Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mullaherne i Washington

De amerikanske højesteretsdommere har alt for meget magt. Det mener Antonin Scalia, der selv er en af dem. Han gæstede i går Københavns Universitet med sin forelæsning, 'Vestens mullaher'
Udland
17. februar 2009

Hvis den sygdomsramte højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg som forventet går af i løbet af de næste fire år, står Barack Obama over for en vigtig beslutning. Hvem skal han nominere som erstatning for den liberale Ginsburg i USA's øverste juridiske organ?

Ifølge siddende højesteretsdommer Antonin Scalia gør præsidenten klogt i at gøre op med den herskende logik bag nomineringsprocessen. Den dikterer, at Obama nominerer en dommer, der afspejler hans egne politiske synspunkter og kæmper for dem i domstolens arbejde. Men det er et sygt syn på dommerstanden, der nedbryder grænserne mellem politik og jura, lød pointen i Scalias gæsteforelæsning.

Siden sagen Roe mod Wade fastslog kvinders ret til abort i 1973, har Højesteret i praksis taget stilling til et væld af værdipolitiske spørgsmål. Idéen om dommeren som moralist har haft kronede dage. Derfor kalder Scalia højesteretsdommere for 'Vestens mullaher'.

"Hvornår har kvinder ret til at få abort? Er det rimeligt, at et menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal bøde med livet? Har homoseksuelle en ukrænkelig ret til at gifte sig? Det er spørgsmål, som dommere på ingen måde har bedre forudsætninger for at svare på end nogen som helst andre," slog Scalia fast med bastant håndbevægelse.

"Min egen domstol har opfundet det dubiøse begreb 'den levende forfatning'. Det hedder sig, at 'standarder for anstændighed udvikler sig i takt med, at samfundet modnes mod fremskridt'. Men hvordan kan ni dommere, der ikke er demokratisk valgte, tage patent på at definere, hvad anstændighed er?" spurgte Scalia den propfyldte sal.

Ikke til fortolkning

Det var fra første øjeblik tydeligt, at det var en juridisk superstjerne, der besøgte Københavns Universitet i går. Scalia, der blev udnævnt til højesteretsdommer i 1986, er den næstlængst siddende dommer i stolen. Han er berygtet for sit iltre temperament og sin udsædvanligt åbenmundede kritik af kollegaer. Da en spørger indledningsvis bad Scalia om at "være blid mod ham", svarede dommeren:

"Så længe du ikke generer mig!"

Scalia har en fundamentalistisk tilgang til forfatningen. Den står ikke til fortolkning. Hvis man genfortolker paragrafferne i overensstemmelse med ens egen samtid, udhuler man intentionen med lovgivningen, som dermed bliver meningsløs. Dommere skal ikke bestemme rigtigt og forkert. Det er derimod politikernes og vælgernes opgave.

"Siden Nixon har republikanerne forsøgt at begrænse dommernes magt. Demokraterne har på deres side kun villet nominere dommere, der går ind for fri abort og andre liberale kernesager. Det vigtigste er ikke længere at være en god dommer, men at have de rigtige holdninger."

"I et velfungerende demokrati er det borgerne og politikerne, ikke dommerne, der bestemmer den politiske udvikling. Og folk har forstået, hvad det er, der sker," sagde Scalia med henvisning til de store politiske slagsmål, som dommernomineringer er blevet.

Ny forfatning hver dag

Scalia er kendt som den måske mest konservative stemme i Højesteret. Det er ikke for ingenting, at det var den republikanske helgenfigur Ronald Reagan, der i sin tid udpegede ham. Ikke desto mindre holder han fast ved, at hans personlige holdninger ikke spiller ind i hans arbejde.

Ifølge Scalia selv dømmer han ofte imod sin egen politiske overbevisning. Som da han afviste konservative dommeres udlægning af flagafbrænding som 'forfatningsstridigt' og pludselig så sig selv udråbt som tilhænger af flagafbrænding i Washington Post.

Bevidst om at være på politisk udebane i Europa, beroligede Scalia publikum:

"Der er masser af onde, ubehagelige, konservative ting, jeg gerne så gennemført. Men jeg kan ikke gøre noget ved dem, fordi jeg er låst fast af forfatningen."

Hvad angår liberale kernesager som fri abort og homoseksuelles ret til ægteskab holder Scalia sig til gengæld ikke tilbage. De strider uden tvivl imod forfatningen, mener han:

"Når Højesteret i Massachusetts og Californien erklærer, at homoseksuelle har en forfatningssikret ret til at gifte sig, afviger de bevidst fra den oprindelige mening. Selvfølgelig mente forfatningens forfattere ikke, at homoseksuelle skulle gifte sig. Homoseksualitet blev først accepteret to hundrede år efter, forfatningen blev skrevet!"

Det demokratiske alternativ til 'dommervældet' er ifølge Scalia, at borgere og politikere i de enkelte stater tager stilling til værdiladede emner. Hvis et stykke lovgivning støttes af to tredjedele af Kongressen og af staterne, kan det så tilføjes forfatningen og beskyttes af Scalia og hans kollegaer.

"I dag udpeger præsidenten dommere, der skriver en ny forfatning hver dag frit efter egen moralkodeks. Så kan de gå hjem til deres kone og sige: 'Skat, jeg havde en rigtig god dag på arbejdet. Forfatningen betød lige præcis det, som jeg mente, den skulle.'"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Nielsen

Hvem er lige mullahen her?

Wisliceny's udsagn om hvordan holocaust er stormuftiens opfindelse er blevet mod- og afbevist ret så tydeligt af de jødiske/israelske historikere Hannah Arendt, Peter Novick, Rafael Medoff og Bernard Lewis. Der eksisterer f.eks. ikke uafhænging understøttelse for Wisliceny's påstande.

Så den der sammenknytning er kun den sædvanlige post-9/11 anti-muslimske had-tirade, nu med historiske påfund.

Mht. Scalia så har hans meget fundamentalistiske forhold til forfatningen og dens rene, direkte, uinterpreterbare ordlyd ikke forhindret ham i at finde i Pres. Bush's favør i adskillige sager om executive magtbeføjelser hvor der ikke står et kvæk om selv samme i forfatningen, se executive privilage, signing orders eller telefonaflytning.

Frej Klem Thomsen

Det er en kedelig gang mikrofonholder-journalistik som her kommer en af de mest aktivistiske, konservative dommere i moderne amerikansk historie til gode.

Som Dworkin så rigtigt har påpeget, så er spørgsmålet ikke OM man skal fortolke forfatningen, men HVORDAN. Scalias fingerede opgør med "fortolkning" er ren propaganda, for at tilsløre det faktum at den pseudo-positivistiske skole af juridiske tænkere han tilhører har en af de mest kontroversielle måder at fortolke på. Og så iøvrigt en direkte forlængelse af den kamp for udvidelsen af "executive privilege" som den neo-konservative fløj har haft som sin mærkesag.

Dworkin har begået en udmærket, og meget skræmmende, artikel om højrefløjens aktivisme i den amerikanske højesteret under Bush. Den er trykt i New York Review of Books, men kan læses her: http://www.nybooks.com/articles/20570

Sjovt at Scalia ikke genkender sig selv, når han misbruger begrebet mullah. En bogstavtro udlægning af en flere hundrede år gammel tekst, som kun må fortolkes ud fra teksten indbyggede og dybt fortidige grundlag. Uanset at verden heldigvis har flyttet sig voldsomt siden.
Heldigvis er mange af denne verdens rigtige mullaher, præster og andre, der bruger gamle bøger og filosofier til at vejlede sig med, lidt bedre i stand til at erkende tidernees skiften. En Anders Fogh glemmer behændigt sin minimalstat, men lader sig køre rundt i manegen af et par præster, som Scalia ville elske. Kun få af fortidens marxister holder fast ved stalinismen - og selv SF leder efter et nyt ord til at beskriver deres kompromisser.
Hvis Scalia havde magt i Danmark, tror jeg ikke vi i fuld konsekvens havde fået en opdateret Grundlov. Logikken ville i stedet være, at kongen fortsat skulle styre det hele.