Nyhed
Læsetid: 5 min.

Håb for reformer i Iran?

Reformtilhængeren Mohammed Khatami udfordrer Mahmoud Ahmadinejad til præsidentvalget i juni. Men er Iran og dets magtfulde præstestyre klar til at åbne sig op?
Reformtilhængeren Mohammed Khatami udfordrer Mahmoud Ahmadinejad til præsidentvalget i juni. Men er Iran og dets magtfulde præstestyre klar til at åbne sig op?
Udland
10. februar 2009

Tidligere præsident Mohammad Khatami meddelte søndag, at han stiller op til det kommende iranske præsidentvalg. Dermed får den siddende præsident Mahmoud Ahmadinejad en alvorlig modstander ved valget den 12. juni.

Den reformvenlige Khatami blev overraskende Irans præsident ved et jordskredsvalg i 1997. På trods af politisk modstand fra det iranske præstestyre og Den Øverste Leder, Ayatollah Khomeini, genvandt han posten i 2001. Den folkelige opbakning faldt imidlertid, da det stod klart, at Khatami ikke ville lykkes med at få gennemført afgørende reformer i den islamiske republik.

Nu som dengang er Khatamis politik baseret på gradvise reformer og en åbning op overfor udlandet, ikke mindst USA og EU. Valget mellem ham og Ahmadinejad er simpelt set et valg mellem et mere frit eller et fortsat lukket Iran.

Frihed og retfærdighed

Afstanden mellem de to kandidater er betydelig. Ahmadinejad er det landlige Irans populistiske leder, mens Khatami er de urbane klassers yndede kandidat. Selvom der er ligheder, ses skellet dog på en del politiske områder.

I sin tale til en politisk reformgruppe søndag sagde Khatami, at han ’altid har insisteret på skabelsen af civile organisationer.’ Samtidig kritiserede han præstestyrets magtmonopol:

’Hvilken ret har vi til at bestemme i vælgernes sted og udelukke kandidaturer, som folket har tillid til, fordi seks eller tolv mennesker ikke billiger dem?’, spurgte Khatami retorisk.

’Den iranske nations historiske krav er at have frihed, uafhængighed og retfærdighed, og det vil jeg arbejde for’, sagde Khatami.

Begrebet reformer

Rasmus Chr. Elling, ph.d. kandidat ved Københavns Universitet, gæsteforsker ved New York University i USA og ekspert i iransk politik siden 1979, understreger, at Khatami endnu ikke har stillet med et valgprogram.

’Det kan dog forventes at Khatami vil forsøge at genoplive begrebet "reformer" - og vil formodentlig foreslå reformer indenfor alle områder, fra økonomien over civile rettigheder til kårene for kvinder, etniske minoriteter og unge’, siger Elling.

Økonomi

Det altafgørende tema i Iran er den løbske økonomi. Uanset om den næste præsident hedder Khatami og Ahmadinejad, skal der styr på inflationen, der er oppe omkring 25 procent. Dertil kommer gigantisk arbejdsløshed og voksende fattigdom.

Økonomisk politik er ikke Ahmadinejads store interesse. Hans isolationistiske kurs har gjort Iran endnu mere afhængig af olieindtægter end før, hvilket straffes hårdt med den faldende efterspørgsel på grund af finanskrisen. Khatami vil sandsynligvis foreslå at åbne den iranske økonomi en smule op i håbet om at gøre landet mindre sårbart i perioder med dalende oliepriser.

Borgerrettigheder

Siden Ahmadinejad kom til i 2005 er menneske- og borgerrettighedssituationen i Iran forværret, kunne Human Rights Watch berette i sin rapport fra 2007. Den accept af fredelige demonstrationer mod styret, som Khatami stod for, blev blæst væk med Ahmadinejad.

Men det er langt fra sikkert, at Khatami denne gang har ligeså store ambitioner på borgerrettighedsområdet, som han havde ved sin indsættelse i 1997. Dengang oplevede kvinder, unge, minoriteter og ikke mindst pressen større frihed.

Khatami vil sandsynligvis tale for reformer på området, men de bitre erfaringer fra hans to præsidentperioder, hvor Vogternes Råd annullerede stort set alle hans liberale lovforslag, kan holde ham tilbage.

Magtdelingen med præstestyret

Ayatollah Khamenei støtter åbent den trofaste Ahmadinejad ved det kommende valg. Han har godt nok påtaget sig mere magt i præsidentrollen end sine forgængere, men er ideologisk på linje med præstestyret.

Hvis Khatami skal leve op til løftet om at være en reformist, må han nødvendigvis forsøge at mindske præstestyrets magt til fordel for præsidentembedet og parlamentet. Khamenei er dog stadig en insider, der har været aktiv i den islamiske revolution siden 1978-79. Hans mål er slet ikke at afskaffe præstestyret eller den islamiske republik, men blot at bløde den op.

Atomkapabilitet og USA

På atomenergispørgsmålet er de to kandidaters holdning den samme: Iran har ret til at udvikle atomkraftværker som et hvert andet land i verden. Khatami vil ikke gøre en forskel her, men han vil muligvis være mere interesseret i at gå i dialog med præsident Obama og USA, end Ahmadinejad umidlerbart har givet udtryk for. Sandsynligvis vil både Khatami og Ahmadinejad dog i sidste ende reagere positivt på seriøse amerikanske tilnærmelser og accept.

Sovjet eller Kina?

Det store spørgsmål er, hvilken betydning Khatamis kandidatur og eventuelle sejr reelt får. For selvom Iran holder delvist frie valg, og en reformtilhænger som Khatami fik lov til at vinde hele to gange, sidder præstestyret og Ayatollah Khamenei tilbage mod det sidste ord i det besynderlige miks mellem teokrati og kvasi-demokrati, som er Iran.

Ifølge International Herald Tribunes Mellemøst-kommentator, Roger Cohen, vil en valgsejr til Khatami ganske givet betyde reelle forandringer i Irans politik, særligt i mødet med vesten. Men det kræver en stærk folkelig støtte bag Khatami, samt magtelitens accept.

Cohen spørger, om Irans udvikling vil mime Kina eller Sovjetunionen. Vurderer det iranske magtsystem, at det kan beholde magten, hvis det tillader gradvise reformer som Kina, eller frygter det for at falde sammen som Sovjetunionen gjorde det?

Hvis præstestyret tager ved lære af Kina, vil Khatami få snor til at løsne den islamiske samfundsorden og økonomien en smule op. Han vil kunne styrke pressen og domstolene. Hvis svaret er nummer to, vil Khatami enten endnu engang mest blive en skyggepræsident eller slet og ret blive afsat af præstestyret, mener Cohen.

Styrets logik

Rasmus Chr. Elling er mere skeptisk i forhold til Khatamis chancer for at gøre en forskel. Man skal passe meget på med at tillægge en Khatami-sejr for stor betydning, mener han:

’Det er muligt at han kan give relativt mere kulturel frihed, hvilket især vil komme unge, kvinder og minoriteter til gode. Men det er lige så sandsynligt at hvis han vælges, så vil magtcentre, der ligger udenfor hans kommando - herunder De Revolutionære Garder, de paramilitære Basijier, domstolene og efterretningstjenesten - slå endnu hårdere ned på oppositionen og alternative kræfter i det iranske samfund’, siger Elling.

Han fremhæver, at der allerede har været truende stemmer fra militærets side. Logikken er, at det iranske samfund med Khatami som præsident vil svækkes moralsk, og at der derfor er endnu mere behov for autoritær styring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her