Baggrund
Læsetid: 3 min.

Pentagons gilde lakker mod enden

Præsident Obama planlægger at slå ned på Forsvarsministeriets ødselhed og på sigt bortskære planlagte våbensystemer. Detaljerne vil blive fremlagt i hans budget for næste finansår
Præsident Obama måtte kæmpe mod sin gamle rival John McCain, da han i går forsvarerde hans regerings økonomiske valg og bebudede militære nedskæringer.

Præsident Obama måtte kæmpe mod sin gamle rival John McCain, da han i går forsvarerde hans regerings økonomiske valg og bebudede militære nedskæringer.

Udland
25. februar 2009

BOSTON - Pentagons fede tider er ovre. Når Obama-regeringen fremlægger sit budgetforslag for næste finansår i morgen, vil de sidste otte års tårnhøje vækst i bevillinger til Forsvarsministeriet blive bragt ned på et 'normalt' niveau igen, og på sigt kan der endda blive tale om at eliminere store våbenprogrammer helt.

I en livlig meningsudveksling med sin gamle rival, senator John McCain, under en konference i Det Hvide Hus mandag om USA's vanskelige finansielle situation sagde præsident Barack Obama, at beskæringer i våbenprogrammer "vil stå højt på vores prioriteringsliste".

At det er i den retning, vinden blæser, blev yderligere bekræftet mandag, da præsidenten udpegede budgethøgen Ashton Carter, professor på Harvard-universitetets Kennedy-skole, til viceforsvarsminister med overordnet ansvar for våbenindkøb og udvikling af våbenteknologi.

Harvard-professoren har i artikler og taler gjort sig til talsmand for at tilpasse våbenindkøb til USA's militære strategi. "Efter seks år med voldsom vækst i forsvarsbudgettet er Pentagon ophørt med at matche strategi og resourcer - Vi har behov for klarhed om vores strategi og for at vide, hvilket militær vi har behov for og hvorfor," skrev han fornylig i magasinet Orbis udgivet af Foreign Policy Research Institute.

Våbensystem på blokken

Ifølge The Boston Globe i går har rygtet om udnævnelsen af Carter sat en skræk i livet på lobbyister for amerikanske våbenfabrikker og kongresmedlemmer, i hvis valgkredse nedskæringer kan gå ud over beskæftigelsen. Modstandere vil utvivlsomt prøve at lægge hindringer i vejen for Senatets godkendelse af Ashton Carter.

USA's forsvarsbudget er fordoblet siden 9/11. I finansåret 2001 var det 315 mia. dollar og i 2009 650 mia. dollar. I Bush-regeringens sidste måneder udarbejdede generaler i Forsvarsministeriet et budgetforslag, som foreslog en stigning på 72 mia. dollar, eller 14 pct., i finansåret 2010.

Ifølge forsvarseksperten Gordon Adams, professor i politologi på George Washington University, vil Obama-regeringen begrænse budgetvæksten til 15 mia. dollar. Det tal vil med sikkerhed betyde en beskæring af udgifter til nogle våbenprogrammer. Men indtil Ashton Carter er på plads ,og den nye regering har haft lejlighed til at gå det enormt komplicerede forsvarsbudget igennem, skal man ifølge Adams ikke regne med annulleringer af våbenprogrammer.

På blokken står der bl.a. Boeings F-22-jagerfly, Lockheed Martins F-35-bombefly, Boeings udvikling af hær-køretøjer for hæren kendt som Future Combat System, General Dynamics nye angrebs-ubåd, et nyt krigsskib, troppetransportflyet Osprey og redningshelikoptere. Mandag antydede Obama, at planen om at bygge en ny flåde helikoptere til Det Hvide Hus vil blive sløjfet.

I sin budgettale til Kongressen i går aftes ville præsidenten efter alt at dømme give en mere præcis indikation på sine prioriteringer. Obama har tidligere understreget, at bevillingerne til krigsoperationerne i Afghanistan og Irak vil blive lavere end det aktuelle finansår, hvor den samlede sum vil løbe op i omtrent 135 mia. dollar.

I Bush-regeringens dage var det kutyme at søge Kongressen om særskilte bevillinger til 'krigen mod terror'. Det lagde lidt af et slør over, hvad pengene egentlig gik til. I nogle tilfælde, fortæller Gordon Adams, fik indkøbere i Pentagon smuglet nye våbensystemer ind under denne paraply.

For at modvirke denne tendens og sikre større gennemsigtighed vil Obama-regeringen lægge alle krigsudgifter tilbage i det regulære Pentagon-budget.

Atomnedrustning

Ikke desto mindre kan Obama og tilhængere af et slankere Pentagon i begge partier forvente voldsom modstand fra våbenlobbyister, som dyrker nære forbindelser med kongresmedlemmer og senatorer fra de store våbenfabrikanters kredse og stater.

"En vækst på tre procent lyder måske som meget midt i en økonomisk krise, men det er faktisk et godt udgangpunkt. I det mindste får vi disciplineret den helt ukontrollerede vækst i udgifterne siden 2001," siger Gordon Adams.

Det formodes også, at Obama-regeringen vil kunne opnå besparelser ved at nedsætte tempoet i udviklingen af missilforsvarssystemer og ved at foretage dybe nedskæringer i det strategiske atomvåbenarsenal. Sidstnævnte kan kun virkeliggøres i samarbejde med Rusland. Men den russiske regering har udtrykt interesse i ideen.

Under valgkampen sidste år lagde Obama afstand til Bush-regeringens planer om at udvikle en ny generation atomvåben. Hvis han som præsident holder fast ved dette synspunkt, vil det potentielt kunne spare milliarder af dollar. Forsvarsminister Robert Gates har sagt, at han vil prøve at omvende sin nye chef i Det Hvide Hus.

@Webhenvisning brød:Læs onsdag om Obamas budgettale på Martin Burcharths blog på www.luftskibet.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Coninck Lucas

Thank God....Let her rip!

Hvis vi ser fremad, så vil Kina og Indien ( idag tilsammen mere end 2 milliarder mennesker ) være de førende supermagter ved dette århundredes afslutning (måske allerede fra ca år 2040 ?)

USA ( idag 300 millioner mennesker) kan til den tid kun spille med, hvis det har et våbenteknologisk forspring i forhold til Kina og Indien -så Pentagon skal nok hen ad vejen få masser af penge til alt muligt.

Rusland ( idag 150 mio mennesker) har vist ingen jordisk chance for nogensinde at blive en global magt - medmindre det "udvider" og "opsluger" en del af de gamle sovjetrepublikker , så befolkningstallet og økonomien kommer i vejret. (Gør de det, så får Pentagon en masse ekstra penge.)

EU er nok ret "atomistisk "mange år frem, så det får ikke meget at sige fremover i globale spørgsmål.

Jeg tror såmænd, at Pentagon nok skal få hvad det synes at behøve på længere og lang sigt - og så er det Kina,Indien og USA, der sammen lægger de globale spilleregler. Det burde bekymre os en hel del i EU.

Christian de Coninck Lucas

Jeg synes ærligt talt du skulle lave noget research på Pentagons "hvide" budget og "sorte" budget. Så vil du nok se anderledes på sagerne. Teknologisk kan USA ikke hentes mange år frem, men forbruget er sindsygt og ufattelige mængder penge forsvinder i DoD's finanser.

Pentagon er, i bogstaveligste forstand i gang med at rive USA fra hinanden, og derfor håber jeg at EU ikke vil følge deres eksempel med "European Defense Agency", som er en elendig ide.
Måske vil vores forsvarsminister endelig se andre muligheder end JSF. Guderne må vide at både Boeing og Lockheed malker alle projekter for dollars, men retsagerne dækkes sjældent i dagspressen.