Kommentar
Læsetid: 4 min.

Revolutionens arvinger kæmper for at bevare troen

Den islamiske revolution i 1979 har skabt bemærkelsesværdige fremskridt i Iran, men de mange unge i landet er utilfredse med udbredt korruption og ulighed i samfundet
Udland
11. februar 2009
Iranerne fejrede i går 30-års jubilæet for den islamiske revolution. Men revolutionens afdøde leder, Khomeini (tv) og hans efterfølger, Khamenei, er ikke på bølgelængde med den gamle nations unge befolkning, når det kommer til demokrati og åbenhed over for omverdenen.

Iranerne fejrede i går 30-års jubilæet for den islamiske revolution. Men revolutionens afdøde leder, Khomeini (tv) og hans efterfølger, Khamenei, er ikke på bølgelængde med den gamle nations unge befolkning, når det kommer til demokrati og åbenhed over for omverdenen.

TEHERAN - Flagene er hejst, der er balloner i luften, og de kulørte lamper lyser på Teherans boulevarder. I går samledes Teherans indbyggere ved frihedsmonumentet, ligesom de gjorde på denne dag for 30 år siden. I 1979 strømmede millioner af mennesker ud på gaderne for at gøre en ende på de korrupte persiske kongers herredømme gennem 2000 år og være vidner til verdens første islamiske revolution.

I går holdt revolutionens arvinger triumferende taler om "sejrens dag" for 30 år siden, da Ayatollah Khomeini, som netop var vendt hjem fra sit eksil i Frankrig, beordrede folk til at gå på gaden i protest mod den forhadte shah og hans brutale regime. Iranerne sendte chokbølger verden rundt, da de euforisk fulgte ayatollahens opfordring. 30 år senere kan man stadig mærke eftervirkningerne: Iran er fastlåst i en konfrontation med Vesten. Indtil for nylig truede USA åbent med krig. Og i Iran har Ayatollah Khomeini og hans idéer, i hvert fald på overfladen, stadig stor betydning. Han døde i 1989, men den elskede imam ser stadig gådefuldt ned på folk fra gigantiske plakattavler overalt i byen. På perronerne i byens funklende undergrundsbane bliver hans hvidskæggede ansigt med sort turban projiceret op på væggen ved siden af togenes køreplan.

Nogle af dem, der deltog i begivenhederne for 30 år siden, husker dem stadig med stolthed:

"Vi lyttede til båndene med ayatollahen, som blev sendt fra Paris. Uanset hvad han sagde, gjorde vi det," siger Masoumeh Mohammadi, som dengang var 24 og netop havde færdiggjort sit engelskstudie:

"Han talte om retfærdighed og uafhængighed, og vi hørte om shahernes korruption og hadede dem for det."

Hurtig udvikling

I en indhegnet bygning i en stille forstad i det nordlige Teheran gentager en spinkel kvinde sidst i 60'erne, som er iført en sort burka, med lav stemme ayatollahens idealer om et Iran frit for udenlandsk indflydelse og baseret på muslimske værdier. Det er hans datter, Zahra Mostafavi Khomeini:

"Imamen førte ikke blot an i revolutionen for at vælte shahen, men for at oprette Guds herredømme," siger hun og beretter om de betydelige resultater i løbet af de sidste 30 år.

Over 80 procent af befolkningen i Iran kan læse og skrive, sammenlignet med blot 20 procent før 1979. Der er også et velfungerende offentligt sundhedsvæsen og et social sikkerhedsnet. På trods af al snakken om, hvordan konservative præster har tvunget kvinder til at tildække sig i det offentlige rum, har revolutionen sørget for, at den fattige landbefolkning kommer i skole, går på universitetet og bliver en del af arbejdsstyrken. Mere end 60 procent af de nyoptagne på universiteterne er kvinder.

På en måde har Iran på blot 30 år oplevet en udvikling, der normalt ville tage århundreder, forklarer Zahra Mostafavi Khomeini, der dog er i tvivl om, hvorvidt hendes fader ville være glad for, at der stadig bliver værnet trofast om hans værdier:

"Jeg ved ikke, hvad han ville sige. Jeg kunne ønske, at han var her, så vi kunne spørge ham. Men kendsgerningen er den, at vi stadig er nødt til at lære den unge generation om den islamiske revolution."

En ny generation

Revolutionsgenerationen er stadig ved magten, men også de er nødt til at erkende, at Iran befinder sig ved en korsvej. To tredjedele af befolkningen er født efter 1979, så de har ingen erindring om den verdensfjerne shah, hans glamourøse kone og deres ødsle velstand. Og de har heller ikke selv oplevet krigen mellem Iran og Irak, som også gav revolutionen næring.

Studerende udgjorde kernen i den revolutionære bevægelse i 1979. Nu indrømmer mange af de studerende ved Teherans Universitet, at de ikke gider at deltage i festlighederne.

"For at være helt ærlig er de fleste unge fuldstændig ligeglade," indrømmer den 25-årige jurastuderende Maryam, mens hun drikker kaffe og spiser pistacienødder.

"For hvert år der går, bliver det mere og mere fjernt. Måske vil jeg deltage, men jeg vil sandsynligvis benytte mig af fridagen og blive hjemme."

En anden studerende, som foretrækker at være anonym, fortæller, at de unge i dag er optaget af andre ting.

"De vil se satellit-tv og have arbejde og penge, og så vil de have frihed. De vil også høre mindre snak og færre taler fra politikerne. Det eneste, som disse ledere kan tilbyde, er snak. Der er stor utilfredshed med korruption og ulighed i samfundet, og der er meget angst for fremtiden."

Åbenhed

Efter tre årtier med et hårdhændet regime er folk også trætte af Irans politiske og kulturelle isolation og bevidste om styrets begrænsninger. Ghassem Ghassemzadeh er klummeskribent og redaktør på den konservative avis Etelaat. I 1979 flyttede han fra Boston og tilbage til Iran for at tage del i den revolutionære begejstring:

"Måske var det en fejl ikke at være mere åben over for resten af verden. Efter min mening er vi nødt til at ændre systemet for at give de unge mulighed for at udtrykke, hvad de vil. Det er måske noget andet, end jeg ville, da jeg var 29," indrømmer han nu.

De fleste iranere deler ikke længere det gamle had mod USA. De har andre ting at bekymre sig om, for eksempel kronisk arbejdsløshed og inflation. Præsident Mahmoud Ahmadinejad, der kom til magten på løfter om bedre forhold for den fattige landbefolkning og de arbejdsløse, bliver beskyldt for ikke at leve op til sine løfter og for at køre økonomien i sænk. Én ud af syv iranere lever under fattigdomsgrænsen. Iranerne får chancen for at give udtryk for deres utilfredshed ved valget i juni. I søndags gav reformisten Mohamed Khatami, som var præsident fra 1997 til 2005, millioner af iranere håb om, at tingene vil ændre sig, da han annoncerede, at han stiller op mod den nuværende præsident.

I

© The Independent. Oversat af Mads Frese.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christensen

Nu kan man opgøre læse og skrive evnerne på mange måder, men de fleste mener hvis at den gennemsnitlige rate lige op til revolutionen lå på omkring 45% ( hvor mænd lå langt højere), så der er helt bestemt sket fremskridt.
Restgruppen, der ikke kan læse og skrive over 40 år er faldet fra 14 millioner til 9, ikke imponerende.
Man skal huske på at halvdelen af Iran befolkning er under 18.
Men når det konkluderes :*På en måde har Iran på blot 30 år oplevet en udvikling, der normalt ville tage århundreder'
Så er det vist en overdrivelse.
Onde tunger vil sige, at hvis man havde fortsat de vækstrater man havde før revolutionen, så ville Iran være dobbelt så velhavende som idag.

Hvad mon en oversat artikel fra UK koster i danske
kroner? Informations Iran-expertise købes i UK?

Søren Kristensen

Spørgsmålet er ikke altid om folk kan læse og skrive. Men hvad de læser og skriver.

Svend Erik Sokkelund

Hvis det kun er ukritisk læsning af koranen, kommer man ikke videre.

Per Erik Rønne

Mig bekendt medførte Reza IIs hvide revolution at analfabetismen blev afskaffet, og selv om der ikke var tale om demokrati var der tale om en Oplyst Enevælde, der må få en til at sammenligne ham med kejser Peter I den Store, kejser Joseph II og kong Frederik II den Store.

Iran oplevede under ham store fremskridt, der i dag er afskaffet i islamisk despoti, og en styrtdykkende levestandard.

En tragedie.

Denne artikel er et patetisk skønmaleri af et grumt diktatur. Der omtales ikke politiske kandidater der bliver afvist af præsterne, sharia-milits på gaderne, voldtægt og tortur i fængslerne, offentlige hængning af homosekuselle i byggekraner, o.m.a. Betaler præstestyret Information for at bringe denne sag?

Thomas Ole Brask Jørgensen

# Ole Gerstrøm

Helt enig!

Der er absolut ikke tale om kritisk journalistik men blot ukritisk refereren!

Niels Christensen

Nu er det jo sådan at Independent ( og Information) dårlig kan høre ordet revolution før rygmarvsreflekserne fra 70'erne dukker op.
En' revolution er bedre end ingen. - Og alle ved jo at revolutioner gør ondt.

Nu er american interprise institute nok lidt til højre for de fleste her, men de har afholdt en diskussions række om Iran, der kan ses på nettet.
Jeg har hørt den ene diskussion, der blev modereret af den dansk iraneren Ali Alfoneh -
Fed underholdning. Måske Information skulle be ham om at skrive en artikel.

Martin Stoltze

Nåda, der er tilsyneladende konsensus om, at Iran er så grumt et land, at det eneste vi behøver at vide om det er, at det er nedsunket i islamisk formørkelse. Jounalister behøver ikke spilde deres tid med at skrive noget andet, og rapportering fra landet kan erstattes med en telefonsvarer.
Eller hvad?

Det er jo faktisk muligt at skrive om de forskellige strømninger i landet, selvom der foregår ting vi ikke kan lide. Det gør der i rigtig mange lande verden over.
Det som artiklen udmærket beskriver, nemlig at den store, unge generation er ligeglade med styret og med 30-årsdagen er da interessant. Det betyder, at styrets autoritet - som faktisk har været forakret i ret brede lag af befolkningen - smuldrer, og reaktionen på det vil enten blive stramninger eller åbninger. Hvilket spor Iran vil følge har også med omverdenen at gøre.
Hvad enten det går godt eller skidt, så kommer vi til at høre meget mere fra landet i de kommende år. Derfor er artiklen her udmærket. Men information måtte gerne sætte en egen jounalist på emnet.

Denne artikel viser jo at evnen til at læse og skrive ikke er alt. Informations redaktion er sikkert glimrende til at læse og skrive, men dømmekraft har de fanden gale mig ikke.

Martin Stoltze

@Udemark - og øvrige debattører.

Dømmekraft? Artiklens ambition er hverken at dømme eller hylde det iranske regime. Den prøver blot at beskrive indefra, hvad tidligere revolutionstilhængere tænker her 30 år efter, og hvad den store generation, som er under 30 tænker. Og det ender jo i bl.a. følgende kritik:

".....de unge i dag (...) vil se satellit-tv og have arbejde og penge, og så vil de have frihed. De vil også høre mindre snak og færre taler fra politikerne. Det eneste, som disse ledere kan tilbyde, er snak. Der er stor utilfredshed med korruption og ulighed i samfundet, og der er meget angst for fremtiden.
...
Efter tre årtier med et hårdhændet regime er folk også trætte af Irans politiske og kulturelle isolation og bevidste om styrets begrænsninger."

Hvad er det egentlig I reagerer på?

Thomas Ole Brask Jørgensen

# Martin Stoltze

F.eks brugen af tre kilder der mere eller mindre bekræfter mit indtryk af at man fra The Independents side af anvender tabloid journalistik. Journalisten har allerede på forhånd en bestemt tolkning/påstand/indgangsvinkel, den går vedkommende så ud og får bekræftet fra om muligt inhabile kilder. Man har mærkeligt nok ikke fundet kilder der siger noget modstridende. Er det ikke underligt, eller er det måske ikke bare udtryk for at disse kilder ikke ville passe med tolkningen/påstanden?

Hamid Aminrezai

Nettop i sidste uge havde tysk TV en udmærket udsendelse omkring revolutionen i Iran. Det er generelt mere interessan for tyskerne og briterne at vide mere om resten af verden end det er for danskerne. Så ville det være lige så naturligt, at Information skulle bringe en oversættelse af en artikel fra UK.

Det er også derfor, jeg ikke kan droppe min parabol (CNN, BBC, VOA, Al Jazeera english osv.)

Jeg er det levende eks. på ervolutionenes generation. Jeg var 12-13 år under revolutionen og jeg var med i diverse demonstrationer mod Shahaen sammen med mine forældre. Kan tydeligt huske det hele. Måske kunne jeg ikke analysere og gennemskue hvorfor folket ville komme af med Shahen den gang, men en ting var tydeligt. 98-99% af befolkningen ville have en forandring. Som barn var det bare spændingen, der var drivende for mig.

Men jeg tør sige, at ingen kendte til Islam i den forstand, som Khomeini havde det i tankerne. Faktisk var vi alle muslimer, men med ganske lidt forståelse for Islam, tror jeg. Det samme gælder desværre stadigvæk. Det er flovt :-( Man køber alt hvad magthaverne sælger til folket under navnet Islam.

Nå, jeg kan bekrafte en hel del af denne artikel, men som nogle af jer nævner skriver, er det ikke bare nok, at folk har læret at læse og skrive. Regimet har givet befolkningen læse og skrive færdigheder i håb om at kunne udnytte dem på den måde, de vil. Indsats områderne har stort set været landsbyer og yde områder.

Religionen er en afgjort del af iranernes hverdag. Den kan simpelthen ikke tages fra dem. Det er nok historiske råder. Mange iranere hader araberne, fordi man mener, de har tvunget iranerne til at tage imod Islam. Men sandheden, i følge historien, er, at iranerne tog friviligt og hellere end gerne imod Islam i sin tid, grundet af enorme socialle udligheder under datidens konger (Shaher). Der var lighed mellem alle i alle samfunds lag i Islam, og det kunne man tydelig se på, da en hær af barfodede mennesker stillede sig op imod den moderne, vel organiserede iranske hær den gang og vandt slaget uden ret meget besvær, var det en selvfølge for folket, at de skulle bøje sig for araberne. De havde alt at vinde og intet at miste.

Sandheden er, at iranerne var meget respekteret over alt i verden under Shahen. Jeg havde selv rejst sammen med min forældre til Europa uden at vi skulle have visum osv. En stærk valuta med stærk Shah i spidsen. Men samtidig var vi udmærket klar over, at ikke alle havde råd til at rejse til Europa, og tog man landsby folket i betragtning, så var de de rene fattige. R

Så revolutionen var for deres skyld. Disse mennesker har fået en hel del fordele ud af revolutionen, men så har revolutionen skabt ny fattigdom blandt folk ikke mindst i byerne endda blandt mellem klassen. Samfundet skrider hastigt mod total fattigdom og det sker tråds landets rigdom på olie og mineraler.

Der er faktisk meget at tage fat i når man tænker på den iranske revolution. Der var f.eks. ikke tale om en islamisk revolution i den forstand. Men så blev det kaldt Islamisk fordi man kunne manipulere med hovedparten af befolkningen på det tidspunkt, som var analfabetaer.

Man brugte nettop ikke de rigtige islamiske foreskrifter som man påstod, man stod for. Og resultatet efter 30 år er et land med en splittet befolkning, som ikke ved hvad de skal tro på. Mange gode krafter, som kører hver i sin retning :-(

Det kan diskuteres hvis der er interesse.

Martin Stoltze

@ Hamid Aminrezai
Tak for dit indlæg, som jeg synes illustrerer nogle af de modsatrettede opfattelser, som artiklen også beskriver. Hvornår forlod du Iran?
Du berører noget interessant, nemlig splittelsen mellem storbyer og landdistrikterne. Er det noget du kan uddybe?

@ Thomas Jørgensen, jeg er ikke sikke på at jeg forstår, hvad det er artiklen postulerer og siden bekræfter fra inhabile kilder. Artiklen illustrerer, hvorfor revolutionen oprindelig havde så stor opbakning, men konklusionen om dagens Iran er jo en anden.

I øvrigt:
Svensk tv2 startede idag en dokumentarserie om Iran over tre søndage. Det første afsnit kan genses på nettet, og handler om tiden fra Shahens fald til Iraks angreb i 1980. Meget seværdigt, findes her: http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=103970&a=1439135&lid=puff_1443777&...

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Martin

Artiklen postulerer at selvom Iran ikke har ytringsfrihed, ingen retssikkerhed og benytter tortur i al almindelighed, så er der sket forbedringer ( folk har lært at skrive, hospitaler er gratis - hurra for det).

At man benytter Khomenis datter Zahra Mostafavi Khomeini siger vel alt om denne artikel. Hvis hun ikke er inhabil, hvad er hun så?
Den anden kilde bekræfter, implicit, at det er fløjtende ligegyldigt om unge mennesker er utilfredse (udtalelserne fra Myryam, nævnes kun ved fornavn og en anden ønsker anonymitet, udtrykker blot fatalisme, de ved udmærket at de ikke har mulighed for at gøre deres mening gældende. Befolkningen er utilfredse med Præsident Mahmoud Ahmadinejad. Hvad hjælper det, han er blot en kransekagefigur, som reelt igen magt har. Præstestyret sidder på magten!

Ghassem Ghassemzadehs udtalelser viser iøvrigt blot, at ytringsfrihed kun vil blive tilladt af ren nødvendighed, ikke fordi manden i virkeligheden ønsker det:
"Måske var det en fejl ikke at være mere åben over for resten af verden. Efter min mening er vi nødt til at ændre systemet for at give de unge mulighed for at udtrykke, hvad de vil".

Thomas Ole Brask Jørgensen

Hov! Undskyld tegnsætningen.

Troels Levring

Det løber langt ned af ryggen på mig når jeg tænker på de tusinder af bøsser som mig som er blevet stenet ihjel af den islamiske republik.
Der er få lande som er lige så konsekvent grusomme.
Et barbarisk regime

Hamid Aminrezai

Martin Stoltze,

Jeg forlod Iran den omkring den 16. Marts 1987, tror jeg. Dvs. ca. 6-7 mdr. krigen mellem Iran og nabo landet, Irak, afsluttede. Men netop splittelsen mellem befolknings grupperne stammer fra den forkerte indoktrinering af den tankegang, at folk fra landdistrikterne altid havde været fattige og undertrykede af de rige; dvs. byfolk. Lige netop året efter revolutionen strømmede en hel del folk fra landsbyer ind til byerne i håb om at få en bid af den kage, Khomeini havde lovet dem. Der var selvfølgelig et stort antal huse, bygninger og ejendele af tidligere regimes medarbejdere/tilhængere, som blev umiddelbart konfiskeret til fordel for de såkaldte fattige.

Det var en ret uorganiseret og kaotisk proces, som i kraft af flere andre faktorer blev til en unreturnable (hvad hedder det nu på dansk?) katastrofe efter min mening. Flere tusinder af ”fattige” blev til nye ”rige” mennesker i samfundet i løbet af under et års tid. Det skabte allerede had mellem forskellige samfundslag.

Mange folk mistede deres job bare, nogle gange på falske anklager og nogle gange bare fordi de havde haft chefstillinger under tidligere regime. Man handlede desværre ganske irrational netop fordi der ikke var en anerkendt offentlig myndighed til stede, der kunne udstede retfærdige domme. Den rigtige politistyrke blev næsten sat ud af funktion og gamle politifolk blev mistænkeliggjort pga. deres fortid.

