Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt. I Angola skulle de enorme mængder olie skabe udvikling og bedre vilkår for landets fattige befolkning. Men det eneste olien skabte, var dårligere vilkår. Selv om Angola eksporterede olie for 45 milliarder dollars, blev kun en snæver elite rigere. For landets almindelige borgere blev situationen kun værre. De mange penge blev brugt til at føre krig, og olieeventyret blev forvandlet til et mareridt. Det samme skete i Nigeria og i Gabon og i mange andre lande i Afrika, forklarer den ghanesiske udviklingsorganisationen ISODEC (Integrated Social Development Centre red.). Verdensbanken beslutter i dag, om de vil godkende et lån på 215 millioner dollars til de to firmaer, der skal udvinde olien i Ghana. ISODEC frygter nu, at olien også i Ghana vil vise sig at blive en forbandelse frem for en velsignelse.
"Lånet vil kun gøre befolkningen fattigere. Det vil betyde, at der bliver grebet ind i fiskernes områder, og de er afhængige af fiskeri for at overleve," siger generaldirektør i ISODEC Bishop Akolgo.
ISODEC mener, at det er en fejl at yde lånet, før regeringen har lavet en handlingsplan og en vurdering af de sociale og miljømæssige påvirkninger, som olieprojektet vil indebære.
"Det er vigtigt at sikre sig, at der kommer parlamentarisk, social og offentlig kontrol med projektet. Man er simpelthen nødt til at vide, hvad de sociale konsekvenser bliver, før lånet bliver godkendt," siger Bishop Akolgo.
Den nye regering i Ghana, der kun har siddet siden december, har endnu ikke haft tid til at kigge på oliesektoren eller ansætte en energiminister. Ikke før alt det er på plads, bør Verdensbanken og dens finansieringsinstitut IFC (International Finance Coporation red.) udstede lånet, understreger Akolgo.
ISODEC har i samarbejde med den internationale udviklingsorganisation Oxfam America udarbejdet en rapport om problemstillingen i Ghana. Også de advarer mod konsekvenserne:
"Olieprojektet risikerer at underminere den demokratiske gevinst, som Ghana lige har opnået," lyder vurderingen fra Ian Gary, der er senioranalytiker i afdelingen for udvindingsindustrier i Oxfam America.
Olieprojektet er forbundet med flere risici, fordi de juridiske rammer ikke er på plads i landet, mener organisationen.
Olie bliver forbandelse
IFC og Verdensbanken bør kræve, at alle kontrakter og betalinger mellem regeringen og de to oliefirmaer offentliggøres.
"Hvis Verdensbanken yder et lån nu, så giver de udtryk for, at alt er, som det skal være i Ghana. Det er det tydeligvis ikke. De kommer til at sende det forkerte signal om, at der er sket større fremskridt, end hvad der er tilfældet," siger Ian Gary, der er bekymret over, at der ikke eksisterer nogen foranstaltninger, der er i stand til at håndtere de enorme summer penge, som oliefundet vil indbringe.
I Ghana er der omkring 23 millioner indbyggere. Næsten 80 procent af dem lever for under to dollars om dagen. Olien, der blev fundet uden for kysten ved den sydvestlige del af Ghana, er et af de største nyeste fund i Afrika.
Beregninger viser, at der i 2011 vil blive produceret 120.000 tønder olie om dagen. Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at regeringens overskud fra olien i perioden fra 2012-30 vil indbringe omkring 20 milliarder dollars. Penge som kunne være med til at bekæmpe den enorme fattigdom i landet.
Alligevel nytter det ikke noget, at IFC finansierer olieudvindingen, før Ghana opfylder visse krav, understreger Ian Gary.
"Olieproduktionen vil blive en stor prøve for Ghana og landets demokrati. Når der sker et olieboom, og pengene begynder at rulle ind, har det en tendens til at underminere god regeringsførelse. Man glemmer alt om gennemsigtighed og ansvarlighed."
Den danske udviklingsorganisation Ibis er enig. Også de understreger, at Verdensbanken ikke bør udstede et lån, før forudsætningerne for det er til stede.
"I Afrika er der utallige eksempler på, at naturressourcer er blevet en forbandelse og ikke velsignelse. Det er vigtigt, at olien i Ghana ikke kommer til at underminere demokratiet og gøre landet mere korrupt. De ekstra ressourcer skal være til gavn for landet og ikke for individuelle mennesker," siger generalsekretær i Ibis Vagn Berthelsen og fremhæver, at pengene bør gå til at bekæmpe fattigdom i landet.
Protestbrev: Udskyd lån
I samarbejde med 16 andre organisationer fra Ghana, USA og Europa har Ibis udformet et brev til Verdensbanken, hvor de opfordrer dem til at udskyde lånet.
"Når man først har udstedt lånet, frasiger man sig muligheden for at opstille fornuftige betingelser. Derfor bør Verdensbanken forsinke deres långivning for at tilgodese Ghanas interesser," siger generalsekretær i IBIS Vagn Berthelsen. Han betoner, at Ghana hverken har udpeget en energiminister eller har lovgivning på området på plads.
Professor i offentlig politik og Afrika-ekspert på Harvard Kennedy School Robert Rotberg er enig i, at de rette institutioner bør være på plads, før lånet gives. Hvis IFC er forsigtige og får lavet en god aftale med Ghana, mener han ikke, at lånet kun vil føre negative konsekvenser med sig:
"Ghana har behov for den ekstra indkomst, og lånet kan betyde flere job og håb for ghaneserne. Hvis IFC påtvinger hårde betingelser, og den nye regering holder sig til dem, kan det være en hjælp til at bekæmpe fattigdom i landet," siger Robert Rotberg men tilføjer, at der dog kan være nogle miljømæssige risici ved at yde lånet.
Lån skaber troværdighed
Den ghanesiske repræsentant i Verdensbanken Ishac Diwan forklarer, at Verdensbanken mener, der er behov for støtte nu, fordi lånet vil gøre olieproduktionen mere troværdig og åbne op for at sikre de rette institutioner og love.
"Lånet sikrer, at udvindingsfirmaerne følger spillereglerne. Verdensbanken kommer til at være involveret og støtte udviklingen af de rette institutioner," forudsiger Ishac Diwan.
Hvis det skal være muligt at begynde udvindingen i 2010-11, er firmaerne nødt til at begynde at rejse den nødvendige kapital nu, mener Verdensbankens repræsentant i Ghana.
"Men der er tekniske, miljømæssige og regeringsmæssige risici knyttet til udvindingen," erkender han.
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra Verdensbankens Nordisk-Baltiske gruppe, der forhandler på Nordens vegne, eller fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). En embedsmand i Udenrigsministeriet oplyser dog, at Danmark har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Man understreger, at IFC skal anvende de regler, de selv har lavet, og det har Danmark stor tiltro til, at de gør.
"Alligevel nytter det ikke noget, at IFC finansierer olieudvindingen, før Ghana opfylder visse krav, understreger Ian Gary."
Nej, det lyder unægteligt som om man så småt er ved at spille sig et vigtigt kort af hånden. Man det er jo Afrika, og hvem ved hvad der foregår dernede?
Ja, man kommer ikke uden om at Det sorte Afrikas væsentligste problem er en manglende social kontrakt mellem befolkningsgrupperne, og at mange penge i lande med svage, sociale sammenhænge, hvad enten disse penge kommer fra bisandshjælp eller råstofudvinding, kun medvirker til at undergrave de svare strukturer, og altså påvirker landenes udvikling negativt.
I Europa havde vi allerede i middelalderen folkerepræsentationer, der i høj grad sad på pengekassen i form af retten til at indføre nye skatter; det gjorde at herskerne var nødt til at dele magten. Den udvikling har rigtig mange lande uden for den vestlige kulturkreds, »kristenheden« desværre aldrig været igennem. Endnu.
De fremførte synspunkter i artiklen er generelt velkendte og beklageligt sande. Men man må dog se på det positive, idet at der er en ansvarlig finansieringskilde bag långivningen, at landet trods alt har en endog nylig veldokumenteret demokratisk tradition og en rimelig velfungerende privatsektor, og ligeledes et civilsamfund, der er behørigt bevist. Endelig bør man ikke ignorere at hvis Vesten ikke engagerer sig, så er der er klart andre partnere der står på spring til at finansiere med et minimum af betingelser, således som det er sket i Sudan, i RDC og i Zimbabwe.
Vil man se på et problem i denne sammenhæng, bør man se på en af Afrikas svageste stater, Niger, der i juni 2008 underskrev en olieproduktionsaftale med Kina, for de kendte oliefelter i den østlige del af Niger. Man har vidst, at der er olie her, siden slutningen af halvfjerdserne, hvor de første forekomster blev fundet. I løbet af firserne foregik der en intensiv udforskning af felterne ledet af Exon og Total, men grundet de faldende oliepriser, var det ikke længere interessant, og det ene selskab efter det andet opgav deres koncessioner. Da oliepriserne så tordnede opad igen for 3 år siden, gik områderne atter i udbud, og denne gang vandt kineserne, ikke fordi de tilbudte afgifter er større end de store firmaers (dette ved vi intet om da der slipper noget ud kinesiske bilaterale aftaler, men der slap noget ud om aftalen med RDC), men fordi den kinesiske regering har lovet at lægge olieledningen tværs igennem Niger, for at lade den gå mod kysten gennem Benin. Undervejs anlægges der et miniraffinaderi i den næststørste by Zinder, hvis produktion skal dække det indenlandske behov, men sandsynligvis også et vist behov i nabolandene Burkina Faso og Mali, og måske også i Nordnigeria.
Men Niger har ingen administration der kan vurdere denne aftale, hverken på det økonomisk-administrative plan, det tekniske plan eller det miljø-mæssige plan. Men vi ved at olieledningen skal føres tværs igennem Nigers vigtigste landbrugsområde, hvor samtidig de fleste af de kendte brugbare vandreserver befinder sig, og at jorden er meget gennemtrængelig, også for olie. Alligevel har der været utrolig lidt opmærksomhed på denne udvikling. Niger har et skrøbeligt demokrati, der daterer sig tilbage fra 2000, hvor den nuværende præsident Tandja blev valgt, ved et erklæret demokratisk valg. Korruptionen har meget gode vilkår i så fattigt et land, hvor alle kæmper for at overleve under de hyppigt tilbagevendende tørkekatastrofer