Nyhed
Læsetid: 4 min.

Merkel vil sætte dagsordenen

Selv om fattige lande skal ikke regne med hjælp fra Tyskland, vil Tyskland forsat have en førerrolle, når det kommer økonomien
Udland
21. februar 2009

Den tyske kansler vil ikke give hjælp til fattigere EU-lande.

"Jeg kan ikke tillade, at der spekuleres om noget sådant," sagde Angela Merkel på en pressekonference med Europa Kommissionens formand José Manuel Barroso i Berlin i går.

Tyskland er det af EU-landene, der har den bedste kreditværdighed. Den tyske finansminister, socialdemokraten Peer Steinbrück antydede onsdag, at det kan blive nødvendigt, at Tyskland griber ind for at redde eurozonen. Nogle lande - som Irland og Grækenland - har oplevet, at deres kreditværdighed er faldet mærkbart siden finanskrisens start.

"Eurozonen er stærk. Der er ikke behov for indgreb," sagde forbundskansleren. Hun afviste dermed Steinbrücks forslag.

Førerrolle

Det betyder dog ikke, at Tyskland opgiver sin førerrolle i Europa. Tværtimod.

Den tyske kansler har indkaldt til et møde med stats- og regeringscheferne fra Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Holland lørdag 22. februar.

Målet er at finde en "fælles holdning" inden G20-mødet den 2. april i London.

G20 er en sammenslutning af verdens 20 største økonomier og omfatter - foruden G8-landene, blandt andre, Indien, Kina, Brasilien og andre større økonomier i udviklingslandene.

Men det europæiske topmøde tjener også andet og mere politiske formål, siger Gero Neugebauer, professor i statskundskab ved Die Freie Universität, Berlin.

"Merkel ønsker at vise, at hun er en handlekraftig politiker," siger Neugebauer.

Det har skabt irritation i Tyskland, at Gordon Brown, den britiske premierminister, tidligt præsenterede sig selv som manden, der havde fundet en vej ud af krisen.

Men med Browns upopularitet hjemme - og med den stadig dybere krise for britisk økonomi - føler Merkel nu, at hun kan træde i karakter som Europas ledende politiker, mener Gero Neugebauer.

"Mødet i Berlin vil give det indtryk, at hun er den leder, der kan går forrest, og at hun kan spille en aktiv rolle i den nuværende krise," siger Neugebauer.

Ny situation

Det er en ny situation for Merkel. Hun blev opfattet som svag og handlingslammet, da krisen begyndte sidste efterår.

"En uge i politik er lang tid," sagde den navnkundige britiske politiker Harold Wilson engang.

Det følger, logisk, at to måneder er en verdenshistorisk evighed i en politisk verden, hvor meningsmålinger følger hinanden i en idelig strøm.

Før jul var det socialdemokraterne, og deres leder Frank-Walter Steinmeier, der tog teten blandt vælgerne. Nu er billedet vendt.

Ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Forsa i Berlin, står de Kristelige Unionspartier, CDU og CSU, sammen med det lille liberale parti FDP, til 54 procent af stemmerne. Det er en mærkbar fremgang i forhold til før jul.

Omsættes meningsmålingerne til konkrete mandater ved valget til efteråret, vil Merkel kunne bryde med socialdemokratiet og etablere en borgerlig koalitionsregering til afløsning for den nuværende samlingsregering.

Det socialdemokratiske parti, SPD, lider under, at tidligere finansminister Oskar Lafontaines venstrefløjsparti Die Linke står til 13 procent i meningsmålingerne.

Socialdemokratiet har afvist at samarbejde med Die Linke, da partiet omfatter forhenværende medlemmer af det hedengangne DDR's regeringsparti Sozialistische Einheitspartei Deutschlands.

Denne splittelse på venstrefløjen kan komme Merkel til gode.

Men det er - ifølge iagttagere - ikke hendes eneste fordel.

Socialdemokraterne lider også under, at deres nuværende kanslerkandidat Frank-Walter Steinmeier ikke har den samme karisma som sin forgænger, forhenværende kansler Gerhard Schröder.

"De borgerlige var også foran i meningsmålingerne forud for valget i 2005, men Gerhard Schröders evne til at føre valgkamp betød, at SPD indhentede forspringet. Men socialdemokraterne har ikke længere en Schröder. Og det vil gøre udfaldet," siger analytikeren Manfred Güllner fra 'Gesellschaft für Sozialforschung und statistische Analysen' i Berlin.

Socialdemokratisk

Men udsigterne til en borgerlig regering betyder ikke, at Merkel vil føre markant borgerlig politik. Merkel førte i 2005 valgkamp på et - efter tyske forhold - skarpskåret borgerligt program.

Det gør hun ikke længere. Mens Gerhard Schröder gennemførte reformer af den tyske velfærdsstat, har Angela Merkel stået for en mildere kurs. Hun har, for længe siden, fyret sin økonomiske rådgiver, liberalisten Paul Kirchhof, og taler nu varmt for mere statsintervention.

Hvor Schröder gennemførte Agenda 2010, en liberal reform af arbejdsmarkedet, har Merkel ikke foreslået tilsvarende reformer.

Det skyldes ikke kun hensynet til samarbejdspartneren SPD. Der er i Tyskland en generel opfattelse af, at neoliberalistiske reformer har slået fejl.

"Merkel er ikke den eneste borgerlige politiker, der har klaret sig godt gennem krisen," siger Antonio Missiroli fra tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

"Silvio Berlusconi, Nicolas Sarkozy og den britiske konservative leder David Cameron er andre eksempler på, at vælgerne ønsker borgerlige regeringer under krisen. Det er ikke et ualmindeligt fænomen," siger Missiroli.

"Merkels popularitet kan skyldes det samme. Men det er værd at gøre opmærksom på, at dette ikke betyder, at der bliver ført mere borgerlig politik. I både Tyskland og Frankrig føres der en mere dirigistisk økonomisk politik, end i Storbritannien," siger han.

"Vi er alle socialdemokrater," sagde socialdemokraternes leder Frank-Walter Steinmeier til dette dagblad for kort tid siden.

Skal man tro meningsmålingerne, er vælgerne mere trygge ved, at de borgerlige gennemfører den socialdemokratiske politik - frem for, at socialdemokraterne gør det selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her