Læsetid: 4 min.

Dialogen mellem jøder og katolikker er afbrudt

Paven er kommet i modvind efter sin benådning af den antisemitiske biskop Richard Williamson, der blev ekskommunikeret fra den katolske kirke for 20 år siden. Vatikanet kræver nu, at Williamson dementerer sin holocaust-benægtelse
Pave Benedikt XVI er med benådningen af fire biskopper kommet i strid modvind, da den ene for nylig har fornægtet Holocaust. -Hvorfor er det netop en tysk pave, som benåder en holocaust-benægter? Har paven undervurderet virkningen af denne gestus?,- spørger et tysk magasin med henvisning til blandt andet pavens egen fortid i Hitler Jugend.

Pave Benedikt XVI er med benådningen af fire biskopper kommet i strid modvind, da den ene for nylig har fornægtet Holocaust. -Hvorfor er det netop en tysk pave, som benåder en holocaust-benægter? Har paven undervurderet virkningen af denne gestus?,- spørger et tysk magasin med henvisning til blandt andet pavens egen fortid i Hitler Jugend.

Alessandro Bianchi

5. februar 2009

Har den katolske kirke ikke lagt sin gamle antisemitisme bag sig? Pave Benedikt XVI's benådning af fire biskopper fra det ekskommunikerede Pius X-broderskab vækker bekymring blandt jøder verden over. Det skyldes især den engelske biskop Richard Williamson, som på svensk tv få dage inden den pavelige benådning havde erklæret, at der "ikke var én jøde, der døde i nazisternes gaskamre, for der var ingen gaskamre".

Tirsdag opfordrede den tyske kansler, Angela Merkel, paven til at tage klar og principiel afstand fra holocaust-benægtelsen:

"Dette er efter min mening ikke blot et anliggende for kristne, katolikker og jøder i Tyskland, og paven og Vatikanet burde utvetydigt gøre det klart, at det ikke går an at benægte holocaust," udtalte Merkel.

I går udsendte Vatikanet en meddelelse om, at biskop Williamson utvetydigt bør tage afstand fra sine udtalelser, hvis han vil være en del af Romerkirken.

Et stort tilbageskridt

Benådningen af de fire biskopper fra Pius X-broderskabet, der i 1988 blev ekskommunikeret, fordi de uden pave Johannes Paul II's tilladelse lod sig ordinere af den nu afdøde franske ærkebiskop Marcel Lefebvre, har vakt stor bestyrtelse i pavens hjemland, Tyskland:

"Hvorfor er det netop en tysk pave, som benåder en holocaust-benægter? Har paven undervurderet virkningen af denne gestus? Vidste han, hvad han gjorde?" spørger det tyske ugemagasin Der Spiegel.

Det vakte ellers jubel i Tyskland, da kardinal Ratzinger i 2005 blev valgt som ny pave: "Wir sind Papst" (Vi er pave, red.), skrev tabloidavisen Bild begejstret på forsiden. Men nu beskyldes den tyske pave i sit hjemland for at være en verdensfjern teolog, som er mere optaget af enheden i den katolske kirke end af sociale forhold og relationen til andre trossamfund.

Salomon Korn, som er vicepræsident for det jødiske centralforbund i Tyskland, udtaler til Der Spiegel, at paven, der i sin ungdom var medlem af Hitler-Jugend, med benådningen af Pius X-broderskabet "nærmest har tilintetgjort de fremskridt i det historisk svære forhold mellem katolikker og jøder, som det 2. vatikankoncil frembragte".

Det 2. vatikankoncil, som blev afholdt fra 1962 til 1965, gjorde bl.a. op med dogmet om, at jøder er ansvarlige for drabet på Jesus, og indeholdt dekreter om religionsfrihed og økumeni. I næsten 2000 år havde kristne betragtet jøder som "Guds mordere", og jødehadet løber som en rød tråd gennem den kristne kirkehistorie. Siden 1570 havde katolikkerne på langfredag bedt for, at "de troløse jøder ville blive befriet for deres forblindelse". Den bøn blev afskaffet i forbindelse med det 2. vatikankoncil, men i 2007 genindførte paven imidlertid denne ekstraordinære eller såkaldt tridentiske ritus. I et dokument fra 1965 fordømte pave Paul VI for første gang i den katolske kirkes historie det jødehad, som fik katolikker i flere europæiske lande til at samarbejde med nazisterne under krigen.

