Læsetid: 3 min.

Klima-alarm fra alle sider

Øjeblikkelig handling nødvendig, hvis ikke klimaets 'tipping points' skal overskrides, siger forskere i appel til verdens politikere
Ifølge en række forsker- og ekspertgrupper bliver uventet store mængder drivhusgasser frigjort til atmosfæren. -I dag er vi nødt til at gå ud fra, at risikoen for negative konsekvenser af klimaforandringerne på mennesker og natur er større end antaget for bare få år siden-, siger forskeren Hans-Martin Füssel fra Potsdam Institute.

Ifølge en række forsker- og ekspertgrupper bliver uventet store mængder drivhusgasser frigjort til atmosfæren. -I dag er vi nødt til at gå ud fra, at risikoen for negative konsekvenser af klimaforandringerne på mennesker og natur er større end antaget for bare få år siden-, siger forskeren Hans-Martin Füssel fra Potsdam Institute.

26. februar 2009

Inden for få dage har fem forsker- og ekspertgrupper uafhængigt af hinanden udsendt advarsler om, at menneskeheden med faretruende hast nærmer sig det punkt, hvor klimaforandringer kan løbe løbsk og udløse katastrofale konsekvenser.

FN's Miljøprogram UNEP udsendte i denne uge sin 2009 Year Book parallelt med Verdensbankens offentliggørelse af rapporten Low Carbon, High Growth, og signalerne er ikke til at tage fejl af.

"UNEP- og Verdensbank-rapporterne er klare: Verden står over for alvorlige farer, og vi er nødt til at skride til øjeblikkelig og aggressiv handling - startende med indgreb mod mørkt kulstof - hvis vi skal undgå de ødelæggende konsekvenser af at passere tipping points," siger Durwood Zaelke, leder af Institute for Governance and Sustainable Development og medlem af UNEP's styrelse.

Med 'mørkt kulstof' sigter Zaelke til UNEP-rapportens understregning af, at sodpartikler fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændsler og biomasse bidrager markant til den globale opvarmning, dels ved at opsuge varme og derved opvarme atmosfæren, mens de er i luften, og dels ved at mørkfarve is og sne, hvorved mere varme optages frem for at blive reflekteret tilbage i verdensrummet. Det forstærker en ond cirkel, hvor opvarmningen fører til smeltning af is og sne, som giver mere opvarmning osv.

Zaelke appellerer om hurtige indgreb mod kulstofpartiklerne, fordi de har meget kortere levetid i atmosfæren end CO2. Stoppes udledningerne af partiklerne, kan der opnås den hurtige hjælp til klimaet, som der er desperat brug for, påpeger han.

En anden advarsel præsenteres i de amerikanske videnskabsakademiers tidsskrift af en forskergruppe med bl.a. Hans-Martin Füssel fra det tyske Potsdam Institute. Forskergruppen har sammenholdt den seneste viden om klimaets forandringer med de vurderinger, FN's Klimapanel fremlagde i 2001.

"I dag er vi nødt til at gå ud fra, at risikoen for negative konsekvenser af klimaforandringerne på mennesker og natur er større end antaget for bare få år siden," siger Füssel til AFP.

"Der er stadig flere vidnesbyrd om, at selv beskedne stigninger i den globale middeltemperatur over 1990-niveauet kan binde klimasystemet til risikoen for meget omfattende konsekvenser med en tidshorisont på adskillige århundreder," skriver forskergruppen.

"Hvis de medfølgende risici er større, er det også mere nødvendigt at reducere drivhusgasudledningerne og at hjælpe udsatte regioner med at klare de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringerne," siger Hans-Martin Füssel.

Hinsides alt kendt

Et endnu stærkere budskab kom for nylig fra Christopher Field, medlem af FN's Klimapanel og afdelingschef på Stanford University.

"Vi ser nu reelt en klima-fremtid, der er hinsides alt, hvad vi seriøst har taget i betragtning i klimamodellerne," sagde Field, da han for nylig talte på årsmødet i det amerikanske selskab til videnskabens fremme, AAS.

Ifølge Field overstiger de aktuelle udledninger af CO2 fra afbrænding af fossilt brændsel markant de mængder, som klimapanelet regnede ud fra i sin seneste rapport fra 2007. Uventet store mængder drivhusgasser bliver dertil frigjort til atmosfæren i kraft af ukontrollablefeedback-processer igangsat af opvarmningen.

Field pegede især på den opvarmning af de permafrosne områder i Alaska, Canada og Sibirien, som fører til optøning og frigørelse af den kraftige drivhusgas metan.

"Det er en ond feedback-cirkel, hvor opvarmningen fører til frigivelse af metan fra permafrosten, hvilket giver mere opvarmning, som udløser større frigivelser fra permafrosten," sagde Field.

Han forudser, at 10 pct. af de permafrosne områders enorme metanmængder kan blive frigjort til atmosfæren i dette århundrede.

En fjerde aktuel forsker-advarsel optræder i videnskabsakademiernes tidsskrift med bl.a. den fremtrædende klimaforsker Stephen Schneider, Stanford University, som afsender.

Schneider og hans forskerkolleger siger, at nye undersøgelser viser, at alvorlige klimaforandringer indtræder ved en mindre global opvarmning end det, der hidtil er blevet betragtet som 'smertegrænsen'.

"En øget hyppighed af tørke, hedebølger og oversvømmelser forudses i mange regioner med alvorlige skadevirkninger - herunder øget vandmangel, ukontrollable brande og oversvømmelsesrisiko - begyndende ved en global opvarmning, der er mindre (end 1,8 grader) over 1990-niveauet," skriver forskerne.

De påviser, at menneskehedens evne til at håndtere disse ekstreme begivenheder samtidig ofte er ringere end antaget.

"Begivenheder som orkanen Katrina og den europæiske hedebølge i 2003 har vist, at evnen til at tilpasse sig klimarelaterede ekstreme hændelser er mindre end forventet. Derfor bliver konsekvenserne og de ledsagende sårbarheder alvorligere end før antaget."

De mange skærpede forskeradvarsler og appeller om handling er på bordet, når alverdens lande i næste måned mødes i Bonn til nye klimaforhandlinger forud for topmødet i København til december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se også http://www.dmi.dk/dmi/klimaforandringer_bliver_voldsommere_end_forventet_.

I lyset af at der på klimafronten nu kræves øjeblikkelig handling for at undgå overskridelse af tipping points, så er det så tragikomisk for eksempel at følge de igangværende skatteforhandlinger i vores egen lille andedam:

Hvor De Konservative har fremsat et forslag om økonomisk hjælp fra staten til klimavenlige boligrenoveringer, for herigennem at skabe jobs i byggeriet, så har DF fjernet denne restriktion om klimavenlighed. Mon ikke resultatet heraf vil blive, at der for skatteydernes penge vil blive bygget flere nye (overflødige, i bedste fald) samtalekøkkener, badeværelser, tagterrasser, etc.?

@John Fredsted

Man kan ha' sin tvivl om hvorvidt vore politikere tager vesterlandsk videnskab og vesterlandsk naturvidenskab alvorligt.

Men bevares: Hvis ens økonomiske politik er:

Intet over og intet ved siden af markedsmekanismen ( og dens afgørelser )

kommer det jo også til at kunne underminere evt. videnskabelige kendsgerninger ( Det at det ikke er deres egen evt. videnskabelige gyldighed der bestemmer hvor alvorligt de skal tages, men markedsmekanismen )

@Kim Gram: "Man kan ha' sin tvivl om hvorvidt vore politikere tager vesterlandsk videnskab og vesterlandsk naturvidenskab alvorligt."

Ja, det kan man så bestemt. Jeg tror ikke, at flertallet af politikere og flertallet af mine medborgere tager naturvidenskaben alvorlig. Akkurat som Niels-Holger Nielsen er inde på i sin kommentar http://www.information.dk/183741#comment-113214 fra i går, så har jeg en fornemmelse af, at de tror, at teknologien nok skal redde os. Det kommer naturligvis ikke til ske, jævnfør mit debatindlæg http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286257:Debat--Naturlovenes-ubar....

