Læsetid: 1 min.

Netanyahu skal danne regering i Israel

Likud-lederen Benjamin Netanyahu vil føre forhandlinger med sin Kadima-rival Tzipi Livni, siger han fredag efter møde med Israels præsident, Shimon Peres
Likud-lederen Benjamin Netanyahu vil føre forhandlinger med sin Kadima-rival Tzipi Livni, siger han fredag efter møde med Israels præsident, Shimon Peres
20. februar 2009

En national samlingsregering er åbenbart under opsejling i Israel.

Chefen for højrepartiet Likud, Benjamin Netanyahu, sagde fredag efter et møde med den israelske præsident, Shimon Peres, at han med det samme vil tage kontakt med sin Kadima-rival Tzipi Livni, hvis Peres giver ham opgaven at danne regering.

Og det vil allerede ske fredag eftermiddag, bekræfter præsidentens kontor.

'Præsidenten har truffet sin afgørelse om, hvem der skal danne regering, og han vil indkalde Benjamin Netanyahu for at tildele ham opgaven', meddeler præsidentens kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten mødtes fredag også med den afgående udenrigsminister Livni, som heller ikke længere udelukker en samlingsregering.

Til gengæld understregede hun efter mødet ifølge Haaretz' netavis, at Kadima ikke vil gå med i en højreregering, som "ikke er interesseret i at fremme fredsprocessen" og arbejde for en to-stats-løsning med palæstinenserne.

'Jeg ønsker ikke at være en skakbrik i en regering, som går imod vores idealer', sagde hun ifølge AFP.

'Både hun og Netanyahu hævder at have vundet det israelske valg for halvanden uge siden, men midterpartiet Kadima, der er et udbryderparti fra Likud, fik ét mandats forspring i parlamentet, Knesset.

Da højrefløjen råder over et flertal, står Netanyahu dog til at gøre comeback som premierminister, især efter at Avigdor Lieberman, formand for Israel Beiteinu - det ultranationalistiske, tredjestørste parti i Knesset - torsdag bakkede op om Likud-lederen som regeringschef.

En talskvinde for Peres sagde fredag, at præsidenten også håber at få en samlingsregering på plads.

ritzau/dpa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Altså, de der tjerner penge på krig og våben er nu ledere både i Israel (Is-it-real?) og Hamas.

De respektive befolkninger kunne sikkert få løst konflikten på et par måneder men ikke disse løgnere og våbenhandlere.

Fred? Yeah, right....