Læsetid: 4 min.

Vaclav Klaus spøger i kulissen

Tjekkiet er splittet forud for seks måneders Eu-formandskab
Den tjekkiske præsident, Vaclav Klavs, vil bruge sin platform som præsident til at modvirke den europæiske integrationsproces.

Den tjekkiske præsident, Vaclav Klavs, vil bruge sin platform som præsident til at modvirke den europæiske integrationsproces.

Petr Josek

Udland
2. januar 2009

De har forsøgt at lægge låg på de kritiske røster. Men det er ikke helt lykkedes. Selv om Tjekkiets ministerpræsident Mirek Topolánek kort før jul vandt en mistillidsafstemning blandt medlemmerne i regeringspartiet ODS, er hans position langt fra sikker.

Den tjekkiske præsident, Vaclav Klavs, har ikke lagt skjul på, at han vil bruge sin platform som præsident til at modvirke den europæiske integrationsproces.

Og selv om præsidentembedet primært er en ceremoniel post - lidt som den tyske præsident - har Klavs tidligere vist, at han er villig til at udfordre regeringen.

Den tjekkiske regering har brugt mottoet "Europa uden barrierer" for deres halvårlige formandskab. Men det er næppe det, der er udsigt til.

Der eksisterer fortsat barrierer mellem de gamle EU-medlemmer og de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa, og så er der konflikterne mellem de lande, der ønsker en langsommere udvikling (primært Storbritannien) og dem, der ønsker mere og dybere integration.

"At være formand for EU kræver indsigt og diplomatisk erfaring. Det er derfor ikke uvæsentligt, at Irland har særstandpunkter og er internt splittet. Det kommer der næppe resultater ud af," siger Simon Hix, der er professor i EU politik ved The London School of Economics.

Tjekkiet gjort sig bemærket ved at være det eneste land, ud over Irland, som endnu ikke har ratificeret Lissabontraktaten. Det skyldes i høj grad Vaclav Klaus, der hidtil har nægtet at skrive under på traktaten, men også, at den tjekkiske koalitionsregering er internt splittet.

Regeringen består af de kristelige demokrater (KDU-SL) og de grønne (SZ), som er væsentligt mere pro-europæiske end ODS.

ODS er tæt knyttet til de britiske konservative, og premierminister Topolánek har flere gange talt ved de britiske konservatives årsmøder. På disse møder har han - som blandt andet sidste år - udtalt betydelig skepsis over for EU i almindelighed og Lissabontraktaten i særdeleshed.

Denne splittelse førte til, at regeringen enedes om at sende traktaten til Højeste Ret.

"Det gjorde de mest for at vinde tid, men også for at skabe legitimitet om en beslutning," siger Simon Hix.

Da Højeste Ret i slutningen af november erklærede, at Lissabontraktaten ikke var forfatningsstridig, stod Topolánek med et problem.

Det var denne beslutning, der var baggrunden for, at hans ledelse blev udfordret på årsmødet i begyndelsen af december, og det var denne dom, der var grunden til, at Vaclav Klavs meldte sig ud af ODS partiet (et parti som han selv havde stiftet i 1989).

Under et officielt besøg i Irland i november erklærede Vaclav Klaus, at han "beundrede det irske folk" og roste dem for at have stemt nej til Lissabontraktaten.

Til stor vrede for tidligere systemkritikere - som f.eks. teaterforfatteren, den tidligere præsident Vaclav Havel - sammenlignede Klaus de irske nej-sigere med systemkritikerne i Charter 77 - der bekæmpede kommunistregimet før 'fløjlsrevolutionen' i 1989.

Topolánek

Alt dette har ført til skepsis i medierne. Men Tjekkiets premierminister, Mirek Topolánek, har selv afvist, at der er tvivl om landets evne til at lede EU.

"Der findes ikke en relevant spiller - ud over medierne - som vil sætte spørgsmålstegn ved det tjekkiske formandskabs rolle. Det er den tjekkiske regering, som har formandskabets mandat, og lederne af alle EU's medlemslande og europiske institutioner har gentagne gange udtrykt tiltro til det," siger han i et interview med nyhedsbureauet AFP. Topolanek har på forhånd fremhævet tre kerneprioriteter for det tjekkiske formandskab: Den økonomiske krise, energisikkerhed og eksterne relationer.

Med hensyn til finanskrisen kan der blive tale om et markant stilskifte i forhold til det franske EU-formandskab. Hvor Frankrig og præsident Sarkozy gik forrest med ønsker om store EU-koordinerede redningsplaner, så har Tjekkiet og Topolánek flere gange kritiseret disse redningsplaner for at tilsidesætte EU's egne budgetregler.

Tjekkiet er indtil nu sluppet forholdsvis godt gennem finanskrisen, og Topolánek har selv forklaret, at han vil fungere som 'vagthund' under formandskabet med henblik på at sikre, at budgetreglerne overholdes. Samtidig har Topolánek erklæret, at han vil benytte fem-året for Tjekkiets indtræden i EU til at gøre op med "den fastfrosne eller faldende entusiasme for udvidelser" i unionen, ikke mindst fordi dette vil reducere Ruslands magt. Lande som Kroatien og tidligere Sovjetstater som Armenien, Ukraine og Georgien vil blive givet en præferencestatus. Derudover er det forskellige afstemninger, som stjæler billedet i EU i første halvdel af 2009.

I første omgang kan den tjekkiske regering få lidt tiltrængt medvind hos de øvrige EU-lande, hvis parlamentet i Prag i februar stemmer for ratifikationen af Lissabontraktaten. Det ventes samtidig, at den irske regering vil løfte sløret for en dato for en ny irsk folkeafstemning om traktaten.

2009 er endvidere valgår i EU, hvilket betyder, at der i juni skal vælges nye medlemmer til EU Parlamentet. Samtidig skal der udpeges en ny EU Kommission, som efter planen tiltræder til november.

Det bliver et ikke et let halvår for den Europæiske Union. Og så er det endda mildt sagt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her