Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kan den australske hedetur bremses?

Brandkatastrofen i det tørke- og varmeplagede Australien har sat skærpet fokus på regeringens svage klimaplan
Udland
12. februar 2009

Frankrig og Mellemeuropa fik sin tørke- og hedebølge plus 35.000 dødsfald i sommeren 2003. Amerikanerne fik deres orkan Katrina i 2005 med over 1.800 ofre. Danmark og Nordeuropa fulgte rekordafsmeltningen på Grønland i sommeren 2007. Det nordlige Indien oplevede i 2008 de værste oversvømmelser i årtier med mere end to mio. fordrevne. Nu sender naturen besked til Australien.

I går var der indrapporteret 181 officielle dødsfald, 1.000 nedbrændte huse og 5.000 mennesker på flugt fra deres hjem i den sydaustralske delstat Victoria, hvor de værste storbrande i mere end 100 år fortsat hærger uden for myndighedernes kontrol. Sammenlagt er indtil nu et område på 4.500 kvadratkilometer afbrændt, og onsdagen igennem kæmpede brandfolk med 23 brande, herunder med at hindre to af brandene øst for Melbourne i at smelte sammen i en ny storbrand, der bl.a. kan true millionbyens vandforsyning.

Brandene følger en ekstrem hedebølge med temperaturer på op til 48,8 grader - den højeste temperatur, der nogensinde er målt så langt mod syd på kloden.

"Exceptionel" siger australske Bureau of Meteorology om temperaturrekorden.

Og hedebølgen er den foreløbige kulmination på en tørke, der i denne del af landet har varet siden 2001 og er den værste i mindst et århundred.

"Denne lokale tragedie i min hjemstat understreger det mønster af ødelæggelse kloden over, som allerede udløses af den globale opvarmning. Andre steder har dødstallene som følge af oversvømmelser og fejlslagen fødevareproduktion sat vores lokale tragedie i skyggen," siger Philip Sutton, regeringsrådgiver og leder af tænketanken Greenleap Strategic Institute, til Information.

"Jeg mener ikke længere, vi kan tale om at forsøge at undgå farlige klimaændringer. I stedet er vi nødt til at gå i gang med nødforanstaltninger for med krisehastighed at genskabe et reelt sikkert klima," siger Sutton.

I disse dage er den australske nation opslugt af tragedien og kampen mod flammerne, men katastrofen har allerede udløst debat om klimaforandringer og Australiens klimapolitik. Den ledende klimaforsker ved Bureau of Meteorology, Perry Wiles, siger i en pressemeddelelse om de høje varmegrader, der har ført til storbrandene:

"Klimaforandringer består ikke blot i stigende temperaturer, men også i tiltagende hyppighed og styrke af ekstreme temperaturfænomener. Skønt en enkeltstående begivenhed ikke kan knyttes til klimaforandringer, så er hedebølgen afgjort i overensstemmelse med denne forventning. I en varmere verden kan vi oftere vente ekstreme situationer som denne."

FN's Klimapanel advarede faktisk i 2007 om, at brande i Australien 'så godt som sikkert vil tage til i intensitet og hyppighed' som konsekvens af opvarmningen. Hvis ikke den globale udledning af drivhusgasser bremses, kan det varme kontinent risikere temperaturstigninger på helt op til fem grader i 2070, varslede klimapanelet.

Den mangeårige tørke, som hedebølgen er kommet i forlængelse af, har drevet 10.000 landmænd i det sydøstlige Australien fra deres gårde og reduceret nationens eksportorienterede rishøst til to procent af niveauet før tørkeperioden - en produktionsnedgang der var direkte medvirkende til de globalt stigende fødevarepriser i 2008.

"Klimaforandringer er den potentielt største trussel mod Australiens landbrug," sagde den daværende direktør for den australske landbrugsorganisation, Ben Fargher. Samtidig sagde forskere i en regeringsrapport, at dele af regionens livgivende flodsystem kan være "hinsides redning" på grund af den mangeårige periode med manglende nedbør.

Klimaplanen

Australiens premierminister Kevin Rudd fremlagde i december regeringens bud på en national klimahandlingsplan. Med et beskedent ambitionsniveau på fem procent CO2-reduktion i 2020 - stigende til 15 procent, hvis andre lande går med til det samme - blev planen mødt med skarp kritik, bl.a. fra regeringens egen klimarådgiver Ross Garnaut.

Garnaut anklagede Rudd for at ligge under for lobbyister fra industrien, som med klimaplanen vil modtage et generøst mål af gratis CO2-udledningstilladelser.

Den aktuelle hedebølge og de verserende storbrande øger nu presset på premierministeren og regeringen for mere vidtgående indgreb.

Formanden for de mange tusind brandmænd, der i disse dage sætter livet på spil, Peter Marshall, skrev i går i et åbent brev til Kevin Rudd, at: "Vi er dybt bekymrede over, at den aktuelle politik hos regeringen og delstaten synes dømt til at lide en gentagelse af de aktuelle tragiske begivenheder."

Marshall appellerede til regeringen om at se klimaudfordringen i øjnene, hvis ikke mange flere liv skal gå tabt i fremtiden.

Afvikling af fossil energi

En lignende appel kom fra klimaforsker Andrew Glikson, Australian National University, som i et andet åbent brev anmoder Kevin Rudd om at indkalde et krisemøde for videnskabsfolk for at drøfte en skærpet klimaindsats.

"Uden parallelle anstrengelser for skarpe CO2-reduktioner og udvikling af teknologi, der kan trække CO2 ud af atmosfæren, ser fremtiden for vore unge og kommende generationer grim ud," skriver Glikson.

Sammenfaldende med hedebølgens start afholdt repræsentanter for 150 lokale miljøorganisationer i Australien forleden et 'klimatopmøde' i Canberra, hvorfra de tog kraftigt afstand fra den foreliggende klimaplan. Miljøgrupperne forlanger skærpede klimamål, herunder afvikling af den fossile energiindustri og 100 procent omstilling til vedvarende energi i Australien.

"Ingen deltagere i topmødet nærer illusioner om, at det bliver let at nå. Men vi har omsider besluttet at droppe tilbageholdenheden og gå efter det nødvendige, frem for at søge kompromisser, der bare forværrer klimasituationen," siger Philip Sutton fra Greenleap Strategic Institute.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her