Læsetid: 5 min.

Den giftige nøglefigur i Israel

Avigdor Lieberman fik ikke så mange stemmer som ventet ved det israelske valg i forrige uge, men hans 15 mandater i Knesset kan alligevel blive afgørende for regeringsdannelsen. I Liebermans bosættelse på Vestbredden håber de, at han bliver premierminister
Avigdor Lieberman har med sine udtalelser om, at arabiske medlemmer af Knesset, som har kontakt med Hamas, -burde henrettes-, og at Israel burde behandle Gaza, som Rusland behandlede Tjetjenien, lagt op til konfrontation. Men hans parti Yisrael Beitenu (Israel er vort hjem, red.) kan meget vel gå hen og blive afgørende for dannelsen af en ny regering i Israel.

Avigdor Lieberman har med sine udtalelser om, at arabiske medlemmer af Knesset, som har kontakt med Hamas, -burde henrettes-, og at Israel burde behandle Gaza, som Rusland behandlede Tjetjenien, lagt op til konfrontation. Men hans parti Yisrael Beitenu (Israel er vort hjem, red.) kan meget vel gå hen og blive afgørende for dannelsen af en ny regering i Israel.

Leon Neal

16. februar 2009

Efter nogen tøven besluttede Debbie Weinglass, en jødisk bosætter på Vestbredden, ikke at stemme på sin nabo, Avigdor Lieberman. Hun var bange for, at han måske ville bevæge sig lidt for langt mod venstre.

Men sådan udtrykker fru Weinglass det nu ikke selv. Hun siger, at hun var bekymret for, at Lieberman, selvom han af de mest højtråbende modstandere blandt arabere og på den israelske venstrefløj rutinemæssigt beskrives som nyfascist, i stedet for højrepartiet Likuds leder, Benjamin Netanyahu, kunne finde på at give midterpartiet Kadimas leder Tzipi Livni magten i en regeringskoalition. Så hun stemte på Den Nationale Union, som går ind for et Storisrael, der skal strække sig fra Middelhavet til Jordan-floden.

De 15 mandater, som Lieberman opnåede ved tirsdagens valg i Israel, har tildelt ham rollen som 'kongemager'. Men det er stadig ikke afgjort, hvem han vil støtte," siger fru Weinglass:

"Jeg håber, at han støtter Netanyahu og ikke Livni. Jeg bryder mig ikke om nogen af dem, og Netanyahu er ikke pålidelig. Men Kadima vil bytte land for fred, og det er ikke realistisk. Hvis man giver araberne en tomme, vil de have to."

Noget for noget

Mens vi spiser kage og drikker limonade i de flotte, nye lokaler på det bibliotek, som hun leder, og beundrer udsigten over det nøgne landskab sydøst for Betlehem, hvor De Judæiske Bakker møder ørkenen, forklarer den 51-årige fru Weinglass, som er født i Detroit, at hun er grundlæggende enig med Lieberman, der var arg modstander af Ariel Sharons beslutning om i 2005 at trække militæret og de jødiske bosættere ud af Gaza.

Hun er enig med ham i hans synspunkt om, at hvis 10.000 bosættere skulle fjernes fra Gaza, så skulle 10.000 arabiske israelere til gengæld flytte til Gaza. Efter hendes mening er raketangrebene fra det Hamas-kontrollerede Gaza siden tilbagetrækningen bevis på, at enhver eftergivelse af jord til palæstinenserne "vil bringe Israels sikkerhed i fare".

Vi står ved foden af Herodion, den kegleformede, kunstige bakke som kong Herodes for 2.000 år siden lod opføre som fæstning. Fru Weinglass, som er blandt bosættelsens grundlæggere, siger:

"Nokdim ligger kun syv minutter fra Jerusalem, og hvis Herodion lå på arabisk territorium, ville raketterne regne ned over den hellige by, Jerusalem."

I teorien, men ikke så meget i praksis, afspejler dette en mindre uoverensstemmelse mellem fru Weinglass og den mest berømte af Nokdims indbyggere.

Lieberman har ikke udelukket en deling af landet i en uspecificeret fremtid. Men som betingelse vil han fratage de mere end 100.000 arabiske israelere i Wadi Ara-trekanten i den nordlige del af landet deres statsborgerskab ved at drage nye grænser og således gøre dem til palæstinensere i stedet for israelere.

Det er bl.a. denne meget hårde linje over for de arabiske israelere, der har givet Lieberman en afgørende rolle i det politiske spil. De arabiske israeleres protester mod den 22 dage lange offensiv i Gaza har øget populariteten for hans forslag om, at arabiske borgere skal bestå en "loyalitetstest" og sværge den jødiske stat troskab. Det gjorde, at han i sidste ende erobrede stemmer på højrefløjen fra Netanyahu.

Kontroversielle forslag

Fremgangen for denne populist, der er født i Moldova og tidligere var udsmider på en natklub, har skabt bekymring i Israel såvel som i udlandet, hvilket kunne være en del af forklaringen på ubekræftede rygter i den israelske presse om, at Washington vil foretrække en bred regeringskoalition med deltagelse af Likud, Kadima og Arbejderpartiet - omtrent den eneste mulighed for at holde Yisrael Beitenu (Israel er vort hjem, red.) ude af regeringen. Med sine forslag om, at arabiske medlemmer af Knesset, som har kontakt med Hamas, "burde henrettes", og at Israel burde behandle Gaza, som Rusland behandlede Tjetjenien, har han lagt op til polemik.

Partiet afviste for nylig beskyldninger i avisen Ha'aretz om, at Lieberman skulle have været medlem af partiet Kach, der i 1988 blev forbudt på grund af racisme, som "organiserede provokationer".

Ha'aretz' klummist Akiva Eldar skrev tidligere på året:

"Selv når den afdøde Jörg Haider var mest fascistisk, foreslog han aldrig, at Østrig burde skaffe sig af med indbyggere, der har boet i landet i flere generationer. Haider foreslog heller aldrig, at man skulle stille lovgivere, der repræsenterer disse borgere, op foran en henrettelsespeloton."

Hvad vigtigere er, så tog Lieberman sidste år sin afsked fra Ehud Olmerts regering i protest mod en fredsproces, som han bestemt ikke tror på. Det vækker formodning om, at han kunne finde på at bremse Barack Obamas forsøg på at overtale Israel til at genoplive fredsprocessen.

Omkring Nokdim, langt inde i det besatte område, er dette selvfølgelig en god ting, som øger Libermans anseelse blandt bosætterne. Fru Weinglass, der godt kan lide Liebermans kone, Ella, som er hendes kollega på bosættelsens uddannelsesprogram, påpeger, at der både er religiøse og verdslige elementer i bosættelsen. Faktisk er enkelte familier blandede i denne sammenhæng - f.eks er Liebermans kone og datter religiøse. Den kendsgerning har hjulpet ham blandt religiøse vælgere, der ellers kunne være blevet afskrækket af hans indædt verdslige forsvar for borgerlige ægteskaber og for mere lempelige konverteringsregler for indvandrere uden jødiske forældre.

Begge disse forslag er ligesom Liebermans Putin-agtige image som stærk mand meget populære blandt de verdslige tilflyttere fra det tidligere Sovjetunionen, der udgør hans kernevælgere på højrefløjen.

Rabbineren Obadia Yosef, som er den åndelige leder i det meget ortodokse Shas-parti, forsøgte endda at stoppe frafaldet blandt sine egne tilhængere med en advarsel om, at en stemme på Yisrael Beitenu "giver Satan styrke". Det betyder lidt mere blandt indbyggerne i Nokdim end de korruptionsanklager, som Lieberman i mere end et årti har forsøgt at ryste af sig.

"Hvis man leder længe nok, finder man skeletter i skabet hos alle politikere," siger fru Weinglass, "men jeg tror, at han er en af de reneste".

En nær ven af familien Lieberman, den 58-årige Yona Frankel, som er født i Letland, siger om efterforskningen af hans økonomiske forhold:

"Nu har de ledt efter noget i 10 år. Hvis der havde været noget, ville de have fundet det."

Ideologiske bosættere

Den nu indhegnede bosættelse med 170 parcelhuse på bakken hed oprindelig El David til minde om to indbyggere i nabobyen Tekoa: Eli Pressman, der i 1982 blev dræbt i kamp under den første krig i Libanon, og David Rosenfeld, der en måned senere blev dræbt af palæstinensere på Herodion. Fru Frankel slår fast, at Liebermans valg af bosættelse ikke var tilfældigt. Hun påpeger, at hans familie flyttede til bosættelsen i 1988 og boede de første fem år i en husvogn. Liebermans nu 18-årige søn blev døbt Amos på grund af den bibelske reference til profeten fra nabobyen Tekoa, tilføjer fru Frankel. Hun hævder, at lederen af Yisrael Beitenu, ligesom hun selv og hendes familie, "kom hertil af ideologiske årsager, fordi han ønskede, at det jødiske folk skulle have et jødisk fædreland".

Hvordan skal Lieberman så udnytte sin indflydelse som 'kongemager', når koalitionsdannelsen får alvor går i gang?

"Jeg interesserer mig ikke for al den snak om koalitioner," siger fru Frankel:

"Jeg vil bare have, at han skal være premierminister."

© Independent og Information. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu