Baggrund
Læsetid: 4 min.

CO2-prisens styrtdyk må bremses

Branchefolk frygter udskydelse af klimavenlige EU-projekter og vil have politikerne til at indføre en bundpris på CO2-kvoter. Rigtig ide, men p.t. umuligt, siger EU-politiker
Udland
13. februar 2009

Priskollaps på det europæiske marked for CO2-kvotehandel udløser nu pres for et politisk indgreb i systemet. En række branchefolk vil have kvotesystemet ændret for at afværge, at vigtige investeringer i klimavenlig energi falder på gulvet. En politisk fastsat bundpris på CO2 er blandt forslagene.

I går nåede prisen på kvoterne et lavpunkt med 8,20 euro pr. ton CO2 - et fald på over 70 pct. siden i sommer. De nærmeste uger kan bringe yderligere fald, når Tyskland, Storbritannien, Spanien og andre EU-lande supplerer markedet ved at uddele nye kvoter til deres elselskaber og industrier.

Prisfaldet er en reaktion på den økonomiske krise. Med mindre vækst i produktionen dæmpes CO2-udledningen og dermed behovet hos europæiske virksomheder for at købe udledningstilladelser. Parallelt med den faldende efterspørgsel vælger kriseramte industrier at sælge ud af deres gratis erhvervede kvotebeholdning for at skaffe sig hurtig likviditet.

"Systemet blev ikke udformet som redskab for virksomheder til at sikre sig kortsigtet kapital under en kreditkrise, hvor banker ikke låner penge ud. Men det er det, der sker," siger Mark Lewis, chefanalytiker hos Deutsche Bank og en af dem, der nu taler for ændringer af kvotesystemet.

"Det, der skulle have været en måde at kickstarte investeringer i stærkt tiltrængte CO2-fri, effektive teknologier, er i dag en øvelse i kapitalomfordeling," siger Bryony Worthington, stifter af den britiske organisation Sandbag, der holder øje med kvotemarkedet.

Det danske investeringsselskab KlimaInvest siger, at situationen "har rejst nogle alvorlige spørgsmål omkring CO2-systemets funktion under den nuværende økonomiske krise. Med en lav CO2-pris er der ikke økonomisk incitament for de forurenende industrier til at investere i grønne processer."

Svært at få finansiering

Det er ikke kun investeringer i vedvarende energi, der droppes eller udskydes, hvis det bliver for billigt at CO2-forurene. Også projekter med den såkaldte CCS-teknologi til indfangning og deponering af CO2 fra kulkraftværker kan blive bremset.

"Det er umuligt at gå til en bank med et projektforslag baseret på en fremtidig CO2-pris, for vi har set prisen kollapse en gang før, og nu gør den det igen," siger Jeff Chapman, direktør for den europæiske CCS Association, til The Independent.

Paul Golby, britisk direktør for energiselskabet E. ON, medgiver over for Financial Times, at CO2-prisens styrtdyk har gjort det vanskeligere at finansiere de nye projekter.

"Planen var at blive ved at stramme CO2-markedet for at presse prisen op og opmuntre investeringer i klimavenlighed. Nu er spørgsmålet, om regeringerne bakker ud og søger at dæmpe recessionens virkning på hårdt ramte industrier ved at holde CO2-prisen lav," siger Golby.

Han sekunderes af Vincent de Rivaz, britisk direktør for det franske energiselskab EdF.

"Vi ønsker sikkerhed for CO2-prisen," siger de Rivaz i The Guardian.

I en ny rapport om et kvotesystem i USA vurderer konsulentfirmaet The Brattle Group, at en ustabil CO2-pris kan forsinke klimavenlige teknologier i op til 10 år, fordi virksomhederne tøver og først ved en meget høj pris tilskyndes til de grønne investeringer.

Det er for at sætte en stopper for ustabiliteten og sikre de grønne investeringer, at det fra flere sider nu foreslås at indføre en mindstepris for CO2 på EU's kvotemarked.

"EU har villet skabe et stabilt og gennemskueligt marked. Alle har imidlertid undervurderet, hvor meget krisen i kombination med uddeling af gratis kvoter har undergravet dette marked. Derfor må vi søge en måde at rette denne forvridning, og en måde kunne være en bundpris," siger Mark Lewis til Information.

En politisk vedtaget bundpris gældende fra 2013 vil allerede nu kunne bremse udsalg af kvoter og yderligere prisfald, fordi virksomhederne ved, at kvoterne besidder en vis værdi på sigt, mener han.Forslaget om en bundpris finder støtte hos andre i branchen.

"En bundpris vil i det mindste løse en del af problemet ved at give større sikkerhed," siger Gerhard Mulder, CO2-analytiker ved Royal Bank og Scotland, til Point Carbon.

En aktuel rapport udarbejdet til det tyske økonomiministerium peger på en 'priskorridor' med både loft og bund for kvoteprisen som redskab til at sikre et stabilt system.

Også danske KlimaInvest ser fordelene.

"Klimainvest vurderer, at den nuværende udvikling er et paradoks, og dette kan potentielt udmønte sig i behovet for politisk og økonomisk intervention på CO2-markedet, såfremt markedskræfterne ikke er i stand til at løfte CO2-prisen på kort sigt," hedder det i selskabets nyhedsbrev.

Dan Jørgensen, socialdemokratisk EU-parlamentariker, er bekymret over CO2-prisfaldet.

"Man burde helt sikkert indføre en bundpris. EU's mål for CO2-reduktion bygger jo på en CO2-markedsmekanisme, der virker, men det gør den ikke uden en tilstrækkelig høj pris. Desværre tror jeg ikke, der er politisk mulighed for at ændre kvotesystemet nu. Vi har lige været igennem et kæmpe slagsmål om EU's klimapakke, som politikerne er meget bange for at åbne igen," siger Dan Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En bedre metode er at indskrænke antallet af kvoter og/eller støtteopkøbe kvoter og/eller allerbedst lukke det hul, der gør at virksomhederne kan få flere kvoter gennem projekter i andre lande.

Jeg håber kvoterne forsvinder helt. Det er SPIN fra start til slut og handler kun for den forurening som afbrændning af fossile brændstoffer skaber. Det har ikke noget med drivhuseffekt at gøre. Læs Svensmark teorier. Der er eftervislige data og sammenhæng. Der er ikke sammenhæng i den CO2 menneskeskabte klimaeffekt.

De fossile brændstoffer, vi kan hive op af jorden vil formentlig blive brændt af.
Hvis man ikke (som jeg) mener, at klimahensyn er grund nok til holde lidt igen, og fordele afbrændingen over længere tid, er der andre gode grunde.
Verdens olieproduktion har ifgl. bl.a. IEA (Internationale Energi Agentur) toppet, og vil herfra falde til evig tid. Altså mindre og mindre olie på markedet år for år.
For Danmarks vedkommende vil vi være selvforsynende og endda eksportører ca. 7 år endnu. Herefter kan vi ikke producere olie nok til eget forbrug, og må importere differencen.
Hvem skal sælge denne olie til os i en verden, hvor kun 4 lande har stigende produktion? Og til hvilken pris (100-200-300usd?) skal vi købe den olie tibage, vi lige nu sælger for 40$ pr. tønde.

Der er mange gode grunde til at spare på co2 udledningerne.