Baggrund
Læsetid: 6 min.

Joanne Dingle sover i en stol hver nat

Ulykkerne synes ingen ende at tage for arbejds-løse Joanne Dingle. Hver dag søger hun efter et job, hver dag synker hun længere ned i håbløs-hedens dynd i takt med, at ledigheden i USA stiger. Information taler med nogle skæbner på en amerikansk arbejdsformidling
Jeg må sidde sammen med nogle andre kvinder i middagsstuen og sove i en stol hver nat. Det er frygteligt ydmygende, fortæller Joanne Dingle, der har mistet sit arbejde og har været nød til at flytte ind på et herberg, hvor hun er i fare for at ryge ud - fordi hun ikke har arbejde.

Jeg må sidde sammen med nogle andre kvinder i middagsstuen og sove i en stol hver nat. Det er frygteligt ydmygende, fortæller Joanne Dingle, der har mistet sit arbejde og har været nød til at flytte ind på et herberg, hvor hun er i fare for at ryge ud - fordi hun ikke har arbejde.

Udland
23. februar 2009

SALEM, Massachusetts - Joanne Dingle er net påklædt. Hendes lange flagrende lysblonde hår er nyvasket og redt ordentligt igennem. Kinderne er rødmossede. Denne dag er hun klar til endnu et jobinterview på arbejdsformidlingen i havnebyen Salem i det nordøstlige USA.

Men bag den stolte kvindes optimistiske ansigtsfolder gemmer sig en tragisk historie. Dingle, 51, har været hjemløs, siden hun mistede sit arbejde sidste sommer i en lokal fiskerestaurant. Pludselig var der ikke penge til at betale huslejen. Hun måtte i juni 2008 søge ind på Salem Mission - et hjem for husvilde - hvor hun har boet sammem med alkoholikere og narkovrag.

Fornylig blev hendes taske med en beskeden sum stjålet i hjemmet. "Hver morgen morgen vågner jeg op og beder Gud om beskyttelse mod de farlige husvilde mænd," fortæller hun. "Jeg ved aldrig, hvad en ny dag vil bringe".

Joanne Dingle er blot et nøgent tal i en arbejdsløshedsstatistik, som her på den nordlige side af Boston stiger dag for dag, uge for uge og måned for måned. I løbet af et år er ledigheden vokset fra 8.000 til 13.000 af en arbejdsstyrke på 200.000 - en vækst fra 4 til 6,5 pct. Det svarer præcist til ledigheden i delstaten Massachusetts, som ligger lidt under arbejdsløsheden på landsplan.

'Sort udsigt'

Mark Whitmore er direktør for arbejdsformidlingskontoret og har aldrig set så slem en tilstand gennem de 22 år, han har arbejdet med at rekruttere folk til ledige stillinger i denne del af Massachusetts.

"Vi plejede at have masser af gode jobs i sundhedssektoren, i byggesektoren og finansbranchen. Lige nu er der utroligt få ledige job - mest som hjemmehjælpere eller sygeplejere på hjem for ældre og handikappede. Det ser virkeligt sort ud," siger Whitmore.

I gamle dage - hvilket i hans tidsberegning vil sige indtil for et år siden - kunne kontoret tage sig tid og finde et job, som passede til ansøgerens kvalifikationer. "Nu er det eneste, der tæller, at få et job med det samme, uagtet løn og varighed. Folk kommer ind tynget af gældsproblemer. Mange af dem er tæt på at miste deres hus, de er blevet syge eller de kan ikke trække mere på kreditkortet," fortæller direktør Whitmore.

Trods de dystre udsigter virker jobansøgerne på arbejdsformidlingen utrolig hærdede og optimistiske. "Alle siger, at de nok skal klare den." Jonathan Ring, en fyr i slutningen af 20'erne, hører til en af de mange optimister. Han bor stadig hjemme hos sine forældre sammen med en bror, som beklæder tre forskellige jobs i løbet af året. Om sommeren arbejder Jonathans bror fuldtid for delstatens miljøministerium; resten af året er han deltidsansat som ekspedient i en købmandsbutik og som hjælper i det lokale ambulatorie.

Sommerjob hos far

Jonathan selv har en bachelorgrad i videnskab fra et nærliggende college. Men hans eneste job er at hjælpe faren med at sælge antikke møbler på et loppemarked hver søndag i sommermånederne.

I december fik han en stilling i varehuset Macey's, men det varede kun to uger, inden han og 30 andre blev afskediget. Julesalget var elendigt.

"Jeg kunne godt tænke mig at blive bogholder, men den type stillinger hænger ikke på træerne lige nu. Så jeg er villig til at tage, hvad det skal være," siger han.

Han snakker gerne om præsident Obamas økonomiske redningspakke. "Det er en god ting at give skattelettelser til middelklassen og investere i infrastruktur," siger Jonathan med en vidende stemme.

Det viser sig, at Jonathan har læst flere hundrede sider af den nye vækstpakke. Som republikaner fortryder han ikke at have stemt på John McCain. "Jeg er overbevist om, at en præsident McCain ville have gjort det samme som Obama," bedyrer han.

Han kan imidlertid ikke forklare, hvorfor McCain har fordømt alt andet end skattelettelser i vækstpakken som "spild af skatteborgerens penge". Den republikanske senator stemte faktisk imod loven.

Flygtet fra krisen

Joanne Vannah, en kvinde på ca. 40, har læst 300 ud af vækstpakkens 1.000 sider.

"Jeg opfordrer alle til at læse den. Man kan hente den ned fra internettet," siger hun til den gruppe af arbejdsløse, som Information har fået lov at tale med.

"Personligt har jeg altid ment, at det ikke er forbundsstatens opgave at hoppe til og hjælpe folk med at finde arbejde. Men i dette øjeblik er det nødvendigt. Så slem er situationen på arbejdsmarkedet. Det eneste jeg frygter er, hvad der sker, når de statslige tilskud slipper op," tilføjer hun.

Vannah er dukket op på arbejdsformidlingen den dag, fordi hun uklogt havde sagt en stilling i et farmaceutisk selskab op med seks måneders varsel med udsigt til ansættelse i et andet firma fra januar. Men det job blev ikke til noget. Så nu går hun til hånde i et revisorfirma. Efter skattedagen 16. april vil hun stå uden en stilling.

"Jeg bliver nødt til at finde noget. Mine sparepenge varer ikke lang tid. Uden et job til foråret går jeg ned," forudsiger Vannah.

Andre jobansøgere befinder sig i en værre situation. Maple Smith, 31, er en usselt klædt, overvægtig kvinde med tjavset hår, som forklarer, at hun er flyttet fra Californien til Massachusetts for to måneder siden for at finde et job. Hun vil gerne arbejde med børn fra familier på social bistand.

Men det viser sig hurtigt, at Maple er lettere sindsforstyrret og ikke kan give nogen sammenhængende fremstilling af sin personlige situation. Hun bor på det samme hjem for husvilde som Joanne Dingle. Efter alt at dømme er hun flyttet fra Californien, fordi vestkyststatens finansielle krise har ført til drastiske nedskæringer i social bistand. I Massachusetts er man noget mere velgørende over for fattige og hjemløse.

Beatrice Shea flygtede fra borgerkrigen i Liberia. Hun ankom til Amerika for 19 år siden og har med sin mand ni børn, hvor af nogle stadig bor hjemme. Af hendes lange udredning er det svært at gennemskue, hvor meget er sandt, og hvor meget er opdigtet.

Men der er ingen tvivl om, at hendes store ulempe er manglen på en uddannelse.

"Min far sagde altid, at det vigtigste er at putte noget ind i ens hjerne. Jeg håber virkelig, at Obama kan sætte penge til side til efteruddannelse for folk som mig. Ellers finder jeg aldrig et arbejde," siger hun.

Men Beatrice, hendes mand og store familie har trods alt stadig tag over hovedet. Joanne Dingle er derimod i konstant fare for at blive sat på gaden af husvildehjemmet Salem Mission.

"De har en regel om, at så snart temperaturen når op på seks grader, kan jeg ikke bo der længere, fordi jeg ikke har et job, som generer nok penge til

Sover i stol

Beatrice styrter hen til Joanne - de har aldrig mødt hinanden før - og holder hendes hånd og trøster hende med nogle ord om at stole på Guds velvilje. Men Joanne bliver ved med at græde, mens hun fortæller sin historie. Først måtte hun opgive sin lejlighed, så flyttede hun ind hos sin søn og svigerdatter i nabobyen Peabody. Sønnen arbejder i et advokatfirma.

"Men jeg kom ikke overens med hans kone, så han bad mig om at forlade deres hus. Herefter søgte jeg ind på Salem Mission og fik en seng. Men dagen efter jul kaldte direktøren mig ind og fik mig til at underskrive et stykke papir om, at jeg ville miste min seng, dersom jeg ikke havde fundet et fuldtidsjob inden 26. januar".

Igen begynder hun at hulke.

Joanne er ikke helt arbejdsløs. Hun har siden oktober været ansat som trafikbetjent ved en skole i Salem i fem timer om ugen. Timelønnen er 11 dollar. Det tjener hun altså 220 dollar eller 1.200 kr. om måneden på.

"Jeg forstår ikke, hvorfor de på et hjem for husvilde kræver, at man har et fuldtidsjob," siger hun.

(Årsagen er, at Salem Mission prøver at få klienter så hurtigt som muligt placeret i billige lejligheder. Joanne fik en deadline for at presse hende til at finde et job, red.)

Hun er dog ikke blevet sat på gaden. "Jeg må sidde sammen med nogle andre kvinder i middagsstuen og sove i en stol hver nat. Det er frygteligt ydmygende," fortæller hun. Ikke desto mindre er Joanne sikker på, at hun nok skal klare det - med Guds og præsidentens hjælp.

"Jeg stolede ikke på Obama i valgkampen. Jeg blev så skuffet, da Hillary tabte. Nu fortryder jeg, at jeg ikke stemte på ham. Jeg stoler på vores præsident. Jeg ved, at han gør sit bedste. Som han siger: Vi må allesammen rejse os, stive os af og tage fat påny".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her