Læsetid: 6 min.

USA's første sorte præsident skal bo i et hus bygget af slaver

Flere hundrede sorte slaver var med til at bygge Det Hvide Hus og United States Capitol i slutningen af 1700-tallet. Forfatteren Jesse Thomas og mange andre sorte amerikanere håber, at Barack Obama i dag vil hædre slaverne i sin indsættelsestale
Flere hundrede sorte slaver var med til at bygge Det Hvide Hus og United States Capitol i slutningen af 1700-tallet. Forfatteren Jesse Thomas og mange andre sorte amerikanere håber, at Barack Obama i dag vil hædre slaverne i sin indsættelsestale
20. januar 2009

WASHINGTON - Gennem De Forenede Staters 233 år lange historie har indsættelsen af en ny præsident altid været en statelig begivenhed spækket med symbolsk betydning. Lidt som en europæisk monarks overtagelse af krone, scepter og sværd.

Det gælder ikke blot ceremonien foran den amerikanske kongresbygning, United States Capitol, hvor den nye præsident tages i ed af formanden for USA's højesteret med hånden på Biblen, men også paraden op ad Pennsylvania Avenue til præsidentens residens - Det Hvide Hus - der næsten minder om kongelige optog gennem europæiske hovedstæder. Dertil kommer de officielle 'hofballer' og de mange uofficielle fester, der afholdes i dagene inden indsættelsen, og på selve dagen for magtskiftet pålægges de inviterede gæster at møde op i deres fineste baltøj - f.eks. kjole og hvidt for herrer.

Indtil Barack Obamas forbillede som præsident, Abraham Lincoln, ophævede slaveriet i 1862, var indvielsen en eksklusiv affære kun for hvide. Landets sorte slaver blev holdt i baggrunden, selv om de var allestedsnærværende i Washington og omegn - de var ganske enkelt umulige at overse. I Columbia-distriktet - hvor hovedstaden Washington ligger - boede der således 3.000 slaver. På den anden side af Potomac-floden sled og svedte 400.000 slaver på Virginias herregårde og plantager, og nord for Washington - i delstaten Maryland - trællede 100.000 afrikanske slaver. I 1800 var hver anden indbygger i de to stater og distriktet slave.

Stenbrud i Virginia

Det kan derfor næppe undre, at slaver spillede en uundværlig rolle i bygningen af nogle af Washingtons grandiose monumenter, eksempelvis United States Capitol og Det Hvide Hus. De huggede sandsten i Virginia og trak de store klodser til nærmeste havn, hvor de blev fragtet op ad Potomac-floden til Washington. Her lossede de skibet og slæbte stenene videre til United States Capitol.

Slaverne brændte ler til mursten, lagde fundamentet og udførte træarbejdet til Kongresbygningens gulve og vægge. I alt 400 slaver deltog i bygningen af United States Capitol.

120 slaver var med til at bygge Det Hvide Hus, og fem arbejdede som tømrere med træinteriøret.

Ingen af disse trælbundne afroamerikanske slaver er nogensinde blevet mindet, endsige hædret, for deres ubetalte arbejde. Men det kan ske i dag, når den første sorte præsident i USA's historie indsættes.

"For afroamerikanere vil det være som at slutte cirklen i vort lands historie. For første gang nogensinde vil vores præsident være af afrikansk afstamning. Og han vil bo i et hus bygget af slaver," siger Jesse Thomas, journalist for Associated Press i Washington og forfatter til bogen Black Men Built The Capitol fra 2007.

"Obama vil aflægge ed foran United States Capitol, hvorfra der kun er et stenkast til de sandsten, som blev lagt af slaver. Det er næsten en ubeskrivelig følelse for os sorte amerikanere at bivåne det fantastiske fremskridt, vort land har tilbagelagt. Stoltheden vælder op i mig," siger Thomas.

Der er ingen garanti for, at Obama vil nævne de sorte slaver, som byggede Det Hvide Hus, og som tjente som opvartere og hushjælp i 1800-tallet, før han gør sin entré i paladset med sin kone Michelle - der er direkte efterkommer af afrikanske slaver i South Carolina - og deres to døtre, Malia og Sasha.

"Vi er mange, der håber, at Obama vil erindre dette kapitel af vort lands historie i sin indsættelsestale, eller i det mindste når han er flyttet ind. Han kunne holde en særlig ceremoni for at hædre disse menneskers indsats og opkalde en sal efter dem," siger Jesse Thomas.

Sidste år tog Kongressen sig omsider sammen og døbte den største sal i United States Capitols besøgscenter "Frigørelsens Hal" til minde om præsident Lincolns frisættelse af slaverne.

Otte præsidenters slaver

Det er højst sandsynligt, at nogle af Obamas berømteste forgængere i præsidentembedet ville vende sig i deres grav, hvis de vidste, at USA i dag får en sort præsident.

USA's første leder, George Washington, bragte et hold af sorte slaver fra sin plantage Mount Vernon til Præsidentens Hus i Philadelphia, USA's første hovedstad. George Washingtons sorte kok, Hercules, var en af tidens bedste, uddannet i fransk kogekunst. Men Hercules nød tilsyneladende ikke sin relativt luksuriøse tilværelse som slave for præsidenten. Ifølge Thomas' bog flygtede Hercules og blev aldrig set igen. Det formodes, at han herefter levede som en fri mand.

USA's anden præsident, John Adams, medbragte ingen slaver til Det Hvide Hus. Han var politiker fra Massachusetts, hvor bevægelsen for afskaffelse af slaveriet havde stor indflydelse. Men Adams efterfølger, Thomas Jefferson, genintroducerede slaver i Det Hvide Hus, ligesom USA's fjerde præsident, James Madison, gjorde.

En af Madisons mest kendte sorte slaver, Paul Jennings, skrev endda en bog om sin tid i Det Hvide Hus fra 1809 til 1817. A Colored Man's Reminiscences of James Madison udkom i 1865 - et år efter den amerikanske borgerkrig. Yderligere seks præsidenter havde slavehold i Det Hvide Hus.

Historiens ironi

Når Obama aflægger ed, vil frihedsstatuen på toppen af kuplen over United States Capitol skue elskværdigt ned på den nye sorte præsident. En af historiens pudsige tilfældigheder er, at denne statue af billedhuggeren Thomas Crawford formentlig ikke ville være blevet placeret øverst på kuplen, medmindre en genial slave ved navn Philip Reid havde fundet ud af, hvordan man forvandler en gipsform til bronzestatue.

"Et af de ironiske kapitler i United States Capitols historie," lyder det i en nylig rapport fra Kongressen, "er, at en slave stod for støbningen af denne pragtfulde allegori, som repræsenterer de amerikansk friheder, skønt slaven selv var ufri."

Men det er ikke blot den nye præsidents kald at fundere over fortiden. De mange mennesker, som i dag vil samle sig på den flere kilometer lange plæne - The National Mall - foran United States Capitol for at se Barack Obama blive taget i ed, kan reflektere over, at der indtil for 150 år siden fandtes flere slavetorve på dette sted.

"Slavetorvene lå midt i Washington med udsigt til United States Capitol og var nogle af de mest berygtede i landet," skriver Jesse Thomas i sin bog. "På grund af afskibningsmuligheder via Potomac-floden fandt en livlig handel i profitøjemed sted her, hvor slaver fra Maryland og Virginia blev videresolgt til steder som New Orleans, hvor sælgerne kunne få en ganske høj pris."

Slavebure i kældre

Besøgende europæere rapporterede, at slavemarkederne på National Mall var de største og strategisk vigtigste i hele USA.

"I omfang og brutalitet svarer det til selve slavehandlen fra Afrika," skrev den rejsende brite Joseph Surge i 1841.

Flere slavesælgere byggede bure i huskældre nær United States Capitol og Det Hvide Hus, hvor købere kunne komme og beskue 'varerne'. Det mest berygtede sted var Yellow House, ejet af en vis William Williams som brugte overskuddet fra sin dubiøse forretning til at købe to slaveskibe, fortæller Thomas.

Dengang kunne ingen sorte amerikanere - frie eller ufrie - føle sig sikre noget sted i landet. Det var f.eks. ikke ualmindeligt, at slavehandlere ustraffet kidnappede frie sorte mænd og kvinder, der havde vovet sig til Washington. Den skæbne overgik Solomon Northup fra New York. Han tilbragte 12 år som slave i Louisiana efter at være blevet kidnappet og solgt af Williams.

I sin senere bog, Twelve Years a Slave, fortalte Northup om forholdene i Yellow House.

"Udefra lignede huset en almindelig gård, men indenfor blev det menneskelige kvæg gennet rundt - Det mærkelige var, at man fra dette slavehus havde direkte udsigt til United States Capitol, hvor de patriotiske repræsentanter for folket pralede med frihed og lighed, mens man kunne høre slavernes fodlænker rasle. Det var, som om denne støj og politikernes stemmer faldt sammen. Et slavebur i United States Capitols egen skygge!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lauritz Skade

Måske beror det på en fejltagelse, at slaver skal have slæbt sten til det hvide hus, mig bekendt var det første hvide hus bygget af træ, indil det blev afbrændt i 1813 af fremrykkende engelske tropper under ledelse af general Ross fra Rostrevor i Nordirland. Hvorefter amerikanerne besluttede sig til, at en lignende ydmygelse ikke fremover skulle forekomme og byggede afløseren, det andet hvide hus, i sten...

Lauritz,

der er en del sten fra det første brændte "Hvide Hus" der overlevede og blev genbrugt. En af dem er forbleven urenset og sidder ved en af Præsidentens altaner som lille "memento mori".

Lauritz Skade

Hvorfor skal amerikanerne hånes af Martin Burchardt for deres slaveri i sin tid, hr. Burchardt kan jo med endnu større ret kritisere danskerne for Enevælden, der på samme tid gjorde næsten alle borgere og bønder til slaver, livegne og/eller fæstebønder, og som Danmark først gjorde op med 75 år senere, med Grundloven.

Eller værre endnu, vores berømte, voldelige og plyndrende vikinger, som betjente sig af trælle og slaver...

Men hr. Burchardt har måske en anden dagsorden...