Baggrund
Læsetid: 2 min.

Kadima afviser Likud-regering

Israels efter alt at dømme kommende premierminister, Benjamin Netanyahu, kan blive tvunget til at danne regering udelukkende med støtte fra nationalistiske og religiøse partier på højrefløjen
Bejamin Netanyahu (tv) blev i går bedt af Israel præsident, Shimon Peres (th), om at danne ny regering. Kadima afviser deltagelse

Bejamin Netanyahu (tv) blev i går bedt af Israel præsident, Shimon Peres (th), om at danne ny regering. Kadima afviser deltagelse

Udland
21. februar 2009

Lederen af centerpartiet Kadima ser nemlig ikke ud til at ville i samlingsregering med den højreorienterede Netanyahu.

"Jeg vil ikke være en lille brik i en regering, som er imod vores idealer," sagde Kadima-leder Tzipi Livni i går, efter samtaler med præsident Shimon Peres.

Peres udpegede efterfølgende Netanyahu som den forhandlingsleder, der skal danne ny regering. Normalt er det lederen af partiet med flest sæder i parlamentet, der får den opgave. Men selv om Kadima ved valget fik et mandat mere end Likud, så fik Netanyahu opgaven, fordi han med støtte fra nationalistiske og religiøse partier i modsætning til Livni kan samle et flertal bag sig. Og det flertal kan blive base for en ny regering, da Kadima ser ud til helst at ville være i opposition. Partiet svarede nemlig igen på fredagens opfordring fra Netanyahu til en samlingsregering med Arbejderpartiet og Kadima med meget kølig attitude.

"Jeg forestiller mig, at beslutningen bliver, at vi går i opposition. Vi vil ikke gå ind i en regering, som ledes af Netanyahu," siger gruppeformanden for Kadimas parlamentarikere, Yoel Hasson, til nyhedsbureauet Reuters.

Forinden havde Livni givet udtryk for, at Israel har brug for en regering, som vil arbejde for en tostatsløsning med palæstinenserne. Samme løsning som USA også støtter.

Ingen forhandlinger

I sine første udtalelser efter udnævnelsen som forhandlingsleder gentog Netanyahu sine slagord fra valgkampen om, at Israel står over for trusler fra Iran og terrorister. Han nævnte derimod ikke noget om fredsprocessen med palæstinenserne. De palæstinensiske myndigheder på Vestbredden reagerede på udnævnelsen af Netanyahu med en melding om, at der ikke bliver nogen forhandlinger med en israelsk regering, som ikke accepterer ideen om en tostatsløsning. "Vi vil ikke have noget at gøre med en israelsk regering, som ikke accepterer en tostatsløsning, og som ikke accepterer at indstille alle bosættelser og acceptere tidligere indgåede aftaler," siger en talsmand for den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der i sommeren 2007 måtte opgive magten over Gaza-striben, som blev overtaget af den islamistiske Hamas-bevægelse.

Set i lyset af de palæstinensiske udtalelser er det måske med rette, at udsigten til en Likud-ledet regering har bragt panderynkerne frem hos de iagttagere, som sætter lid til fredsprocessen.

Ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Erik Rønne

Medmindre Benyamin Netanyahu ændrer sig lige så meget som Ariel Sharon gjorde [dengang ansås Sharon som ekstremisten og Netanyahu som den moderate], skal man ikke regne med andet end at han kan levere en vis sikkerhed, men ingen fred.

Måske lige med undtagelse af mod nord, hvor han muligvis vil kunne nå frem til en aftale med Syrien, og dermed opnå fred mod nord, idet Libanon er en syrisk vasalstat, og Hizbollah er helt afhængig af syrisk velvilje.

Men skulle Israel være parat til en endelig fredsaftale med palæstinenserne ville det nok kræve en bred flertalsregering omfattende Kadima, Likud og Labour. Ikke engang det ville dog kunne skabe fred, idet heller ikke palæstinenserne er samlet, og Hamas vil modarbejde enhver fred, som ikke indebærer Israels nedlæggelse, og fordrivelsen eller gasningen af landets jødiske befolkning.