Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kinas store grønne spring fremad

Kina stemples ofte som klimaskurk, men landet oplever en eksplosion indenfor grøn energi, der gør, at Kina er ved at give Vesten baghjul. Miljøteknologi er den næste industrielle revolution, og Kina kommer til at føre an, siger fagfolk
Kina stemples ofte som klimaskurk, men landet oplever en eksplosion indenfor grøn energi, der gør, at Kina er ved at give Vesten baghjul. Miljøteknologi er den næste industrielle revolution, og Kina kommer til at føre an, siger fagfolk
Udland
20. februar 2009

"Kina er ved at overhale alle, når det kommer til miljøteknologi. Det internationale samfund forstår det bare ikke endnu, men Kinas grønne energisektor vokser dramatisk," siger Wu Changhua fra den internationale miljø-ngo The Climate Group.

Kinas miljøproblemer er veldokumenterede. Det er ingen nyhed, at Kina kæmper med katastrofal miljøødelæggelse efter tre årtier med enorm industriel vækst. Kina er problemet og den store trussel mod klimaet, lyder det velkendte budskab.

Hvad offentligheden i Vesten ikke har hørt er, at alt mens Kina er blevet verdens største udleder af CO2, er landet i gang med et grønt teknologisk tigerspring. Markedet for vedvarende energi i Kina er i spektakulær vækst, og der satses på alle fronter med vind og solenergi, klimavenlige biler, økobyer og energieffektivisering.

Fra den kinesiske regerings side har den benhårde satsning på grøn teknologi et helt klart formål. "Det er den næste industrielle revolution, og den vil de sidde på," siger Søren E. Lütken, dansk klimaekspert i Beijing.

Stort spring

Ifølge Wu Changhuas ngo, som rådgiver erhvervsliv og regeringer om kampen mod klimaændringer, blev der i Kina i 2007 investeret for 12 milliarder dollar i vedvarende energi. Det tal overgås kun af Tyskland.

Udviklingen er gået svimlende hurtigt. Global Wind Energy Council spår, at Kina snart kan blive verdens topproducent af vindmøller, og den installerede vindkapacitet i Kina voksede med 120 procent i 2007. Den kinesiske vindmølleproducent Goldwind har set en vækst på 100 procent i hvert af de seneste otte år.

Kina er det land, der producerer mest elektricitet ved hjælp af vandkraft. Samtidig er Kina allerede verdens førende producent af solceller og sidder på to tredjedele af det globale marked for solvarmeanlæg. Og målsætningerne er høje. I starten af i år annoncerede en ny solcellepark i Qinghai-provinsen, at den vil bygge et anlæg, der er femten gange større end det største i verden i dag. Målet er 1.000 megawatt. Den udvikling gør Kina i stand til at nå sine politisk fastsatte mål på miljøområdet.

"Vi har sat et meget klart mål om at dække 10 procent af det samlede energiforbrug med vedvarende energi i 2010 og 15 procent i 2020. Hvad angår effektivisering er målet 20 procent energieffektivisering af bruttonationalproduktet i 2010," siger Li Junfeng, viceleder af regeringens institut for energiforskning.

Han mener, det går "rigtig godt" med at nå målene og peger på udviklingen indenfor vindkraft:

"Hvad vindkraft angår, har målet været at installere en kapacitet på 10.000 megawatt i 2010. Det mål blev nået allerede i 2008."

Regeringens politik

Udviklingen af grøn teknologi i Kina er i høj grad drevet af regeringens politik og økonomiske indsprøjtninger. Ikke af hjælp fra udlandet. Ifølge regeringen vil 90 procent af pengene til udviklingen af den vedvarende energiteknologi, der skal hjælpe landet med at nå sit 15-procents mål, kommer fra regeringen og Kinas egne virksomheder.

Og den globale finanskrise kan ende med at have en positiv indflydelse på udviklingen af miljøteknologi. Som del af en finanspakke på 3.400 milliarder. kr., der skal afstive økonomien, har regeringen annonceret, at 300 milliarder kr. skal bruges på "opbygningen af et økologisk miljø".

"På sin vis viser udviklingen indenfor miljøteknologi, at der kan være fordele ved Kinas politiske system," siger Deng Liangchun, en energipolitisk rådgiver i Beijing, som siger at et-parti-systemet og en stærk centralregering gør, at Kina har været i stand til dramatisk at ændre kurs og satse på grøn energi på ganske kort tid. Kina har også indført strengere politiske tiltag for at øge energieffektiviteten og dermed blandt andet gjort produktionen af mere klimavenlige biler mere attraktiv. For eksempel beskattes store benzinslugere med 20 procent, mens biler i den modsatte ende kun beskattes med tre procent. Samtidig har Beijing introduceret standarder for brændstofseffektivitet i biler, som er 40 procent skrappere end i USA, om end man stadig halter efter kravene i Europa. I december kom Kinas første elektriske bil på markedet, lanceret af BYD. Miljøbilen kan blive en af de første kinesiske biler i Danmark.

Udviklingen i Kina kan i høj grad påvirke situationen i USA og EU. Wu Changhua fra The Climate Group var for nylig på Capitol Hill i Washington for at fortælle de amerikanske politikere om udviklingen i Kina. Hun siger, hun blev mødt af vidt forskellige reaktioner. Nogle var skeptiske. Andre positivt overraskede.

"De sagde, at USA er nødt til at tage sig sammen, hvis de skal være i stand til at konkurrere på miljøteknologi med Kina," fortæller Wu.

"Udviklingen i Kina kan få amerikanerne til at vågne op."

Søren E. Lütken, der tidligere arbejdede som rådgiver for udviklingssamarbejde på den danske ambassade i Beijing og nu for det hollandske konsulentfirma CVDT, er enig: "Jeg tror, at løsningen på vores klimaproblem kan ende med at komme fra Kina, fordi landet presser udlandet på miljøteknologiområdet, men også fordi de kommer til at levere den teknologi, som vi i sidste ende skal bruge. Og de kan gøre det billigere," siger han. "De ender med at udkonkurrere alle andre."

Den kraftige satsning på grønne løsninger har skabt økonomisk udvikling og arbejdspladser. Kinas seks største producenter af solcelleteknologi, som for de flestes vedkommende ikke eksisterede for et årti siden, har nu en total markedsværdi på over 15 milliarder dollar. 600.000 er i dag ansat indenfor markedet for varmtvandsanlæg baseret på solvarme. Og Kinas ledende producent af vindkraftværker har nu en markedsværdi på over seks milliarder dollar. Ud over at være god business for Kina er der rigeligt med andre grunde til, at Beijing er begyndt at satse mere på klimavenlig teknologi. Ma Lingjuan fra Chinese Renewable Energy Industries Association, en regeringsrådgivende institution, siger, at en anden årsag er: "at alle nu kan se den pris, landet har betalt for det økonomiske mirakel, det har været igennem. Der blev ikke tænkt nok over konsekvenserne af den udvikling, og i dag ser vi resultatet med et ødelagt miljø."

16 af verdens 20 mest forurenede byer ligger i Kina, og vandet i 70 procent af landets floder og søer er udrikkeligt. Samtidig er der nu hvert år titusindvis af demonstrationer fra befolkningens side på grund af forureningen.

Wu Changhua siger, at kineserne nu "har mere råd" til at fokusere på miljøet.

"Og det kinesiske lederskab har indset, at der er brug for en ny retning," siger hun.

Energisikkerhed

Men også behovet for energisikkerhed og højere priser på olie og kul har gjort det attraktivt for Kina at satse på vedvarende energi.

"Det er i høj grad et spørgsmål om energisikkerhed," siger Søren E. Lütken.

"De kinesiske klimafolk, jeg har talt med, siger, at tiltagene til at reducere udledningerne ved hjælp af vedvarende energi ikke er motiveret af hensyn til klimaet, men af at de har et ressourceproblem. De har brug for energi." Han mener samtidig, at kinesiske firmaer, der beskæftiger sig med miljøteknologi, nyder fordele i forhold til konkurrenterne i Europa og USA. En ting er, at de kan producere billigere end i Vesten. En anden er, at de har et enormt hjemmemarked.

"Derfor kan de meget lettere eksperimentere," siger Lütken.

"De prøver sig frem, og det bliver de hele tiden klogere af."

Og det vil der blive brug for. For uanset hvor imponerende, udviklingen indenfor klimavenlig teknologi er i Kina, er det spørgsmålet, om det er nok. Adspurgt om Kina vil kunne foretage omstillingen til et bæredygtigt energisystem hurtigt nok til at beskytte både økonomien og klimaet, svarer Li Junfeng fra regeringens institut for energiforskning:

"Jeg er ikke sikker. Det er en meget stor udfordring."

Men, siger Wu Changhua, "det bliver sværere og sværere for udlandet at sige, at Kina ikke gør noget. Snart vil I bede om Kinas grønne teknologi."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Haha hvor er det nice.

Her går vi rundt og tror vi er så gode. Vi snakker om at vi skal være et godt forbilleder for Kina og Indien, på det vedvarende energi markedet.

Mens vi går rundt og taler om det, så gør Kina noget ved problemet og overhaler os inden om... GOGO Kina i er for seje :D

Et spring fremad kan også være et spring ud i afgrunden.

Det er hvad der vil ske, hvis vækstdogmet fastholdes.

Man kan jo ogå sige, at Kina har været nødsaget til, at foretage ændringen.

Fakta fortæller, at Kina har haft den største miljøbelastning, så et eller andet sted, er det vel kun forventeligt og måske endda rimeligt, at Kina har taget sig så meget sammen, som ´landet´ har.

I virkeligheden kunne man måske finde en balance, hvor konkurrencen er til stede, simultant med samarbejdet.

samarbejdet tænkt som øst+vest+nord+syd = enhed.

Men måske er tankebanerne ikke nået dertil endnu.

Selve handelen, prestigen, vil nok stadig blive sat højere, end samarbejdet, i et stykke tid endnu.

Energikapløbet er sat igang.

Men det har det jo været, i lang tid.

Der er vel egentlig ikke noget overraskende, ved artiklen.

Beklager her min facon. Skulle have været lidt mere gennemtænkt, før jeg handlede.