Men netop dette dokument har tilhængerne af ærkebiskop Lefebvre aldrig anerkendt. Pius X-broderskabet betragter derimod det 2. vatikankoncil som "en sprække i kirken, hvorigennem Satans røg trænger ind".

Undren og ærgrelse

I det omstridte interview på svensk tv forklarede Richard Williamson, hvordan han betragter fænomenet antisemitisme:

"Antisemitismen er ond, når den er imod sandheden. Men når noget er sandt, er det ikke ondt. Ordet antisemitisme interesserer mig ikke."

Den tyske teolog Hans Küng understreger i den forbindelse, at "nazismen ville have været umulig uden flere hundrede års kirkelig antisemitisme".

Også blandt jøder i Italien vækker pavens benådning af de fire biskopper undren og ærgrelse:

"Det 2. vatikankoncil, som bl.a. medførte, at den kristne verden påtog sig et medansvar for holocaust, er nu blevet draget i tvivl. Det er mange års arbejde, som bliver ramt af Williamsons udtalelser," siger Emanuele Fiano, som er et fremtrædende medlem af det jødiske samfund i Italien og medlem af Deputerkammeret for oppositionspartiet Partito Democratico.

En misforståelse

Som reaktion på den ophedede debat udtalte kardinal Walter Kasper, som er ansvarlig for den katolske kirkes relation til jødiske ledere, at benådningen af biskop Williamson skyldes en misforståelse. Forskellige dele af forvaltningen i Vatikanet havde glemt at tale sammen, inden beslutningen om at benåde de ekskommunikerede blev kundgjort, forklarede kardinalen i går. Men Emanuele Fiano føler sig ikke beroliget af denne forklaring:

"Det jødiske samfund føler sig meget såret over benådningen af biskopperne fra Pius X-broderskabet. Selvom det er et internt anliggende i den katolske kirke, oplever vi det som en fornærmelse. Og vi opfatter biskop Williamsons udtalelser som meget farlige," siger Emanuele Fiano. Han fortæller, at dialogen mellem det jødiske samfund og den katolske kirke er afbrudt, men understreger, at det har været tilfældet siden genindførslen af den kontroversielle langfredagsbøn. Han mener ikke, at en undskyldning fra paven vil være nok til at genoptage dialogen:

"Efter min mening burde han gøre holocaust-benægtelse til forhindring for forfremmelser i den katolske kirke. Undskyldninger har ingen effekt. Jeg er søn af en overlevende fra Auschwitz, hvor det meste af min fars familie blev dræbt. Antisemitisme er en tusindårig historie, som vi aldrig kan frigøre os fra. Men jeg troede, at vi efter holocaust havde opnået et bevidsthedsniveau, som ikke kunne anfægtes," siger Emanuele Fiano.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katolicismen bygger på Jødisk religion.
Og ikke omvendt.
Paven bærer sin Jødiske kalot for at minde Alle om dette forhold.
Den Jødiske religion bygger på Egyptisk og Sumerisk/Babylonske Religioner.
Derfor bærer Paven også tit den ældgamle Jødiske præstehat - "Mither" - et symbol for den babylonske gud Dagon.

Konflikten er spil for galleriet.
Se venligst :
http://en.wikipedia.org/wiki/British_Israelism

Den forfinede kristne kultur for fulde tæpper ... det er godt en gang imellem at blive mindet om den katolske kirkes rolle under terrorangrebene på jøderne i Europa.

Men eller er det en gang forstemmende læsning.

Michael Gudnæs

Måske er pavens besynderlige handling og indstilling et varsel om de sidste tider? Sankt Malachi af Irland, som levede på korstogenes tid, forudsagde hele rækken af katolske paver, og i følge ham er den nuværende Benedikt den sidste inden 'Peter d. 2. af Rom', som skal være vores 'hyrde' ved verdens ende, -se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Prophecy_of_the_Popes#Pope_Benedict_XVI_.28...

Men hatten af for Angela Merkel, som sætter hælene i. Vore egne politikere kan jo hverken finde ud af at sige buh eller bæh, når verden går i opløsning omkring os.

... Paven er kommet i modvind efter sin benådning af den antisemitiske biskop Richard Williamson ...

Nu er det jo ikke sikkert, at han er antisemit; måske er han bare en mand, der har et behov for at bore i sandheden og en ulyksalig tendens til ikke at tro på autoriteterne, Så skal det jo gå galt.

AIDS-epidemien gør jo heller ikke ligfrem sagen bedre.

Frihed er jo indsigt i nødvendigheden -

og da vi jo hver især er udstyret med kønsorganer og dertil hørende drifter og lyster - er opfordringer til at opfylde jorden og blive mangfoldige: overflødige ! -er ikke udtryk for indsigt i nødvendigheden - som nu er: At anbefale brug af prævention.

thomas andersen

Paven og biskoppen .. ikke andet end 2 sindsforvirrede gamle mænd der har gjort det til en uheldig vane at komme med udtalelser der var moderne for 300 år siden.

Han benægter ikke Holocaust - det bliver bevidst eller ubevidst fordrejet i medierne - Williamson mener, at der muligvis døde færre, eller betydeligt færre, end det officielle, uanfægtelige tal: 6,0 mio. Der er dog en forskel fra den godmodige prælat til vor egen Johnni Hansen, som til en forbløffet engelsk journalist udtalte; "Not a one!"

Den romersk katolske kirke er efterhånden ret "vidt-favnende".

Der er mother Theresa-typer, der hver dag gør en beundringsværdig humanitær indsats , og der er præster, der benægter jødeudryddelsen i Nazi-Tysklands koncentrationslejre.

Og der er en pave, der somme tider ryster lidt rigeligt på hånden og laver nogle "fejl-skud".

De kommer nok op på ret spor igen - men lige pt er det godt nok en underlig forestilling.

Bjarne F. Nielsen

DR2 Deadline havde en dansk repræsentant i sorte
og katolske gevanter i studiet i denne uge.

Så vidt, jeg forstod, så er der ikke tale om benåd-ning, endsige tilgivelse, som det ellers fremgår af artiklen.

Der skulle være tale om generhvervet ret til adgang
til kirkelige handlinger. Som det også er tilfældet for
enhver anden katolsk kirkegænger. Også for "lommetyve" og de, der er værre syndere.

Stilling og biskoppelighed var ikke generhvervet.

Biskopperne er blot efter 20 år givet en mulighed for at gå bodsgang, skrifte og aflægge deres syndere. De har få "chancen" for at "forbedre sig", forklarede studiegæsten.

Og få den pavelige absolution og måske den aller-højestes nåde. Man ved aldrig.

Paven var "forfærdet" over en reaktion med anklager
om antisemitisme.
.
...

Angela Merkel og andres reaktion har vist, at den administrative håndtering af biskoppernes forhold til Romerkirken er sket ualmindeligt katolsk.

Paven erkender uden forbehold holocaust. Kato-licismens syn på prævention, homoseksualitet og på abort bør fordømmes. Antisemitisme det samme.

Det er ikke bare et spørgsmål om antisemitisme, det er hetl fundamentalt et spørgsmål om forholdet til historien. Hvorfor går biskoppen ikke ud og benægter at slaget ved Stalingrad eller Waterloo krævede titusindvis af døde og reducerer det til et par hundrede? Hvorfor er det jøderne, katolikkerne og den tyske stat, der reagerer stærkest på benægtelsen (eller "reduktionen") af jødiske ofre for Holocaust? Hvorfor er det ikke videnskabsfolk? Biskoppens revisionisme er et angreb mod al hæderlig forskning.

Bjarne F. Nielsen

Lene Andersen

Jeg tror desværre ikke den pågældende biskop vil ændre sit reducerede syn på Halocaust. Guderne må vide, hvad der driver ham.

Ja, biskoppen angriber den lødige forskning,
der benytter sig af et meget stort arkivmateriale,
som ikke efterlader tvivl om, hvad der skete og
hvorfor.

videnskab.dk

er en sen skabelse og delvis finanseret af Viden-skabsminsteriet. I januar i år er bragt en række artikler om Holocaust. Der er mindst een artikel, som diskuterer en talmæssig opgørelse af ofre.

Artiklerne findes vist nemmeste ved at skrive holo-caust i søgefeltet på videnskab.dk. De udtrykker tilsammen meget fint, hvad "hæderlige forskere", som du skriver, mener. Det er et gummibegreb, men lad os være fleksible.

De kommer ikke tydeligt på banen i debatkrigen om Holocaust, fordi emnet ses i lyset af det dødelige favntag mellem israelere og palæstinensere. Praktisk taget alle, der ytrer sig om Halocaust, blive opfattet som part i den globale propagandakrig, hvor spørgsmål om skyld spiller en stor rolle.

Bedre kan jeg ikke svare. Emnet er tungt.

Bjarne F. Nielsen

Tak for tippet. Jeg har nu været inde på videnskab.dk og fundet en sober artikel om emnet. Der er også link til "Dansk Selskab for Fri Forskning", som - surprise, surprise - kun har ét forskningsemne. Gæt selv hvilket...

Lige et spørgsmål - måske er der nogen af jer, som ved det:

Kommer jøder i himlen - hvis man ellers tror på den katolske lære?

Må jeg have lov at gætte:

Det lader sig ikke gøre efter reglerne, men de får sandsynligvis et tilbud om indsigt under ophold i Skærsilden (Dantes Purgatorium), og såfremt de modtager det, er vejen banet for adgang til Paradiset (men ikke til de bedste pladser).

Heinrich R. Jørgensen

Den irske autoritet i mange teologiske spørgsmål, Dave Allen, mener jeg har udtalt sig om emnet, omend noget indirekte. Det er således muligt at jeg har tolket hans ord forkert.

Han kunne oplyse, at Himmel og Helvede havde haft en konflikt, de ikke umiddelbart kunne løse, hvorved Gud havde fremturet med, at han ville sætte en god advokat på sagen. Hvortil Djævlen spurgte, hvor Gud havde tænkt sig at finde en sådan...

Husker en gang da jeg var nede i helvede - imens jeg sad med whiskeysjussen- med fed rockmusik kørende i baggrunden, og blev opvartet af yndige dansende djælvinder - spurgte jeg djævlen:
Hvordan kan det være at vi har det så godt her nede i helvede ? Djævlen pegede blot opad og sagde: "Det er fordi dem ovenpå tror det her er en straf." - imidlertid er der et enkelt: "men": Vi har indført fuld og officiel ligestilling, så på hhv. lige og ulige datoer er mænd og kvinders roller ombyttede.

Inger Sundsvald

Det er altså helt utroligt, at mennesker i dagens Danmark kan tage det her alvorligt. Jeg synes dog at jeg kan ane en vis form for humorisme.

Nå, man skal jo ikke sparke til nogen man lægger ned ;-)

@Inger Sundsvald

Jep!

Har de virkeligt brugt 2000 år på at overse følgende:

Muligvist er det meget forståeligt at et menneske - af og til - grunder på naturen af de kræfter der skabte en ( om de kræfter kommer "fra oven" eller "fra neden" eller er mere blandede ) - der er imidlertid noget der gælder i ALLE fald - UANSET hvordan det nu end virkeligt måtte forholde sig med naturen af de kræfter der skabte os : At de har udstyret os med kønsorganer og derfor en anden bestemmelse end cølibat ;-)

Kim Grams fremstilling er faktisk i fuld overensstemmelse med moderne spekulativ teologi (dvs. at man gætter sig til, hvordan det er). I denne kommer jøderne absolut i himmelen - der er så også de teologer, der mener, at forfølgelserne kulminerende med Holocaust har udgjort en slags starf, der igen udløser frelse - det gør vi nemlig alle sammen, men det er ikke alle, der kan holde kedsomheden og den evindelige harpeklang ud, hvilklet så udgør en slags afstraffelse for de brådne kar. Det er videnskab (humaniora)!

Noget lidt andet - ikke kun om lige denne tråd, men også om mange, mange andre tråde:

At de indbyrdes hadende værdikæmpere og religiøse grupperinger hvja. deres indbyrdes hadudmeldinger - lykkes udi deres skjulte fælles interesse: At fastholde opmærksomheden på: Værdikampene og religionsstridighederne -
givende indtrykket af at disse sager er de allervigtigste i verden.

På bekostning af at:

Vi hører ikke så meget til, om og fra alle arbejderne og bønderne - som jo især er dem, der holder røven oppe på: Foretagenet: Menneskeheden.