Læsetid: 3 min.

Israel vælger ny leder til lyden af krigstrommer

For første gang i nyere tid er det ikke fred, men krig, der er på den politiske dagsorden ved et israelsk parlamentsvalg
10. februar 2009

BEIRUT - I dag afgør Israels vælgere om tabstallet i Gaza skal forøges ud over de 1500 dræbte og 5.500 sårede efter de 22 dages krig i december-januar.

Efter fire parlamentsvalg præget af spidskandidaternes løfter om vilje til en fredsaftale med palæstinenserne, tegner det i dag til, at den ny premierminister vil hedde Benyamin Netanyahu. Og hans valgprogram er fortsat krig, i hvert fald indtil "Hamas' magt er helt smadret", som han sagde på et valgmøde i sidste uge. I et radio-interview efterlod han ikke et gran af tvivl om sin første prioritet: "Den ny regering vil ikke have andet valg end at gøre arbejdet færdigt og rykke den iranske terrorbase (Hamas, red.) op med rode."

Disse udtalelser synes ikke kun møntet på israelske vælgere, men kan også høres som en reaktion på det pres, USA's præsident, Barack Obama, allerede har lagt på Israel med valget af George Mitchell som særlig udsending til Mellemøsten.

Havde Obama udpeget en anden mellemøst-kending, Dennis Ross, som også befinder sig i konsulent-baglandet, havde signalet været mere pro-israelsk - Mitchell blev kendt for at kritisere den israelske bosættelsespolitik i en rapport til daværende præsident Clinton, hvori det hed, at bosættelserne var 'den afgørende hindring for en fredsaftale'.

Livni haler ind

Meldingerne fra Jerusalem dagen før valget går dog på, at centrum-højrepartiet Kadima har fået ny luft og nu haler ind på Netanyahus Likud, der ellers har ført sikkert med en afstand på fem-seks Knesset-pladser ned til Livnis parti.

De sidste meningsmålinger (med det nuværende mandattal i parentes), før den israelske valglov lukkede af for dem i fredags, viser, at Likud står til 26-27 (12) pladser, Kadima til 23-25 (29), det ultra-racistiske Yisrael Beiteinu til 18-19 (11) og Arbejderpartiet til 15-16 (19).

Det er mellem disse fire aktører den ny regering skal findes efter valget, hvor lederen af det største parti har 60 dage til at danne en koalition - den religiøse blok på tre partier med til sammen 27 af Knessets 120 sæder kommer næppe til at spille nogen afgørende rolle. Resterne af den israelske venstrefløj, anført af partiet Meretz, og de tre arabiske partier, har heller ingen mulighed for at påvirke regeringsdannelsen. Meretz er i dag helt nede på fem mandater, og intet peger i retning af fremgang. Israelerne er ikke til fred og socialisme, som sagerne ser ud lige for tiden.

Vil en våbenhvile holde?

Tzipi Livni, nuværende udenrigsminister, der har efterfulgt den skandaliserede Ehud Olmert som Kadimas leder, har skærpet sin tone i valgkampens slutfase - bl.a. har hun lagt afstand til fungerende premierminister Ehud Olmerts forsikring til USA-udsending Mitchell om, at 60.000 bosættere vil blive evakueret fra Vestbredden som led i en fredsaftale. "Det står for Olmerts egen regning," har hun sagt og dermed vist, at Netanyahus høge-politik sætter den politiske dagsorden.

Om den vil blive påvirket af den våbenhvile mellem Hamas og Israel, der med egyptisk mellemkomst er ved at blive forhandlet på plads i Kairo, vil tiden vise. Diplomatiske kilder siger til Information, at en aftale muligvis kommer i stand allerede i dag, men om den vil være bindende for en ny premierminister, er et åbent spørgsmål. Ifølge det, der er sivet ud, vil der være tale om en pakke-løsning, der omfatter et års våbenhvile, frigivelse af Hamas-gidslet Shalit, der blev taget til fange i 2006, og løsladelse af mellem 750 og 1.000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler, herunder den unge Fatah-leder Marwan Barghouti, der af mange ses som løsningen på det palæstinensiske leder-problem.

Men der er to ubekendte faktorer i en eventuel våbenhvile-aftale: Netanyahu og Avigdor Lieberman, der hver især har tilkendegivet, at der ikke kan forhandles med hverken Hamas i Gaza eller Fatah-ledelsen på Vestbredden. Og de forhandlinger, der var i gang med Syrien via tyrkisk mægling, vil også blive lukket ned - Netanyahu har meddelt, at de annekterede Golanhøjder forbliver israelske. Den første betingelse for en fred med Syrien er dermed torpederet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu