Læsetid: 4 min.

Flere ord, mindre blod

Krigen i Afghanistan foregår også oppe i lokalbefolkningens hoveder, siger civile og militære eksperter
De britiske og danske soldater i Helmandprovinsen i Afghanistan forsøger med propaganda at vinde lokalbefolkningens tillid og undergrave Talebans moral.

De britiske og danske soldater i Helmandprovinsen i Afghanistan forsøger med propaganda at vinde lokalbefolkningens tillid og undergrave Talebans moral.

Niels Ole Qvist

4. februar 2009

Propaganda. De fleste vil være enige om, at ordet har en negativ klang. Det lugter af Goebbels, af totalitære stater, af løgn, bedrag og tankekontrol, af manipulation. Og ingen kan lide at blive manipuleret. De fleste af os bliver det alligevel, ligesom vi også selv manipulerer.

Når manden deler komplimenter ud, og når kvinden tager parfume på, gør de det, fordi de har et mål, og de forsøger at manipulere sig til at opnå det mål.

"At være imod manipulation er nærmest som at være imod menneskehedens natur," siger professor i international kommunikation Philip M. Taylor, University of Leeds.

Han har forsket i propaganda i næsten 30 år, og han mener, at det er tåbeligt at rynke på næsen ad princippet om målrettet at ændre andres virkelighedsopfattelse og holdning. Eksempelvis at ændre lokalbefolkningens holdning fra Taleban-sympati til at tolerere en demokratisk valgt regering i Afghanistan.

"I vestlige demokratier er der en tendens til forskrækkelse over 'p-ordet'. Men propaganda kan bruges både for ondt og for godt."

Sandhed er et krav

Ifølge Philip M. Taylor er det altså hensigterne bag, man skal vurdere, ikke det at bedrive propaganda i sig selv. Men propaganda kan udføres mere eller mindre beskidt. NATO har underlagt sig selv etiske forpligtelser, der afspejler, at alliancen består af demokratier. Desuden distancerer man sig fra p-ordets grimme konnotationer ved en italesættelse: psykologiske operationer, eller psyops.

Oberstløjtnant Steinar Dromnes fra den norske hærstab har en fortid som psyopsrådgiver på topniveau i NATO. Senest, i 2008, var han i Kabul som chefplanlægger af psyops for den internationale styrke i Afghanistan, ISAF.

Han påpeger den centrale forskel i NATO's definitioner af propaganda og psyops:

"I psykologiske operationer i NATO-regi lyver man ikke. Dels ville det være moralsk forkert, dels er man helt kynisk nået frem til, at det potentielle tab i troværdighed ved at blive taget i en løgn, ikke er risikoen værd."

Ergo er propaganda, ifølge NATO, det, som NATO's fjender laver, når de lyver.

"NATO-psyops benytter sig desuden kun af identificerbare informationer. Det vil sige, at modtageren ikke må være i tvivl om, hvem der er afsender," siger oberstløjtnanten.

Plantning af usande 'basarrygter' benyttes ellers effektivt af Taleban, forklarer han, og er svære at modgå. Men NATO holder sig inden for de selvpålagte begrænsninger i vejen mod målet:

"Psyops har tre overordnede formål: at fastholde vores venner, overbevise tvivlerne og undergrave fjendens moral. Disse ting arbejder alle for at støtte de militære mål, man i øvrigt har," siger Steinar Dromnes.

Musa Qala bliver indtaget

I slutningen af 2007 stod ISAF-styrkerne i Helmand over for at generobre den Taleban-kontollerede by Musa Qala. Op til angrebet lavede ISAF, med britiske psyops-enheder i spidsen, en målrettet kampagne til støtte for operationen, fortæller Thomas Nissen fra Forsvarsakademiet.

"Det første, psyops-operatørerne gør, er at analysere informationsmiljøet i forbindelse med opgaven, altså her at indtage byen. Det betyder, at man identificerer, hvilke målgrupper der er til stede. Så kigger man på, hvilken adfærd man ønsker, disse målgrupper skal have," forklarer han.

I Musa Qala-eksemplet var der en stor opgave i at overbevise en tvivler-gruppe, nemlig opiumsbønderne, om ISAF's reelle hensigter. Taleban havde iværksat en storstilet rygtekampagne, der påstod, at de internationale tropper kom for at tage opiummen. De bevæbnede bønder så sig truet på overlevelsen og var i gang med at mobilisere.

"Psyops-folkene brugte deres viden om befolkningens mentalitet til at overbevise om den reelle intention: at fjerne Taleban fra byen."

Ikke alene blev propagandaen modsvaret, samtidig lavede man en reklamekampagne for den genopbygning, som var foregået rundt om Musa Qala. Taleban fik ikke befolkningen til at kæmpe for sig.

En anden ønsket effekt af psyops-kampagnen var at undergrave fjendens moral og samtidig give håb til de civile i byen. Operationen var annonceret: ISAF er stærkere end jer, ISAF kommer, men I ved ikke hvornår. Psyops-flyveblade instruerede de civile i at holde sig inden døre, når angrebet kom.

Spredningen af ISAF's budskaber op til angrebet foregik via blandt andet radioprogrammer, flyveblade og højttalervogne og ikke mindst ved direkte menneskelig kontakt.

Bedst ansigt til ansigt

Den 27-årige Shamus MacLean, kaptajnløjtnant i det britiske søværn, kender meget til den menneskelige kontakt med den afghanske befolkning. Han var i 2008 leder af psyops-elementet i Helmandprovinsen, og med sine to små Taktiske Psyops Teams, TPT'er, har han til fods patruljeret de lokale byer tynde.

"Kun halvdelen af mine soldater i TPT'erne havde psyops som deres primære funktion hjemme i Storbritannien, men de var alle særligt udvalgt for deres personlige modenhed og empati," forklarer Shamus MacLean.

Han mener ikke, at det er raketvidenskab at være psyops-soldat, men på den anden side kan man heller ikke afskrive disciplinen, som noget enhver kan gøre:

"I en geværskyttes jobbeskrivelse står der altså ikke, at han skal være god til non-verbal kommunikation og kunne stille åbne spørgsmål."

Shamus MacLean og hans folk var alle sat grundigt ind i lokalbefolkningens kultur, væremåde, religion og motivation. Langsomt opbyggede de et tillidsforhold med indbyggerne, som udmøntede sig i informationer, som i sidste ende reddede ISAF-soldaters liv - for eksempel informationer om, hvor Taleban havde nedgravet miner.

Ifølge Shamus MacLean hjælper alverdens psyops ikke, hvis ordene ikke bakkes op af handling, såsom genopbygning.

"På den anden side er det spild ikke at udnytte genopbygningen til at påvirke befolkningen, og det gøres bedst ved hjælp af psyops," mener han

Tilbage ved University of Leeds opsummerer Philip M. Taylor sin holdning til den mulige etiske problematik ved manipulation:

"I krig kan man opnå sine mål på den ene eller den anden måde. Det er et valg mellem at overbevise dem eller at blæse hjernen ud på dem. Så må du jo selv tage stilling til, hvad der er værst-" siger Philip M. Taylor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Desuden distancerer man sig fra p-ordets grimme konnotationer ved en italesættelse: psykologiske operationer, eller psyops."

Det er jo meget brkvrmt at tale om det der foregår langt væk i Afghanistan. Ville det ikke have været mere interessant, hvis journalisterne havde rettet deres fokus på de "psyops", der tydeligvis har udspillet sig i den danske presse siden 2001?

Der er megen enthusiasme og mange gode og dårlige idéer på banen, når det handler om, hvordan vi (De Godes Koalition, denne gang inkl. både Frankrig og Tyskland) vinder krigen i Afghanistan. Den blev altså stadig påbegyndt, fordi en vis George W. Bush, som man havde valgt til amerikansk præsident, vurderede, at en saudi-arabisk person havde planlagt og ladet udføre et attentat i New York, og at denne person måske befandt sig i Afghanistan. Derfor er vi i Afghanistan. Derfor. Det var begrundelsen den 7. oktober 2001, og man kan da ikke ændre begrundelser for krige, alt efter hvordan, tingene udvikler sig. Eller kan man? Så har George Orwell vundet.

Og hvad var så Osama bin Ladens begrundelse, hvis man kan sammenfatte eller rekonstruere én: Jo, det var skam USA's politiske og økonomiske tilstedeværelse i Mellemøsten, olien og ikke mindst støtten til det Israel, der holder de palæstinensiske områder besat? Ikke et ord om Islam, Kurt Westergaard. Ikke et ord om Mohamed. Ikke antydning af religionskrig. Det er altsammen opstået i visse efterrationaliserende eller lidt for kreative vestlige hoveder i årene, der fulgte.

@ Jens Thorning

" ... Det er altsammen opstået i visse efterrationaliserende eller lidt for kreative vestlige hoveder i årene, der fulgte."

Jeps, vi har været og er fortsat udsat for "Psyops".

Det er dét statsminister Rasmussen er god til.