Læsetid: 4 min.

Vredens weekend i Gaza

Israels eskalering af angrebet på Gaza med invasion af landstyrker synes ikke at have svækket Hamas' vilje til at fortsætte den væbnede konflikt - i går med 30 raketter og morterer mod israelske mål. Israels militære mål er at eliminere Hamas' militære trussel mod det sydlige Israel
De civile palæstinenseres lidelser ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. Den israelske præsident Shimon Peres gjorde det i går klart, at Israel ikke indtil videre ser en våbenhvile som en løsning. »Hamas har brug for en rigtig og alvorlig lærestreg. Nu er de ved at fatte det,« sagde Peres i går til den amerikanske tv-station ABC.

De civile palæstinenseres lidelser ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. Den israelske præsident Shimon Peres gjorde det i går klart, at Israel ikke indtil videre ser en våbenhvile som en løsning. »Hamas har brug for en rigtig og alvorlig lærestreg. Nu er de ved at fatte det,« sagde Peres i går til den amerikanske tv-station ABC.

Ismail Zaydah

5. januar 2009

Beirut - Facaden på en café i Shatila-flygtningelejren var lørdag dekoreret med billeder af Hamas-ikonerne Sheik Yassin, Abdul Rantisi og Khaled Mishal - sidstnævnte den eneste, der stadig er iblandt os.

Vel - ordet 'facade' er nok en overdrivelse. Dette sted, der i lighed med omgivelserne lugter af affald, består stort set af en snavset teltdug møbleret med udtjente plasticstole og en espressomaskine, der leverer vand til teen i de papkrus, en halv snes unge mænd drak af under snakken om Gaza.

- Er dette en Hamas-café?

"Denne café er åben for enhver, der vil slå israelere ihjel," svarer Mohamed Daoud, der har en fætter i Ålborg, en i Landskrona og en tredje i Malmø.

"Fatah, Hamas, Hizbollah - især Hizbollah ... vi palæstinensere ser op til Hizbollah."

- Bidrager du til at slå israelere ihjel?

"Det ville jeg ønske," svarer han, "men her i Libanon kan jeg intet gøre."

Et skrattende fjernsyn under teltloftet transmitterede den daglige demonstration nær den egyptiske ambassade i Beiruts renoverede velhaver-downtown, men ingen hørte efter. Mohamed halede sin mobiltelefon frem og viste You Tube's video med skoene, der kastes mod Bush i Bagdad. Selv havde han filmet en mand, der afbrændte sit egyptiske pas ved en tidligere protest mod de israelske luftangreb.

At et pas er mere værd en kapitalopsparing på disse kanter, affødte kun et skuldertræk hos Mohamed:

"Det var en flot gestus, for Mubarak er forræder. Vi kalder ham ikke Hosni, men Avram," sagde han, og tilføjede, ligesom for at sikre, at pointen trængte igennem: "Avram er et israelsk navn, og det er også navnet på den kalot, jøderne går med."

Der var ingen grund til at forvirre Mohamed med, at den kalot, jøderne går med, kaldes en 'kipa'. Han er en flink fyr med hvide velholdte tænder og moderigtige bukser holdt sammen af et uægte Dolce&Gabbana-bælte, der er til salg i hver anden butik i lejrens sølede hovedgade.

Den er i sig selv et studie i de palæstinensiske flygtninges vrede - billeder og libanesiske Hizbollah-martyrer ses side om side med plakater af Yassir Arafat og Saddam Hussein. Ved mindelunden for de faldne ved den berygtede Sabra-Shatila-massakre i 1982, hvor israelsk militær så til, mens kristne militsmænd myrdede løs på kvinder og børn, har en gadesælger udbudt lightere med Osama bin Ladens relief, made in china, der afspiller 'Für Elise' når man tænder cigaretten.

Håbløshed

Cirka 10 timer senere blev denne vrede artikuleret på CNN af Hanan Ashrawi, en kvindelig politiker fra Ramallah, der er kendt som både uafhængig og ukorrupt. I hendes indtrængende røst anedes en håbløshed, der går igen hos flygtningene i Shatila, og som rummer en desperat erkendelse af at være offer for en overmagt, der er fuldkommen.

Men Ashrawi har alligevel bevaret energien til at tale sit folks sag gennem årtier, og altså også denne lørdag midnat, da luftangrebet på Gaza efter otte dage blev suppleret med infanteri og kampvogne, støttet af artilleri, kampfly, flådestyrken i Middelhavet, ingeniørtropper med bulldozere og Israels sikkerhedstjeneste, hvis plantede informanter på Hamas-siden fungerer som ildledere.

Tabstallene taler for sig selv - ved redaktionens slutning er mindst 493, men snarere over 500 palæstinensere dræbt, hvoraf en sjettedel eller en fjerdedel alt efter kilderne, er civile. En del er børn, nogle kilder siger 80, hvilket er den grumme logik af kamphandlingerne - halvdelen af Gazas 1,5 mio. indbyggere er under 15 år. Andre 2.300 meldes sårede ifølge Gaza-hospitalskilder.

