Læsetid: 3 min.

Nettet strammer om skattesnydere i skattely

Uroen ulmer i Schweiz efter at landets største bank har indgået en historisk aftale med USA om, at udlevere navne på bankkunder mistænkt for skattesnyd. Herhjemme glæder SKAT sig over aftalen, der er den seneste i en række aftaler, der presser skattesnydere i udenlandsk skattely
21. februar 2009

Schweiz er i oprør efter, at landets største bank, UBS, i denne uge indgik en aftale med USA om at udlevere navnene på 300 amerikanere, der har brugt banken til at snyde det amerikanske skattevæsen for milliarder af dollars

Hans Geiger, professor i finansiering på Zurich Universitet mener, at beslutningen om at udlevere navnene underminere et grundlæggende princip om klientfortrolighed i den schweiziske bankdrift, som har ført til, at Schweiz i dag er et verdens rigeste lande. Et princip der kan dateres helt tilbage til middelalderen.

"Denne såkaldte aftale udstiller meget tydeligt, hvorfor reglen om klientfortroligheder burde gøres til en del af den schweiziske grundlov, så den aldrig igen kan brydes," lyder opfordringen fra Hans Geiger.

Det schweiziske Finansråd er endnu mere skarp i sin kritik af aftalen, og branchesammenslutningen har over for den engelske avis Independent givet udtryk for, at UBS's aftale er direkte ulovlig, fordi navnene er blevet udleveret inden den schweiziske regering har godkendt den, og at ingen økonomiske aktiver nu længere er sikre i Schweiz.

Amerikansk afpresning

Juraprofessor Mark Pieth fra universitet i Basel mener, at UBS er blevet afpresset af USA til at indgå aftalen.

"Aftalen kommer efter måneder med pres fra det amerikanske skattevæsen og anklagemyndigheden, der har lavet lister med navne de kræver bankoplysninger på fra UBS. Begge myndigheder har truet banken og personer i ledelse med at sigte dem for meddelagtighed i skattesnyd, hvis de ikke imødekom kravet," siger Mark Pieth og henviser til at to personer fra UBS allerede er blevet sigtet af de amerikanske myndigheder.

Sigtelser én masse mod UBS-ledelsen ville have været katastrofal for troværdigheden i hele det schweiziske bankvæsen, der i forvejen lider under finanskrisen, og Mark Pieth vurderer derfor, at regeringen i Bern har skruet kraftigt på tommelskruerne og fået UBS til at samarbejde med de amerikanske myndigheder - hvilket også fremgår af den schweiziske præsident, Hans-Rudolf Merz, kommentar til sagen.

"Flere amerikanske sigtelser mod UBS-ledelsen og udvidede undersøgelser af bankens praksis i USA ville have udgjort en trussel mod hele den schweiziske økonomi i en tid, hvor den globale økonomi er gået i stå," sagde Hans-Rudolf Merz på et pressemøde og understregede samtidig, at han ikke var enig i, at aftalen var et brud på landets regler om klientfortrolighed.

"Her er der tale om skattesnyd, men den schweiziske bankfortrolig, mine damer og herre, er stadig intakt," lød det fra præsidenten.

Flere aftaler på vej

Mens skattesnydere med midler i udlandet får stadig mere svedige hænder, gnider SKAT i Danmark sig i hænderne over perspektiverne i aftalen mellem UBS og de amerikanske myndigheder. Aftalen er nemlig bare den sidste i en række af aftaler, der giver adgang til oplysninger om personers skattesnyd i flere skattely verden over.

USA har allerede indgået en aftale med Lichtenstein om adgang til oplysninger om skatteunddragelse, og EU forhandler lige nu med fyrstedømmet om en lignende aftale.

USA forhandler også med Schweiz om en aftale, der skal omfatte oplysninger om amerikanske statsborgeres opsparinger i alle landets banker. EU's kommissær for skattespørgsmål, Laszlo Kovacs, har udtalt, at unionen skal gå efter en tilsvarende aftale. Han vurderer dog, at EU i første omgang skal forsøge at få udvidet en eksisterende aftale med Schweiz om, at de hvert år afregner skat for renterne af private personers opsparing i landet, til også at gælde virksomheder og fondes opsparinger.

Luxemborg bremser

Samtidig har Danmark i Nordisk Råd-regi for kort tid siden indgået en aftale med Cayman Island og Jersey om at udveksle bankoplysninger.

Kontorchef i afdelingen for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet SKAT, Susanne Reinholdt, mener det ville være yderst interessant, hvis Danmark via EU fik en aftale, der gav SKAT adgang til bankoplysninger i Schweiz.

"Schweiz ville være interessant, for vi ved fra den årlige rentebeskatning, at der er danskere, der har penge i de schweiziske banker - bare ikke hvor mange penge og hvem," siger Susanne Reinholdt.

International ekspert i Skatteministeriet, Ivar Norland, understreger dog, at EU slet ikke kan lægge det samme pres på Schweiz i forhold til at opnå en aftale som USA kan. USA kan true med at sigtelser og i sidste ende med at udelukker bestemte banker fra deres marked.

EU's forhandlere er mere runde fordi de bl.a. repræsenterer medlemslandet Luxemborg, der har regler for klientfortrolighed a´la de schweiziske.

"En aftale kræver enstemmighed, men Luxemborg er ikke meget for at gå med, for de har selv bankhemmeligheder. Og hvis EU kræver af et tredjeland, at de skal leve op til nogle nye regler for åbenhed, så skal Luxemborg jo også selv leve op til dem," lyder det fra Ivar Norland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu