ham arbejdsløs.

"Hamas vidste, at de ved at danne regering på deres flertal efter valget til det lovgivende råd (i 2006, red.), ville fremkalde blokade og sanktioner," siger han med en forbitret grimasse.

"Havde de ladet Abu Mazen danne en teknokrat-regering, som de kunne styre fra parlamentssalen, havde Israel og Vesten ikke kunnet ramme dem - og os alle - så hårdt."

Og hvor hårdt, det er, opdateres i disse dage på al-Jazeera-sattellitkanalen minut for minut. Tabstallet nærmer sig de 1.000, ambulancer og redningsfolk kan ifølge hjælpeorganisationerne ikke arbejde, og selv hos en optiker nær Manara-pladsen er der tændt for fladskærmen. En velholdt middelklassekvinde passer sin daglige syssel med at måle langsynede kunders brillestyrke, men skotter hele tiden til den brutale billedfrise.

"Det værste er børnene, jeg har jo selv børn," siger hun, men husker så sig selv på, at hun er på arbejde. "Vil De have kaffe, mens De venter på brillerne?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endlig har muslimmerne indset at sagen ikke drejer sig om et styk landjord men om hellig jord og at de eneste som beskytter denne forbryderiske entitet Jødestaten er de arabiske ledere.

Da man i sin tid skulle oprette staten "Isreal" spurgte man Hertzel hvordan i alverden vil i skabe en stat i hjertet af den islamiske verden til det svaret han " Først opretter vi regimer til at beskytte den og derefter opretter vi Staten "Isreal". Dette gamle citat tydliggør hvorfor staten "Isreal" indtil idag har haft succes med at eksister iforhold til at hele den muslimiske befolkning vil afskaffe den besættelse de lider under.

Regimerne her som Herzel snakker om er de arabiske regimer som er den eneste hindring for fjernelsen af problemet.

Derfor så vi rokader i den egyptiske mælitær elite såsom general udskiftning og samblanding af officer for at uskadeligøre et magtskifte. Derudover var der masse andholdelser af værnepligtige i egypten fordi de nægtede at stå ved Raffalah og beskytte grænsen og se deres brødre og søstre blive slagtet i koldt blod.

Dette viser at den Islamiske nation er ved at vågne og at viljen er der så håbløsheden bliver erstat med råvilje og et arbejde for en real løsning af konflikten.

Niels Juul kan du henvise til dit citat? Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad referencen er?

Tak

Lars Christiansen

"Niels Juul" - ha, den er god med dig.

Konspirationsteorier og snak om "den islamiske nation", hvem tror du lige, du kan narre?

Aurora Andersen

Kan I ikke holde jer til emnet, som faktisk er:

Nu støtter selv de kristne Hamas!

Og dette blev allerede forudsagt på en anden tråd forleden, så det er jo en "gammel" nyhed!

Men det er da kun naturligt at ens egne, uanset politisk eller religiøst tilhørsforhold, holder sammen, når det virkelig brænder på.

Ville vi ikke gøre det, hvis det brændte på i Danmark?
Uanset hvilken tro vi ellers har!

(Det skete i 40'erne, hvorfor kunne det ikke ske idag også?)

Med håb for fremtiden

Chris David Bonde Henriksen

I betragtning af de forfølgelser, som palæstinensiske kristne har været udsat for fra deres muslimske 'brødre' er det selvklart udtryk for en vis desperation, såfremt det er sand, hvad Lasse Ellegaard skriver. Men det er det heller ikke.