Læsetid: 3 min.

Europa vil ikke sende nok tropper til Afghanistan

USA forlanger flere troppeforstærkninger til Afghanistan fra sine europæiske alliance-partnere, end disse øjensynlig er til sinds at levere
23. februar 2009

Den amerikanske regering har forud NATO's topmøde i april erklæret, at den i forhold til indsatsen i Afghanistan forventer "markante nye tilsagn" fra sine europæiske allierede. Efter et møde mellem NATO's forsvarsministre i Krakow står det imidlertid klart, at der er store uenigheder mellem alliancepartnerne om en krig, som de er langt fra at vinde.

I forrige uge sendte Barack Obama 17.000 flere soldater til Afghanistan, et tal, der forventes at stige til 30.000 som forberedelse til den 'optrapning', der skal sættes ind imod, hvad USA's præsident betegner som "et genopstået Taleban og en forværret sikkerhedssituation. Nogle allierede i NATO, mener imidlertid, at selv nok så stor en fornyet satsning på en militær løsning vil være udsigtsløs. "Selv en styrke på 140.000 vil ikke være nok til at sikre sejr," udtaler en europæisk topdiplomat. "Hvad vi stedet behøver, er en ny strategi, der ikke fokuserer lige så snævert på krigsførelse."

Internt opgør

Diplomaten tegner en klar parallel til Sovjetunionen, som havde netop 140.000 soldater i tropper i Afghanistan på højdepunktet af den konflikt, som det tabte. Selv med de nye amerikanske forstærkninger vil de vestlige troppers samlede styrke kun nå op 80.000 mand.

Hertil kommer, at mange soldater fra europæiske lande ikke har mandat til at deltage i kampoperationer, en begrænsning, der har ført til forbitret kritik fra USA og Storbritannien. Men embedsmænd fra disse europæiske stater insisterer på, at forbeholdene er nødvendige for at hindre afghansk modvilje mod deres tilstedeværelse.

Præsident Hamid Karzai er blandt de afghanere, der har udtrykt vrede over civile civile tab forårsaget under vestlige militæroperationer. Samtidig har tyske styrker beklaget sig over, at de ikke længere kan vove sig ind i visse landsbyer eller få adgang til befolkningen i visse områder, "fordi amerikanerne har bombet der".

Der er også intern splittelse i NATO om nye 'retningslinjer' fra general John Craddock, den amerikanske NATO-chef, som har tilladt, at ISAF (NATO's sikkerhedsstyrke i Afghanistan) kan åbne ild imod narkosmuglere, selv uden direkte beviser, der forbinder disse til oprørere eller kriminelle aktiviteter. Den tyske general Egon Ramms, som indtil 2007 var øverste chef fra NATO's mission i Afghanistan, og politikere i Berlin betegner dediceret Craddocks direktiv som "ulovligt".

Krisen begrænser

Også inden for ISAF er der modstand. Ifølge et klassificeret dokument lækket fra er fra den amerikanske øverstkommanderende i NATO, general David McKiernan, vil sådanne handlinger "alvorligt hæmme ISAF's muligheder for at holde sit løfte til den afghanske befolkning og det internationale samfund - nemlig at begrænse vores brug af magtanvendelse og undgå civile tab i størst mulig grad i det omfang, at disse kan forudses."

Ifølge den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates vil Washington formelt fremsætte sin anmodning om europæisk forstærkning ved NATO's topmøde i april, men indtil videre tyder alt på, at disse snarere vil skulle tæller i hundreder end i tusinder. Italien har givet tilsagn om 500 flere soldater og Tyskland om 600, selv om Berlin indsats vil begrænse sig til militærtræning og ikke omfatte kampoperationer. Storbritannien vil sende en specialstyrke på 300 mand, der skal sættes ind imod de vejsidebomber og miner, som kræver stadig ofre, mens yderligere 2.500 briter ventes indsat forud for Afghanistans valg til august.

Gates har anmodet om, at NATO's hurtige udrykningsstyrke, Rapid Reaction Force, sendes til Afghanistan. Det tiltag blev dog blokeret af tyske indvendinger. Udsigten til store europæiske forstærkninger syntes også at være mindsket med en udtalelse fra NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, om, at den internationale økonomiske nedsmeltning "kan gøre det nødvendigt for visse lande at reducere deres globale forpligtelser".

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu