Læsetid: 3 min.

'Vi torturerede al-Qahtani'

Den jurist, som den amerikanske regering har udpeget til at vurdere sagerne mod fangerne på Guantánamo, indrømmer nu, at der blev brugt tortur under forhørene. Derfor kan sagerne ikke føres ved amerikanske domstole, og det kan udsætte lukningen af Guantánamo
Aktivister demonstrerede foran Barack Obamas kontor i Washington DC for lukning af Guantánamo-lejren. Men fangerne på militærbasen kan komme til at udgøre et alvorligt dilemma for USA-s kommende præsident.

Aktivister demonstrerede foran Barack Obamas kontor i Washington DC for lukning af Guantánamo-lejren. Men fangerne på militærbasen kan komme til at udgøre et alvorligt dilemma for USA-s kommende præsident.

Nicholas Kamm

15. januar 2009

Amerikanerne har brugt tortur på Guantánamo. Det indrømmer den tidligere dommer Susan Crawford, som af forsvarsminister Robert Gates i 2007 blev udpeget til at foretage en juridisk vurdering af sagerne mod fangerne på den amerikanske militærbase, i et interview med den prisbelønnede journalist Bob Woodward i Washington Post:

"Vi torturerede Mohammed al-Qahtani. Den behandling, han fik, lever op til den juridiske definition af tortur. Det var derfor, jeg ikke indstillede hans sag til retsforfølgelse," siger Susan Crawford.

Dermed er hun den første statstjenestemand under Bush-regeringen, der offentligt indrømmer, at en fange på Guantánamo-basen er blevet tortureret.

Rumsfelds metoder

Mohammed al-Qahtani blev nægtet indrejse til USA en måned inden flykapringerne den 11. september 2001. Han skulle angiveligt have deltaget i attentaterne og blev senere fanget i Afghanistan og i januar 2002 overført til Guantánamo, hvor han sad i isolation indtil april 2003:

"I 48 af 54 på hinanden følgende dage blev han forhørt 18-20 timer dagligt," udtaler Susan Crawford.

Forhørene var så intense, at al-Qahtani to gange måtte indlægges med hjertelidelsen bradykardi, hvor pulsen falder til under 60 slag i minuttet, hvilket kan være dødeligt. Ifølge lægerapporten havde al-Qahtani på et tidspunkt en puls på 35 slag i minuttet:

"De havde tilladelse til at bruge alle de forhørsteknikker, som blev brugt på ham. Men de blev anvendt på en for aggressiv og vedholdende måde. Når man tænker på tortur, tænker man ofte på en grusom handling begået mod et individ. Men det var ikke én bestemt handling. Det var kombinationen af en række ting, som var skadelige for hans helbred. Det var unødvendig mishandling," siger Susan Crawford.

Under forhørene blev Mohammed al-Qahtani udsat for kulde, søvnberøvelse og simuleret drukning. Han blev afhørt nøgen af kvindelige forhørsledere og tvunget til at lave 'hundetricks' iført bh og med en g-strengstrusse på hovedet.

Den daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, havde godkendt forhørsmetoderne på Guantánamo:

"Rumsfelds tilladelse af brugen af aggressive forhørsmetoder på Guantánamo var den direkte årsag til krænkelsen af fanger på stedet," konkluderede en rapport fra Senatets forsvarsudvalg i sidste måned.

Moralsk autoritet

Præsident Bush og vicepræsident Cheney har sagt, at der aldrig er blevet brugt tortur under forhørene på Guantánamo:

"USA torturerer ikke. Det er forbudt ifølge loven og i modstrid med vores værdier," udtalte Bush i september 2006, da 14 fanger blev overført fra hemmelige CIA-fængsler til Guantánamo Bay.

Og i sidste uge udtalte Cheney i et interview i Weekly Standard:

"Jeg tror, at der på venstrefløjen i Det Demokratiske Parti er folk, som tror, at vi virkelig brugte tortur."

I maj 2008 anbefalede Susan Crawford, at retssagen mod Mohammed al-Qahtani skulle droppes. Men dengang specificerede hun ikke, at årsagen var de barske forhørsmetoder på Guantánamo.

"Jeg blev vred og flov over det," siger Crawford nu til Washington Post: "Hvis vi accepterer og tillader dette, hvordan kan vi så tillade os at protestere, når vores soldater eller andre i udenrigstjenesten bliver taget til fange og udsat for de samme forhørsmetoder? Måske har vi tabt vores moralske autoritet."

Obamas dilemma

I 2006 fastslog den amerikanske højesteret, at militær-tribunalet på Guantánamo var i strid med den amerikanske forfatning og Genève-konventionen. Men efterfølgende vedtog Kongressen en ny retsordning med kommissionerede tribunaler, der tillader beviser, som er fremkommet under forhør med brug af tvangsforanstaltninger. Men Susan Crawford nægter at acceptere disse beviser som gyldige: "Man ville ikke godtage dem ved en almindelig domstol", siger hun til Washington Post.

Sagen om Mohammed al-Qahtani er et eksempel på de udfordringer, som vil møde Barack Obama i forbindelse med lukningen af fangelejren på Cuba. FBI har beviser på, at Mohammed al-Qahtani blot en uge inden den 11. september skulle have mødt Mohammed Atta, som var hovedmanden bag flykapringerne.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at han ville have været på et af flyene, hvis han fået indrejsetilladelse til USA i august 2001. Han er en meget farlig mand. Hvad skal man gøre med ham, hvis man ikke kan sigte og retsforfølge ham? Jeg ville tøve med at lade ham gå," siger Susan Crawford.

Den beslutning kommer til at påhvile Barack Obama, som søndag gentog, at han vil lukke Guantánamo:

"Vi skal nok få det gjort. Udfordringen er, at vi har tilbageholdt en masse mennesker, hvoraf mange er meget farlige, men de er ikke blevet stillet for en dommer," sagde Obama i tv-programmet This Week på ABC og tilføjede: "Og nogle af beviserne mod dem kan være ugyldige, selv om de er sande."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

Det bliver spændende at se om det amerikanske demokrati er så robust, at BO kan rydde op efter GWB og hans kumpaner.

Så tager jeg sq hatten af.

Jeg er rimeligt imponeret af, at Robert Gates (medens Bush er præsident ) har udnævnt en undersøger, som helt åbenbart lever op til opgaven.

Det ville have været bekvemt og så nemt som ingenting istedet at have udnævnt et "gummeistempel" til at dække over fejl m v.

Det bliver åbenbart et værre miskmask at afvikle Guantanamo og skille fårene fra bukkene - meningen er jo ikke at de grimme drenge skal gå fri p g a de procedure-trick, som amerikanske advokater er så gode til, når de forsvarer forbrydere.

Ja, der er huller i systemet - således lavede Rumsfeld m.fl. dén fejl, at de satte Lt. General Antonio Taguba til at undersøge Abu Ghraib tortur sagen. Til Rumsfelds store fortyrdelse viste det sig, at Taguba havde ærlighed og integritet på plads. Ansvaret blev såldes placeret helt oppe på Rumsfelds eller Cheneys kontor. ikke overraskende blev Taguba fyret.

Jakob Nørgaard

Nu er problemet jo så bare at det ikke ændrer ved de grundlæggende vilkår angående USA's behandling af fanger.. Guantanamo har altid været det "gode" af USA's mange hemmelige fængsler - det er derfor det er blevet vist frem.
At lukke det er netop kun en symbolsk handling da der stadig sidder over tyve tusind fanger, som ikke er blevet sat for en dommer, i hemmelige fængsler rundt omkring i verdenen.
Og disse steder får Guantanamo til at blegne. Kun at lukke det sted og ikke de andre er derfor ikke et meningsfuld skift, men derimod et dukketeater..

At lukke Guantanamo er derfor i sig selv en fin handling, men når den står alene, er det en fortsættelse af de løgne og bedragerier vi har været så vandt til fra Bush's side...

Frej Klem Thomsen

Det mest interessante bliver, tror jeg, hvordan Obamas regering vil håndtere forbryderne på den amerikanske side. Retsforfølgelser er sandsynligvis udelukket som politisk umulige, uanset om domstole og undersøgere (som her) skulle nå frem til at der er begået tortur (der jo, som bekendt, er en forbrydelse), ulovlige kidnapninger, mv.

Håndteringen af de blandt de kidnappede som der faktisk er grundlag for at rejse retssag mod, men som det er vanskeligt at gøre fordi den behandling de har været udsat for principielt tvinger enhver domstol til at forkaste retssagen, er en langt mindre udfordring end at finde ud af hvad der skal ske med de skyldige i det militære system og Bush-administrationen.

