Læsetid 4 min.

Norsk CO2-rensning til 20 gange prisen

Prisen på CO2-rensningsteknikken på kraftværker skal langt ned og prisen på CO2-kvoter langt op, hvis det skal give økonomisk mening at rense røgen for CO2
Det norske projekt for carbon capture & storage (CCS) handler om det naturgasfyrede kraft-varmeværk Mongstad nord for Bergen. Værket ejes og drives for StatoilHydro af danske DONG Energy.

Det norske projekt for carbon capture & storage (CCS) handler om det naturgasfyrede kraft-varmeværk Mongstad nord for Bergen. Værket ejes og drives for StatoilHydro af danske DONG Energy.

Øyvind Hagen
17. februar 2009

At rense kraftværksrøg for CO2 vil koste godt 20 gange så meget som at købe sig retten til i stedet at sende samme mængde CO2 ud i atmosfæren.

Således er relationen mellem CO2-prisen på dagens kvotemarked i EU og prisen på morgendagens CO2-rensning i et planlagt projekt i Norge, netop præsenteret for den norske regering af energiselskabet StatoilHydro.

"CO2-indfangning er ikke kommercielt mulig med de CO2-kvotepriser, vi oplever i dag," siger vicedirektør for kommunikation og markedsføring Cathrine Torp, StatoilHydro, til Information.

Kvoteprisen, der er faldet kraftigt de seneste måneder, skal således mangedobles og/eller indfangningsteknikken gøres mange gange billigere, hvis denne strategi til at bremse klimaændringerne skal have noget for sig som kommerciel mulighed.

Det norske projekt for såkaldt carbon capture & storage (CCS) handler om det naturgasfyrede kraftvarmeværk Mongstad nord for Bergen. Værket, der ejes og drives for StatoilHydro af danske DONG Energy, fik i 2006 udledningstilladelse på betingelse af, at StatoilHydro udarbejdede et projekt for indfangning af røgens CO2 samt CO2 fra selskabets raffinaderi på samme sted. Under den forudsætning kan kraftvarmeværket sættes i drift næste år. Den indfangne CO2 skal transporteres til langtidsdeponering i havbunden

Projektforslaget ligger nu klar.

"Dette er første skridt på vejen til CO2-indfangning i fuldskala ved Mongstad. Projektet er stadig i en tidlig fase, og der mangler fortsat meget arbejde," sagde Einar Strømsvåg, vicedirektør i StatoilHydro, ved overleveringen til regeringen forleden.

Første i verden

CCS-anlægget kan, hvis det realiseres, blive et af de første i verden, der på kommerciel basis renser et kraftværk med fossilt brændsel for drivhusgassen. Spørgsmålet er, om eller hvordan det kan realiseres.

"StatoilHydro anslår de totale investeringer for begge indfangningsanlæg samt fællessystemer til at være i størrelsesordenen 25 milliarder norske kroner" med en usikkerhed i prisvurderingen på 30-40 pct., hedder det i rapporten til den norske regering. Af de 25 mia. er ca. halvdelen knyttet til kraftvarmeværkets CCS-installation.

"Baseret på investeringsskønnet og driftsudgifterne anslås de samlede indfangningsomkostninger at være i størrelsesordenen 1.300-1.800 norske kroner pr. ton fanget CO2," oplyser StatoilHydro og tilføjer, at omkostninger til transport og deponering i havbunden af CO2 skal lægges oveni. Plus ca. fem mia. norske kroner til et forskningscenter, hvor selve anlægget skal udvikles. De 1.300-1.800 norske kr. svarer til ca. 150-200 euro pr. ton CO2.

20 gange billigere

For at være kommercielt interessant skal CCS-indfangning være billigere end alternativet: indkøb af udledningstilladelser i form af CO2-kvoter på EU-markedet. I dag er kvoteprisen ca. 8,50 euro pr. ton. Det betyder, at CO2-udledning lige nu er omkring 20 gange billigere end CCS-indfangning. Kvoteprisen er den seneste måned styrtdykket på grund af økonomisk krise, opbremsning i energiforbruget og mindsket efterspørgsel på kvoter i EU.

"I øjeblikket ligger kvoteprisen langt under de priser på kommende CCS-teknologi, som man angiver verden over. I denne fase er det altså ikke kommercielt muligt at få CCS til at fungere. Det er derfor, at både EU og den norske regering ser på støtteordninger og støtter konkrete projekter," siger Cathrine Torp.

Den norske olie- og energiminister Terje Riis-Johansen siger, at regeringen nu vil forhandle med StatoilHydro om projektet.

"StatoilHydro har udarbejdet et indledende studie af vigtige faktorer med hensyn til de tekniske muligheder for realisering af CCS i fuldskala ved Mongstad. Vi vil nu undersøge StatoilHydros arbejde med sigte på at gennemføre det bedst mulige projekt," siger ministeren.

Det vurderes ikke som realistisk at have et CO2-rensningssystem installeret i Mongstad før 2019. Det norske Fremskridtsparti mener slet ikke anlægget skal bygges, hvis anlægsprisen er 25 milliarder kroner.

"Hvis andre lande opfatter, at Mongstad-projektet er typisk for de forventede omkostninger ved CO2-rensning, vil de lede efter andre løsninger. CO2-rensning bliver først en succes, når teknologien bliver så billig, at fattigere lande vil tage den i brug," siger partiets energitalsmand Ketil Solvik-Olsen til avisen Dagens Næringsliv.

Formanden for den britiske brancheorganisation CCS Association, Jeff Chapman, vurderer, at CCS-anlæg først kan vinde kommerciel udbredelse omkring 2020-2030.

DONGs projekter

Hos StatoilHydro ønsker Cathrine Torp ikke at give et bud på, hvor højt CO2-kvoteprisen skal op, før CCS bliver det foretrukne, kommercielle valg.

Det gør heller ikke Knud Pedersen, vicepræsident for forskning og udvikling hos DONG Energy, der foruden at bygge kraftvarmeværket ved Mongstad ønsker at opføre et stort kulkraftværk ved Lubmin i Nordtyskland og samtidig gennemfører forsøg med CCS-teknologien på Esbjergværket.

Fire års forsøg i Esbjerg har ifølge DONG vist, at teknologien kan fungere, men også at det kræver 25 pct. ekstra energi i form af kul at få processen til at køre. Det har fået bl.a. Greenpeace til at protestere mod den ny teknologi.

"Investeringer i CCS og andre nye teknologier, der skal mindske CO2-belastningen, foretager man ikke på basis af den kortsigtede prisdannelse på CO2-kvoter, men på basis af de langsigtede forventninger til CO2-reduktionskrav. På nuværende tidspunkt kan man ikke hurtigt skalere op til demonstrations-skala uden offentlig støtte," siger Knud Pedersen.

EU har besluttet at støtte 12 europæiske CCS-demonstrationsanlæg med et stort milliardbeløb. DONG Energy forsøger at blive deltager via partnerskab med britiske selskaber, der vil opføre et anlæg i Storbritannien.

Det planlagte kulkraftværk ved Lubmin ventes opført, så det kan forsynes med CCS-teknologi. Foreløbig trækker det dog ud med en godkendelse af projektet fra myndighederne i Tyskland, hvor der er kraftig lokal modstand mod et stort kulkraftværk. DONG håber at kunne træffe investeringsbeslutning om værket inden udgangen af 2009.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas
Christian de Coninck Lucas

"When the great truth accidentally revealed and
experimentally confirmed is fully recognized that this
planet with all its appalling immensity is to electrical
currents, virtually no more than a small metal ball, and by
this fact many possibilities, each baffling imagination and
of incalculable consequence, are rendered absolutely sure
of accomplishment; when the first plan is inaugurated and
it is shown that a telegraphic message, almost as secret
and noninterferrable as a thought, can be transmitted 'to
any terrestrial distance, the sound of the human voice,
with all of its intonations and inflections, faithfully and
instantly reproduced at any other point of the globe, the
energy of a waterfall made available for supplying light,
heat or motive power, anywhere - on sea or land or high in
the air - humanity will be like an ant heap stirred up with
a stick: see the excitement coming!"
...Nikola Tesla, 1904

Brugerbillede for Jean Thierry

CCS er energispild og pengespild og en blind omvej.

Vedvarende energi er vejen frem og CCS-pengene kan bruges bedre på bølgekraft, solkraft, vindkraft og anden vedvarende energi.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

CCS er bare et nummer, som de fyrer af. De håber selvfølgelig at score på det, men det bliver nok snarere den norske stat, der får en bet. Nummeret består i, at så længe vi snakker om CCS, så kan de fortsætte med at fyre deres lortekul af. De har oven i købet været så betænksomme at tilbyde at "forberede" nye kulfyrede værker til denne sandsynligvis ikke eksisterende metode. Ikke noget smart bluf, men går den, så går den. Og det gør den åbenbart. Alle i besiddelse af "realismens nådegave" tror mere eller mindre åbenlyst, at kul må fortsætte med at være en del af vores energikilder en rum tid endnu. Der er jo så forbandet meget af det. Det ville godt nok også være tumbet at efterlade noget til fremtidige generationers forvaltning, når man kan hæve profitten i dag.
Mens verden således svælger i kullets muligheder som en del af løsningen tikker denne ind på pc-en: http://climateprogress.org/2009/01/06/are-we-approaching-peak-coal-part-1/ og denne http://climateprogress.org/2009/02/12/clean-energy-action-peak-coal-usgs...
De fortæller, at er der noget, som er mere overvurderet end Connie Hedegaard, så er det kulreserverne. Især kvalitetskul. Det rigtig gode er brugt, og det næstbedste er ved at slippe op. Altså bliver energien dyrere og kommer til at koste mere at få frem. For at føje spot til skade, så er de samlede kulreserver faktisk så sparsomme, at kulproduktionen topper omkring 2025. Og her fra vil det blive en rasende dyr og stedse ringere energikilde. Men hva' når der ikke er nogen ansvarlige der åbent indrømmer, at vi står midt i peak-oil og fortæller os hvad det kommer til at betyde, så er det nok ikke at forvente, at de ansvarlige begynder at snakke peak coal før end i '25.
Det kan altså være tvivlsomt, om noget kulkraftværk bygget fra nu af kan nå at blive udtjent inden kullet bliver så dyrt og beskidt, at det vil få lov til at blive i jorden på de svært tilgængelige steder, hvor det befinder sig.
Så, jeg vil ihærdigt anbefale, at man ikke spiller kostbar kapital og menneskelige ressourcer på CCS, som ikke vil være skalerbar før tidligst i 2005.
Der er lidt molbohistorie over det. Det er bare svært at trække på smilebåndet ad.

Hele trikket bygger på, at man fra ansvarlig side ikke fortæller os hvor meget CO2 vi kan svine vores atmosfære til med før det afstedkommer ukontrolable klimaforandringer. Helt ærligt, det er ikke raketvidenskab. Enhver med øjne i hovedet kan se, at de 387 ppm, som vi har i dag, er alt for meget. Det kan altså kun gå for langsomt.

Der findes kun en løsning på disse to carbonproblemer. Nemlig: At stoppe med kul og få kløerne ud af gaskanalen og komme i gang med at bygge et overlevelsessamfund mens olien, gassen og uranen (den peaker også længe før gængse antagelser spår) endnu er relativ billig. Ellers vil menneskeheden komme ud i en derute, som vil komme til at koste milliardder af menneskeliv og destruere enhver form for velfærd. Naturen (vores subsistensgrundlag - ja, det burde ikke være nødvendigt at sige, men...) bukker under, vandstandsstigninger sluger hele samfund og menneskene sidder tilbage på de rygende ruiner fra den energikrig, som allerede er i gang i Centralasien og Afrika.

Alt dette uhyggelige sker selvfølgelig ikke hvis vi indretter os efter forholdene. Så vil meget kunne reddes og vi kan muligvis nøjes med nogle hundrede millioner døde verdensborgere, i bedste fald?

Nu vi snakker om hvad der er overvurderet, så lad mig også lige nævne, at alternative energikilder også er vildt overvurderede. Vi slipper altså ikke udenom at leve på en anden måde. Det må snart være på tide at begynde at diskutere hvilken anden måde. Det er helt nødvendigt, når man først har indset, at vores samfundsindretning har stillet os ansigt til ansigt med disse alvorlige problemer. For at sige det ligeud: Lortet duer ikke mere. Om det nogen sinde har gjort.

Der er mange ting vi trænger til at diskutere, alene af den grund at diskussionen ville være bedre for vores mentale tilstand og fælles handlen end den rugende usikkerhed, som flere og flere vil blive kastet ud i hvis vi fortsætter ad fornægtelsens vej.

Mens vi venter på en ny klinisk psykiatrisk diagnose med betegnelsen fremtidsangst.

Med venlig hilsen og behersket håb