Klimaproblemet er jo "blot" en af mange manifestationer af det simple faktum, at der rent faktisk er grænser for vækst her på vores lille blå planet.
En anden grænse, der ligger lige foran os, er mængden af fossile, ikke fornybare energikilder, vi har til rådighed.
Vi fik en lille forsmag i 2008 med 147$ olie. Det kommer snart igen med fornyet kraft jævnfør denne præsentation: http://www.simmonsco-intl.com/files/Colony%20Club%20Talk.pdf

Hvordan får vi uddannet vores politikere i begrebet vækst? De taler stadig om vækst som løsningen på problemerne, men vækst i befolkning, resourceforbrug og den tilhørende forurening er jo netop årsagen.

@Jens Bryndym

Mere vækst kunne da være løsningen - hvis det blot var vore hjerner der voksede ;-)

---------

Der er også et eller andet psykologisk i det:

Liberalismen var bla.a. et frihedsoprør imod feudal- og enevælde - godt nok!, men frihedstrangen er kørt af sporet, hvis man heller ikke vil bøje sig for at videnskaben og naturvidenskaben jo ofte peger på nogle forhold som vi haver at bøje os for - mange af videnskabens udmeldinger opfattes af mange som blot feudalisme og enevælde på nye flasker -
de nye herrer kalder Søren Krarup dem vist, men han gør jo også sjældent selv i videnskab eller naturvidenskab. ( hans beklagelser går nu nok mere på at det er NYE herrer - ikke det at der er herrer :-( )

@Kim Gram: Ganske vittigt :) - men jeg mener nu, at vores hjerne er store nok. Det paradoksale er, at vi som individer er i stand til at handle intelligent og langsigtet - men som gruppe (menneskeheden) opfører os så kortsigtet og tåbeligt.

@Jens Bryndum: "Hvordan får vi uddannet vores politikere i begrebet vækst?"

Godt spørgsmål. Jeg aner det heller ikke. Vi kan jo bare referere tilbage til tråden for http://www.information.dk/179855 for at se, hvor nytteløs bestræbelser herpå er.

Og nu jeg er ved den tråd: Min artikel http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/312635:Debat--Finanskrisen-fort... er stadig låst. Jeg regnede ellers med, som gjorde opmærksom på i min kommentar http://www.information.dk/179855?page=1#comment-108549, at den med tiden (akkurat som mine tidligere debatindlæg til KD) ville blive frit tilgængelig. Men jeg tog tilsyneladende fejl.

@John Fredsted: Jeg ville ellers gerne læse hele din artikel. Nu har jeg så læst indledningen et par gange. Billedet med Idrætsparken er godt, fordi det viser hvor dramatisk hurtigt de sidste faser af eksponentiel vækst foregår. Tillad mig dog at foreslå, at du næste gang tømmer Idrætsparken i stedet for at fylde den.

M.h.t. uddannelse af politikere fik jeg den tanke, at man måske kunne få en passende sponsor til at sende et eksemplar af sidste udgave af "Limits to growth" til hvert folketingsmedlem. Måske til hver EU-politiker, koordineret på bedste vis med en veltilrettelagt mediekampagne.

@Jens Bryndum: Jeg er nysgerrig. Hvorfor mener du, at det ville være bedre at starte med et fyldt stadion? Så ville den lænkede tilskuer jo være druknet fra starten af og ville således ikke opleve resten af "showet".

Med hensyn til din tanke om en sponsor: Har du nogen konkrete forslag hertil? Ikke for at lege lyseslukker - for det har jeg selvsagt ingen intention om - men jeg frygter, at selv nok så mange publikationer tilsendt disse vore folkevalgte ikke grundlæggende ville få dem, der ikke allerede er vågnet op, til at ændre tankegang. Det forekommer mig nemlig, at de mentalt lever i et eller andet parallelt Nintendo univers.

@Jens Bryndum

"De taler stadig om vækst som løsningen på problemerne, men vækst i befolkning, resourceforbrug..."

----------------

Problemet er jo bare at det nævnte, jo er en meget stor del af det der gør den dennesidige tilværelse meningsfuld for de fleste af os.

Så når man påpeger nødvendigheden af at holde igen ( med ovenstående ), bliver man ofte forvekslet med tidligere tiders religiøse, brøndpissende dommedagsprofeter; og skulle det alligevel lykkes at overbevise om man netop anbefaler at holde igen med det ovennævnte, netop for at den dennesidige tilværelse kan forblive mulig at fortsætte - så betvivles ens videnskabelige beslutningsgrundlag for den holdning ofte:

En jordklode med 40.000 km's omkreds, begrænsede ressourcer, og ingen nærliggende muligheder for interplanetarisk eller interstellar rumtransport - i nævneværdigt omfang.

Men som Fredsted antydede: I Nintendo-world kan man jo sagtens futte ad sted med 20000 gange lyshastighed - og frygter sku' at nogen satser på lige det.

@John Fredsted: Hvorfor tømme i stedet for fylde?
Godt du spurgte, for det gav mig anledning til at tænke over det. Vi ser jo verden, som vi er, ikke som den er.

Problemet, med vækst har (mindst) to komponenter:
1. Verden FYLDES med mennesker, affald og forurening.
2. Verden TØMMES for ikke-fornybare naturresourcer og de fornybare ressourcers evne til at fornye sig "tømmes" også.

For mig er punkt 2. intuitivt det mest sigende. Et tomt vandreservoir er nemt at forstå for en tørstig mand - og uhyggeligt, at der bare 1 minut før det er helt tomt er rigeligt, idet det er halvt fuldt.
Efter moden overvejelse, forstår jeg, at andres intuition kan være anderledes indrettet.

- men pointen er naturligvis den samme, hvadenten der fyldes eller tømmes.
Jeg synes det er en god artikel.

@John Fredsted:
Vedr. sponsor håbede jeg måske, at en velhavende vækst-skeptiker læste min ide, og gjorde den til sin.
Ting skal jo starte et sted.

John Fredsted

@Jens Bryndum: For mig er det punkt 1, som er det mest sigende, velsagtens fordi det giver mig en tiltagende klaustrofobisk følelse af at være omgivet af kaos.

Vedrørende sponsor: Måske man i stedet for kunne lave en indsamling over internettet. Jeg ville gerne donere et beløb, men jeg aner ikke, hvorledes noget sådant arrangeres.

Jakob Nørgaard

Ganske vist ikke direkte forbundet, men alligevel samme grundlæggende problemstilling; hvad kan vi gøre for at rette op på vores ødelæggelse af miljøet?

Et af de, for mig at se, mest lovende projekter, er konceptet Waste = Food som er udviklet i samarbejde mellem kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough.

Ideen er at alle vores produkter skal designes sådan at de kan gå tilbage i enten biosfæren eller teknosfæren. Ved det første forstås at de er nedbrydelige og kan blive til kompost, for derefter igen at indgå i de naturlige kredsløb.
Ved teknosfæren menes, at de dele der ikke kan nedbrydes, skal kunne gå tilbage til produktionen og anvendes i andre produkter. Dermed er det centrale at der ikke må være spild og affald. For det er dårlig forretning ikke at bruge alle ressourcer optimalt.

Disse mål kræver en nytænkning af den måde vi producerer ting på. Når tanken er at at produktet skal kunne bruges igen i anden produktion, sætter det nye krav til designet. Firmaer som Nike og Ford har anvendt disse tanker i deres produktion, og har oplevet at deres produktionsomkostninger er faldet drastisk. Dermed er denne måde at tænke produktion på ikke bare godt for miljøet, den er også god selskabernes økonomi - og netop det er en afgørende faktor for dens succes.

Filmen kan ses her:

http://video.google.com/videoplay?docid=-3058533428492266222

Det er en dejlig optimistisk film, i en periode hvor det er tydeligt at der bliver gjort alt for lidt.