Læsetid: 4 min.

Norsk CO2-rensning til 20 gange prisen

Prisen på CO2-rensningsteknikken på kraftværker skal langt ned og prisen på CO2-kvoter langt op, hvis det skal give økonomisk mening at rense røgen for CO2
Det norske projekt for carbon capture & storage (CCS) handler om det naturgasfyrede kraft-varmeværk Mongstad nord for Bergen. Værket ejes og drives for StatoilHydro af danske DONG Energy.

Det norske projekt for carbon capture & storage (CCS) handler om det naturgasfyrede kraft-varmeværk Mongstad nord for Bergen. Værket ejes og drives for StatoilHydro af danske DONG Energy.

Øyvind Hagen

17. februar 2009

At rense kraftværksrøg for CO2 vil koste godt 20 gange så meget som at købe sig retten til i stedet at sende samme mængde CO2 ud i atmosfæren.

Således er relationen mellem CO2-prisen på dagens kvotemarked i EU og prisen på morgendagens CO2-rensning i et planlagt projekt i Norge, netop præsenteret for den norske regering af energiselskabet StatoilHydro.

"CO2-indfangning er ikke kommercielt mulig med de CO2-kvotepriser, vi oplever i dag," siger vicedirektør for kommunikation og markedsføring Cathrine Torp, StatoilHydro, til Information.

Kvoteprisen, der er faldet kraftigt de seneste måneder, skal således mangedobles og/eller indfangningsteknikken gøres mange gange billigere, hvis denne strategi til at bremse klimaændringerne skal have noget for sig som kommerciel mulighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

"When the great truth accidentally revealed and
experimentally confirmed is fully recognized that this
planet with all its appalling immensity is to electrical
currents, virtually no more than a small metal ball, and by
this fact many possibilities, each baffling imagination and
of incalculable consequence, are rendered absolutely sure
of accomplishment; when the first plan is inaugurated and
it is shown that a telegraphic message, almost as secret
and noninterferrable as a thought, can be transmitted 'to
any terrestrial distance, the sound of the human voice,
with all of its intonations and inflections, faithfully and
instantly reproduced at any other point of the globe, the
energy of a waterfall made available for supplying light,
heat or motive power, anywhere - on sea or land or high in
the air - humanity will be like an ant heap stirred up with
a stick: see the excitement coming!"
...Nikola Tesla, 1904

CCS er energispild og pengespild og en blind omvej.

Vedvarende energi er vejen frem og CCS-pengene kan bruges bedre på bølgekraft, solkraft, vindkraft og anden vedvarende energi.

Niels-Holger Nielsen

CCS er bare et nummer, som de fyrer af. De håber selvfølgelig at score på det, men det bliver nok snarere den norske stat, der får en bet. Nummeret består i, at så længe vi snakker om CCS, så kan de fortsætte med at fyre deres lortekul af. De har oven i købet været så betænksomme at tilbyde at "forberede" nye kulfyrede værker til denne sandsynligvis ikke eksisterende metode. Ikke noget smart bluf, men går den, så går den. Og det gør den åbenbart. Alle i besiddelse af "realismens nådegave" tror mere eller mindre åbenlyst, at kul må fortsætte med at være en del af vores energikilder en rum tid endnu. Der er jo så forbandet meget af det. Det ville godt nok også være tumbet at efterlade noget til fremtidige generationers forvaltning, når man kan hæve profitten i dag.
Mens verden således svælger i kullets muligheder som en del af løsningen tikker denne ind på pc-en: http://climateprogress.org/2009/01/06/are-we-approaching-peak-coal-part-1/ og denne http://climateprogress.org/2009/02/12/clean-energy-action-peak-coal-usgs...
De fortæller, at er der noget, som er mere overvurderet end Connie Hedegaard, så er det kulreserverne. Især kvalitetskul. Det rigtig gode er brugt, og det næstbedste er ved at slippe op. Altså bliver energien dyrere og kommer til at koste mere at få frem. For at føje spot til skade, så er de samlede kulreserver faktisk så sparsomme, at kulproduktionen topper omkring 2025. Og her fra vil det blive en rasende dyr og stedse ringere energikilde. Men hva' når der ikke er nogen ansvarlige der åbent indrømmer, at vi står midt i peak-oil og fortæller os hvad det kommer til at betyde, så er det nok ikke at forvente, at de ansvarlige begynder at snakke peak coal før end i '25.
Det kan altså være tvivlsomt, om noget kulkraftværk bygget fra nu af kan nå at blive udtjent inden kullet bliver så dyrt og beskidt, at det vil få lov til at blive i jorden på de svært tilgængelige steder, hvor det befinder sig.
Så, jeg vil ihærdigt anbefale, at man ikke spiller kostbar kapital og menneskelige ressourcer på CCS, som ikke vil være skalerbar før tidligst i 2005.
Der er lidt molbohistorie over det. Det er bare svært at trække på smilebåndet ad.

Hele trikket bygger på, at man fra ansvarlig side ikke fortæller os hvor meget CO2 vi kan svine vores atmosfære til med før det afstedkommer ukontrolable klimaforandringer. Helt ærligt, det er ikke raketvidenskab. Enhver med øjne i hovedet kan se, at de 387 ppm, som vi har i dag, er alt for meget. Det kan altså kun gå for langsomt.

Der findes kun en løsning på disse to carbonproblemer. Nemlig: At stoppe med kul og få kløerne ud af gaskanalen og komme i gang med at bygge et overlevelsessamfund mens olien, gassen og uranen (den peaker også længe før gængse antagelser spår) endnu er relativ billig. Ellers vil menneskeheden komme ud i en derute, som vil komme til at koste milliardder af menneskeliv og destruere enhver form for velfærd. Naturen (vores subsistensgrundlag - ja, det burde ikke være nødvendigt at sige, men...) bukker under, vandstandsstigninger sluger hele samfund og menneskene sidder tilbage på de rygende ruiner fra den energikrig, som allerede er i gang i Centralasien og Afrika.

Alt dette uhyggelige sker selvfølgelig ikke hvis vi indretter os efter forholdene. Så vil meget kunne reddes og vi kan muligvis nøjes med nogle hundrede millioner døde verdensborgere, i bedste fald?

Nu vi snakker om hvad der er overvurderet, så lad mig også lige nævne, at alternative energikilder også er vildt overvurderede. Vi slipper altså ikke udenom at leve på en anden måde. Det må snart være på tide at begynde at diskutere hvilken anden måde. Det er helt nødvendigt, når man først har indset, at vores samfundsindretning har stillet os ansigt til ansigt med disse alvorlige problemer. For at sige det ligeud: Lortet duer ikke mere. Om det nogen sinde har gjort.

Der er mange ting vi trænger til at diskutere, alene af den grund at diskussionen ville være bedre for vores mentale tilstand og fælles handlen end den rugende usikkerhed, som flere og flere vil blive kastet ud i hvis vi fortsætter ad fornægtelsens vej.

Mens vi venter på en ny klinisk psykiatrisk diagnose med betegnelsen fremtidsangst.

Med venlig hilsen og behersket håb