Fire civile israelere er dræbt med de ca. 200 raketter, Hamas-militante har sendt mod israelske mål i Negev-ørknen og byerne Ashkelon og Ashdod, heraf 30 i løbet af i går. Israels militær oplyste, at en er dræbt og 30 såret under fremrykningen, men har ikke bekræftet Hamas-kilders meldinger om, at to israelske soldater er taget til fange, og at ni er dræbt. Israel angiver, at 40 Hamas-militante er dræbt under kampene, hvis militære formål er at eliminere Hamas' raketbatterier.

Det politiske formål er at eliminere Hamas som politisk ledelse i Gaza, men Hamas havde endnu i går så meget kontrol over situationen, at israelske kollaboratører og handlende, der har udnyttet mangelsituationen, kunne afhentes - og i nogle tilfælde henrettes på stedet. En israelsk militær talsmand sagde, at der kunne spores 'svækkelse' i Hamas' kampkraft, men kampene rasede endnu i aftes. Hamas råder over ca. 20.000 militante og den israelske regering har bebudet indkaldelse af ti tusinder af reservister i forbindelse med invasionen.

Land-operationen har været ventet i flere dage og blev besluttet allerede torsdag, men det er sivet ud, at der har været intern uenighed i den israelske krigsledelse med premierminister Ehud Olmert, udenrigsminister Tzipi Livni, forsvarsminister Ehud Barak, generalstabschef Gabi Ashkenazi og chefen for sikkerhedstjenesten Shin Bet, Yuval Diskin.

Angiveligt gik uenigheden på den politiske effekt af store israelske tab ved en land-operation, hvor de israelske soldater står ansigt til ansigt med Hamas-militante.

700 bombetogter

Det faktum, at Hamas vedblev med at affyre raketter mod Israel under de i alt 700 bombetogter, har formentlig været udslaggivende, og tidligt i går morges havde de israelske styrker skåret landstriben midt over og nået frem til Gaza Citys udkanter, bl.a. Netzarim kun tre kilometer fra centrum.

Netzarim er et stednavn mættet med tragedie. Det var her palæstinensiske styrker belejrede en militær udpost, der bevogtede en jødisk bosættelse af samme navn, og hvor den 12-årige Muhammed al-Dura blev dræbt i krydsild i vejkrydset til bosættelsen i september 2000, hvorved han blev martyrikon som symbolet på Gazas sagesløse civile ofre.

Dækningen af kampene på arabiske satellitkanaler, hvis reportere var i Gaza før angrebet, tvang over weekenden de arabiske regeringer til at skærpe tonefaldet - men som Mohamed Daoud i Shatila-lejrens café observerede, så 'snakker de arabiske ledere, men de gør ingenting, for de kan intet gøre.'

"Vi giver ikke noget for dem," tilføjede han, "men de slipper ikke for Hamas, for Hamas er, hvor der er palæstinensere."

Og de er som bekendt alle vegne - bl.a. i Ålborg, Landskrona og Malmø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Lasse Ellegaard redegør meget godt for holdningerne blandt palæstinensere genrelt.

Og giver en forsigtig advarsel om den mulige femte kolonne, der befinder sig i den vestlige verden.
Eksemplet så vi med nedskydningen af to sagesløse israelere i Odense.

"Wolt ihr den totalen Krieg"? Det gør palæstinenserne åbenbart. Worldwide. "Den, der lever ved sværdet skal omkomme ved sværdet."

Søren Kristensen

Jeg har ikke ret meget forstand på Mellemøsten, for jeg synes bare de bliver ved med at slås, for deres åndsvage religiøse forestillinger. Det har de gjort i hele min levetid. Så måske lyder det lidt dumt, men hvad med om palestinenserne fik et tilbud om at Gaza kunne blive en palestinensisk stat, på den betingelse at de ikke generede Israel? Gaza ligger jo godt, og kunne blive alletiders turistland, med den lange kystlinie. Så kunne Israel i fred og ro fortsætte de bosættelser på Vestbreden, som de alligevel ikke kan stoppe og palestinenserne kunne bosætte sig i Gaza. Verdens største kystby! En helt ny begyndelse. Men som sagt, jeg har ikke ret meget forstand på den konflikt. Jeg er noget så anakronistisk og ubrugeligt som militærnægter.

@ Søren

Forslaget om at lade palæstinenserne få en del af deres land tilbage så de kan danne deres egen stat er bestemt ikke dumt. Dette er den bagvedliggende idé bag to-statsløsningen som går på at Israel skal ende sin nu 40 år lange besættelse af Vestbredden og Gazastriben så palæstinenserne kan oprette deres egen stat i disse områder.
Desværre har Israels byggeri af bosættelser på Vestbredden noget nær umuliggjort en palæstinensisk stat. Derfor er en ny mulighed at Israel optager palæstinenserne i de besatte områder som borgere i en fælles jødisk-palæstinensisk stat med lige rettigheder for alle. Men også denne mulighed afviser Israel pure.

Som palæstinenserne siger: Israel vil hverken giftes (danne en fælles-stat) eller skilles (ende besættelsen af palæstinensisk land).

Det er hér roden til hele konflikten ligger: 1) Den israelske besættelse af palæstinensisk land og 2) de palæstinensiske flygtninge som er fordrevet fra deres land af Israel.