Det kedelige svar er at det sandsynligvis vil blive til en PR-øvelse i at snakke udenom ("Tiden er kommet til at se fremad, ikke tilbage...") og aflede opmærksomheden. Omkostningerne ved at indlede egentlige retssager vil være for store til at Obama-administrationen kan sluge dem - selv hvis man antager at de skulle være interesserede deri. Det er endnu et eksempel på at regningen for Bush-årene vil skulle afdrages på længe efter at han er væk.

3 spørgsmål at reflektere over:

Hvis det nuværende amerikanske demokratiske system ikke er i stand til at gøre op med åbenlys kriminalitet på højeste politiske niveau (ihukommende Nixon), er det så ikke på vej mod selvdestruktion?

Og i så fald:

Er det så på vej mod en borgerkrig og/eller revolution nr. 2
Eller
En industrialiseret og militariseret form for ’feudalisering?

Endelig:
Hvilken betydning har det for det planetariserede ’samfund’ som helhed?

Per Holm Knudsen

Kim Vibe: Nej, hvor forfærdeligt. De puttede en G-strengstrusse over hans hoved.

... og desuden: "udsat for kulde, søvnberøvelse og simuleret drukning. Han blev afhørt nøgen af kvindelige forhørsledere og tvunget til at lave 'hundetricks' iført bh" ... "I 48 af 54 på hinanden følgende dage blev han forhørt 18-20 timer dagligt," ... "Forhørene var så intense, at al-Qahtani to gange måtte indlægges med hjertelidelsen bradykardi, hvor pulsen falder til under 60 slag i minuttet, hvilket kan være dødeligt. Ifølge lægerapporten havde al-Qahtani på et tidspunkt en puls på 35 slag i minuttet" ....

... men det er jo ikke noget for en rigtig mand som dig!

Han søgte jo martyriet med de 72 jomfruer som mål. Om ikke andet kom han da i det mindste til at snuse lidt til det bogstaveligt talt.

Menneskerettigheder er noget det enkelte folk tilkæmper sig i rammen af og sikret af nationalstaten.

Hvis dens eksistens er truet, eksisterer der reelt ingen moralske grænser for magtanvendelsen.

Tortur, atomvåben, kemiske og biologiske våben, klyngebomber, dumdum kugler, tæppebombning, etnisk udrensning og folkedrab vil alle kunne anvendes i kampen efter behov, hvis nationalstaten oplever eksistenstruslen som presserende.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og konventioner er noget nationalstater følger, så længe de har råd.

Eller Roosevelts og Churchills. Demokratiske nationalstater har til alle tider overgået diktatorererne, når det har været nødvendigt eller opportunt.

Det er simpel logik. I demokratierne er det pøblen, der sætter grænsen for magtanvendelse. Når hr. og fru. nationalstat føler sig personligt truet, er de klar til at bruge alle midler.

Per Holm Knudsen

Kim Vibe: Når hr. og fru. nationalstat føler sig personligt truet, er de klar til at bruge alle midler.

Du er i hvert fald - forhåbentligt er du ikke længere ansat i forsvaret.

Ja både jeg og flertallet af befolkningen er forhåbentligt klar til at bruge de midler, der skal til for at bevare Danmark og friheden. Den dag vi ikke er det, mister vi den.

Du glemmer bare et: det kan også være at den modstander folket går til kamp mod er dens egen nationalstat fordi denne simpelthen ikke er til at leve med. DDR's undergang, Ceaucescuernes død kan bruges som eksempler. I den mere menneskerettighedsfølgsomme del kunne man jo nævne Churchills bragende valgnederlag der gav ham og hans krigsideologi sparket så det ville noget.

En stat kan ikke eksistere uden folk, et folk kan eksistere uden stat. Staten er afhængig af folkets vilje, en gang imellem udtrykt igennem menneskerettigheder og lign. nok så irriterende (ihvertfald for statens samvittighedsløse mand) begrænsninger.

Men det er nok en del af din militære uddannelse at du ser statslig magtanvendelse som det eneste værktøj og dermed alle problemer som kun løsbare igennem statslig magtanvendelse.

Jeg ville anbefale dig at se på hvordan Kina besejrede Manchu-mongolerne.

Jeg vil anbefale dig, at prøve at læse det, jeg har skrevet i stedet for at tillægge mig nogen selvopfundende udsagn.

I en nationalstat med demokrati er folket staten.