Læsetid: 3 min.

Førstedamen og vej-viserens ildevarslende dans

Krisebenægterne er en ny interessant gruppe, der har set dagens lys midt i det økonomiske sammenbrud, verden oplever lige nu. Det, man siger, er man selv, lyder deres kampråb. Det lyder måske en smule barnligt, men der er alvorligt ment
27. februar 2009

Også blandt mennesker, der fornægter virkeligheden, er der påstande og grupper, der er mere eller mindre comme il faut. Mindst mondæn er Holocaust-benægterne. Herefter kommer evolutionsbenægterne, månelandings-benægterne, klimaforandrings-benægterne og så en masse andre, der ikke giver fem flade ører for det indlysende.

Lige nu er nyeste skud på stammen krisebenægterne. Mennesker, der blankt afviser, at verden lige nu befinder sig i en krise med store økonomiske konsekvenser for millioner af mennesker.

Krisebenægterne i Danmark er en broget flok. Mest toneangivende er statsministerens kone, Anne-Mette Rasmussen, der i et interview kom med følgende programerklæring:

"Jeg gider slet ikke høre om den finanskrise. Det har jeg også fortalt derhjemme! Så siger han: 'Det er meget muligt, men der er altså finanskrise'. Men hvor er den?" Danmarks førstedame står ikke alene med sit budskab.

Dårligt for motivationen

I Odder i Østjylland ligger der et skiltefirma, der har sat en medarbejder til at klippe alle artikler om finanskrisen ud af de aviser, firmaet holder. Firmaet vurderer, at skriverierne er dårlige for medarbejdernes motivation.

På hovedgaden i Birkerød har alle forretningerne sat et klistermærke op på deres dør, hvor der står "NO til finanskrisen", for som direktøren for Erhvervssamarbejdet Sjælland siger:

"Rigtige mænd - og piger - snakker ikke om krise. Samme klistermærke har det store reklamebureau, der ligger i Bredgade ikke ret langt fra Information, også haft i vinduet.

På DR 2 kunne man for kort tid siden se 'den professionelle vejviser' Torben Rønsbøl fortælle en forundret Deadline-vært, at den danske detailbranche - på trods af drastisk faldende omsætning, fyringer og lukkede butikker - slet ikke var ramt af krise, men af mangel på kreativitet. Ingen lider nød, hvis de bare tænker tilstrækkeligt fantasifuldt. Og i øvrigt er den endeløse krisesnak nu nået dertil, hvor virksomhederne ikke tør stå frem og fortælle om deres succeser af angst for, at det gode selskab med alle deres kriseillusioner skal vende dem ryggen, lød vejviserens opsang.

Idégrundlaget

Krisebenægternes afvisninger af krisen bunder i et syn på verden, som filosoffen David Favrholdt, har kaldt for "rabiat socialkonstruktivisme". En fundamentalistisk tro på, at ord og tale former alle fænomener i den sociale såvel som den fysiske virkelighed.

Favrholdt bruger ofte den franske sociolog Bruno Latour, som et eksempel på logikken i den rabiate socialkonstruktivisme. På trods af at alle egyptologer er enige om, at faraoen Ramses II døde af tuberkulose, påstår Latour nemlig, at det ikke kan være tilfældet, for tuberkulosebakterien blev først 'opfundet', da Robert Koch satte navn på den i 1882. Altså døde Ramses II ikke af tuberkulose.

Samme stærke tro på ordene og talens skabende kraft har krisebenægterne. Er det syn på verden menneskeligt eller barnligt? Sshh, stille! Det, man siger, er man selv, og hvis ingen siger arbejdsløshed, bliver ingen arbejdsløse.

Et kort mellemspil

Hvilken musik hører de oppe i elfenbenstårnet? Et godt bud er, at fint og klassisk skal det være. Måske Gustav Mahler:

"Ich hab' erst den Doktor gefragt,/ Der hat mir's in's Gesicht gesagt:/ 'Ich weiss wohl, was dir ist, was dir ist: Ein Narr bist du gewiss!' Nun weiss ich, wie mir ist'."

I dansk oversættelse:

"Jeg spurgte først doktoren/ Han sagde mig op i mit åbne ansigt:/ 'Jeg ved meget vel, hvad der er med dig: Du er simpelthen en nar!'/ Nu ved jeg, hvad der er galt med mig."

Der skal dans til musik, og 'dans' som i Vild med Dans er livsbekræftende. Men ildevarslende er 'dans' som i den vanvidsdans, der blev danset på bordene nede i førerbunkeren, mens de russiske kampvogne tromlende frem, fordi alt er tabt, hvis for mange danser den.

Så hvad skal man egentlig sige til førstedamen og vejviseren, der - som 2009's pendant til strudsen - stikker hovedet i sandet og nægter at se krisen i øjnene?

Kryds fingre

Det burde være tilstrækkeligt at sige 'udsigt til fordobling af arbejdsløsheden og tvangsauktioner samt 9.000 fyringer i Danmark siden nytår', men det er bare præcist den slags data, krisebenægterne benægter.

Næstbedst er det derfor at krydse fingre for, at førstedamen ikke får omvendt ham derhjemme og håbe på, at han hurtigst muligt får sat gang i en vækstpakke med offentlige investeringer, inden krisen kommer helt ud af kontrol - nu hvor baglandet er dækket ind efter, at bankerne, erhvervslivet og de højtlønnede har fået deres pakker.

Der er selvfølgelig også en sidste mulighed. På tre lukker alle øjnene og siger: "Jeg gider slet ikke høre om den finanskrise. Hvor er den?".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu