Nyhed
Læsetid: 5 min.

Chávez for altid?

Søndagens valg i Venezuela tyder på et ja. Holder det resultat, kan Hugo Chávez genopstille til præsidentembedet så længe han magter
Indtil videre giver alle troværdige meningsmålinger Hugo Chávez en sejr ved gårsdagens folkeafstemning om at ændre forfatningen, således at Chávez kan lade sig genvælge til præsident efter 2012. Men det ser ud til, at det bliver med en meget snæver margin. Derfor er intet afgjort, før den sidste stemme er optalt natten til i dag mandag lokal tid.

Indtil videre giver alle troværdige meningsmålinger Hugo Chávez en sejr ved gårsdagens folkeafstemning om at ændre forfatningen, således at Chávez kan lade sig genvælge til præsident efter 2012. Men det ser ud til, at det bliver med en meget snæver margin. Derfor er intet afgjort, før den sidste stemme er optalt natten til i dag mandag lokal tid.

David Fernandez

Udland
16. februar 2009

Venezuelas præsident Hugo Chávez ligner alt andet end en træt mand. Efter 10 år ved magten, et militært kupforsøg mod ham og stigende internationalt pres er han sejrssikker som aldrig før.

"Denne søndag afgøres min skæbne, og jeg står parat som en god soldat og venter på jeres ordrer. Jeg er klar til at lede jer både de næste fire år og derefter seks år mere," lød Chávez sidste melding inden søndagens folkeafstemning.

Her afgør Venezuelas knap 17 mio. stemmeberettigede, om Chávez skal kunne lade sig vælge som præsident i det uendelige. Bliver det et nej, skal Hugo Chávez træde tilbage i 2012.

Og mens præsidentens tilhængere joker med at Chávez må være skabt af samme holdbare gener som Fidel Castro, hans "åndelige fader," som Chávez kalder den cubanske partileder, så er det præcis, hvad hans modstandere frygter.

"Som præsident Chávez selv har sagt, er landet og staten ved at udvikle sig til et Castro-kommunistisk styre. Det er dét, denne afstemning handler om," siger Manuel Rosales om dagens valg.

Manuel Rosales var oppositionen præsidentkandidat, da Hugo Chávez vandt sin sidste valgsejr i 2006 med 67 procent af stemmerne.

Chávez på knæ, igen

Det er anden gang, at Hugo Chávez beder den venezuelanske befolkning om deres ja til at ændre landets forfatning, så enhver folkevalgt i Venezuela kan stille til valg mere end de to perioder, som loven i dag dikterer.

Første gang var i december 2007, hvor Chávez tabte knebent med godt én procent af stemmerne. Dengang forklarede Chávez, at "vi blev slået af vælgerne, der udeblev".

Valget havde en historisk lav deltagelse og i modsætning til de syv mio. ja-stemmer, Chávez havde opnået ved præsidentvalget i 2006, havde kun fire mio. stemt ja til hans forslag denne gang.

En anden del af forklaringen på nederlaget var ligeledes, at valget sidst ikke kun handlede om præsidentens mulige genvalg, men om ialt 69 ændringer af forfatningen i én samlet pakke. Præsidentens ubegrænsede valgbarhed var kun ét forslag, mens en del af de andre 69 forslag gik på at øge præsidentens magt, blandt andet over militæret, og det fik helt nye kritikere på banen.

Èn af dem, der dengang højlydt anbefalede et nej, var Chávez tidligere forsvarsminister, nære ven og medstifter af Chávez politiske platform, general Rafael Baduel. Han havde netop brudt samarbejdet med regeringen og Chávez, da han mente, at de foreslåede forfatningsændringer "kunne ende med en statsmodel, der fratager befolkningen magten".

Hvorfor frygte Chávez?

For ikke at begå fortidens fejl - og tage ja-stemmerne for givet - har Chávez politiske blok denne gang garderet sig. To mio. frivillige har frem mod valget kimet dørklokker i særligt de områder af hovedstaden, Caracas, og i de dele af landet, hvor ja-sigerne skulle gemme sig.

Nej-siden - anført af fortrinsvis universitetsstuderende fra Caracas - har under sloganet "no es un no", et nej er et nej, samlet flere hundrede tusinde borgere, der i ugen op til valget har marcheret i Caracas gader. De frygter for præsidentens "diktatoriske tendenser," siger de.

"Nok er nok. Det er ikke Chávez politiske mandat, der er på spil her," forklarer en af bevægelsens ledende skikkelser John Goicoechea og fortsætter, "naturligvis respekterer vi hans mandat som præsident ind til den sidste dag i hans periode. Men vi kan ikke tillade, at han besætter magten. Og hvis der er noget, som vi Venezuelanere har lært, så er det, at præsidenten altid forsøger at gennemtrumfe sin helt egen mening, og at han ikke accepterer kritik - ikke engang fra sine egne."

I et svar på oppositionens kritik, fremført på et pressemøde lørdag, siger Chávez - hvad der sandsynligvis kun skaber mere nervøsitet - at "hvis oppositionen kommer til magten, bliver der krig. Derfor er det nødvendigt at sikre den demokratiske revolutions fortsættelse (...) Så længe jeg regerer landet, er der fred."

International kritik

Hugo Chávez har selv valgt, at han i dag lige så meget er en international stemme og politisk figur, som han er Venezuelas præsident.

Chávez er igennem sine 10 år ved magten blevet fortaler for millioner af fattige i Latinamerika og resten af Den Tredje Verden, der håber på fundamentale ændringer i forholdet mellem rig og fattig. Og når Chávez har kaldt USA's forrige præsident George W. Bush for en massemorder, et æsel, en drukkenbolt og djævelen selv, så har det vakt genlyd blandt den størstedel af verdens befolkning, der føler trang til forandring.

Men præsidentens farverige polemik og slagfærdige paroler har også kastet meget kritik af sig - og ikke mindst gjort mange usikre på, hvor man har Chávez.

Af fremtrædende personer som USA's tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld er Chávez blevet sammenlignet med Hitler, og tidligere udenrigsminister Condoleeza Rice har sagt, "at Chávez ikke bare er en trussel for det venezuelanske folk, men for stabiliteten i hele regionen".

Til det sidste svarede Chávez igen, at "Condoleezza Rice er en illitterær ignorant, der burde finde sig en mand."

Og til den aktuelle kritik af Chávez forsøg på at ændre forfatningen, siger Chávez:

"Man har skabt en Chávez, som ikke er mig. En morderisk Chávez, en tyran, en galning. Det er ikke mig. Det er andre, der har skabt det billede," siger Chávez, der nævner at tidligere præsidenter og folkelige ledere som Frankrigs Francois Mitterrand og Jacques Chirac og spanske Felipe Gonzales alle regerede i mere end 10 år.

"10i år er ingenting," siger Chávez.

Tyder på et ja

Vinder Chávez valget søndag vil det styrke hans mandat og dermed hans politiske projekt kaldet det 21. århundredes socialisme.

Chávez kan også få gevaldigt behov for en politisk sejr. For selvom Venezuela har oparbejdet enorme valutareserver til anslået mere end 150 mia. dollar, så betyder de styrtdykkende oliepriser til under 40 dollar per tønde, at den økonomiske luft er ved at gå af Chávez' revolutionære ballon.

Venezuelas henter mere end 80 procent af landets indtægter fra salg af olie og i 2009 har regering sat et optimistisk statsbudget på 78 mia. dollar. Taget i betragtning at statens budget baserer sig på beregninger, der sætter prisen på olie til 60 dollar pr. tønde, så kan år 2009 blive det første år i Chávez' tid, hvor der skal skæres i de statslige udgifter. Det kan også betyde en mindre synlig Chávez på den internationale scene. Alene i 2007 delte Venezuelas regering gaver og olierabatter ud til den latinamerikanske region for 8,8 mia. dollar, hvilket har givet Chávez en betydelig indflydelse i området.

Ind til videre giver alle troværdige meningsmålinger Chávez en sejr - men en meget lille én af slagsen. Derfor er intet afgjort før den sidste stemme er optalt natten til i dag mandag lokal tid.

Selv er præsidenten optimistisk:

"Jeg har en enorm tro på et positivt resultat i dag. En tro på folkets sejr, på forfatningens sejr. Jeg har været midt i kampagnen - ude i gaderne, i spidsen for folkets hær. Og min overbevisning om sejr er meget større i dag end i december 2007," sagde Chavés på et pressemøde lørdag.

Læs mere om valget i Venezuela på http://www.information.dk/blog/jesper-lovenbalk-hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Erik Rønne

Vil han sejr ikke blot medføre, at endnu flere middelklasse-venezuelanere, læger, advokater, gymnasielrere, igangsættere, ..., vil forlade landet, med faldende levestandard til følge?

Og vil de faldende indtægter ikke medføre at Chávez bliver nødt til at droppe den økonomiske støtte til Castro-diktaturet på Cuba, og dermed de cubanske læger, som i øjeblikket afbøder lægemanglen i Venezuela [og til gengæld øger den på Cuba]?

Og hvornår bliver »republikflugt« mon gjort strafbart?

Øøøh - hvad kommer det til at betyde for det store flertal af befolkningen, som bor i barrioerne??

De har alligevel aldrig haft råd til at komme nærheden af en læge - før cubanerne kom?

I Danmark kan vi jo genvælge Fogh gang på gang på gang på gang....hvis vi ellers ville. Briterne ville kunne genvælge Brown i ét væk - og tyskerne Kohl. Nu kan de jo så gøre det samme i Venezuela - what is the problem??