Enhver der ikke brød sig om sin nabo af en eller anden grund, benyttede lejligheden til at anmelde og reportere ting og sager, der aldrig havde fundet sted, du ved hvad jeg mener, ikke.

Efter Shahens fald, var der en del våben i omløb, fordi folk havde tømt kaserner og våbendepoter for at afvæbne Shahens soldater. Men det havde så sin ulempe(r). Det kun jo nu bruges af revolutionens modstandere også hvis det skulle være, tænkte Khomeini. Så tog han initiativet og opfordrede folk, især dem med våben til at melde sig ind i revolutionsgarden. Det blev gjort til en religiøs forpligtelse for folk. Nu kunne enhver med våben i hånden hævde, at han var revolutionens sande støtter og dermed gav han sig ret til at blande sig endda i borgernes private liv. Der var ikke én dag, hvor vi ikke hørte om nye razziaer og konfiskerede huse osv.

Og ikke nok med det, så kom der også et hav af falske religiøse præster. Hver eneste af dem havde lige pludselig sin egen base og bevæbnede sikkerhedsvagter. Alle disse folk skulle have løn osv. og så måtte de finde nye ofre for hver dag, der gik.

Så kan I selv regne ud hvordan det startede og hvordan et skævt plantet træ har vokset sig så stort.

Hamid Aminrezai

Troels Levring,

Bøsser bliver henrettet. Kvinder, der har været deres mænd utro blev stenet i en periode. Jeg kender ikke til alle de tragiske historier.

Martin Stoltze

@Thomas
Lad det være helt klart: mine indlæg er ikke noget forsvar af det iranske styre, og jeg synes heller ikke, at det er nogen særlig fantastisk artikel. Når jeg forsvarer den mod et indledende kor af kritik, så er det blot fordi den viser, at der findes en indre dynamik i Iran. Der ER en stor, ung generation, som er kritisk til styret (men som ikke nødvendigvis bare vil kaste sig i armene på vesten). Og inden for det tilladte politiske spektrum findes der trods alt forskelle. Khatami stiller jo op til præsidentposten, spørgsmålet er selvfølgelig hvad han reelt kan få igennem hvis han vælges.

At Khomeneis datter citeres et lidt patetisk, men hun bruges nu ikke som kilde til forholdene på gaden, hun illustrerer styrets selvforståelse, inklusive en vis (meget spag) tvivl om hvad der er den rigtige kurs. At hun overhovedet siger “Jeg ved ikke hvad min far ville have sagt” er interessant nok. Artiklen ville havde vundet ved at sætte hende i perspektiv, og forklare hvad hendes rolle er i dag.

Kan autoritære regimer rundt omkring i verden forsvares med, at de trods alt opnår visse sociale forbedringer, og at folk lære at læse og skrive?. Næ, det kan de ikke, og slet ikke i det lange løb. De samme forbedringer - måske større - kunne være opnået på andre måder.
Men med shahens regime som historisk baggrund, så kan sociale fremskridt selvfølgelig give præstestyret en indre legitimitet. Men nu, hvor den Iranske økonomi har det skidt, tror jeg nok at rigtig store dele af befolkningen ønsker sig en tredje vej. Ja, det er bare mit gæt, jeg tror ikke at iranere på det punkt er særlig meget anderledes end os andre.
Men det er den slags, som det ville være spændende at læse mere om i information.

Martin Stoltze

@Hamid

Den kaotiske udvikling du beskriver, var også den man fik indtryk af i dokumentarudsendelsen på SVT2 (tidligere link).
"unreturnable" kan oversættes med uigenkaldelig. Du mener måske, at "det gik i selvsving"

Du skriver, at folk på landet ikke var så fattige endda. Det ved jeg ikke noget om, var det ikke meget forskelligt? At mange strømmede til byerne er ubestrideligt. Teheran er jo vokset helt vildt og har i dag 12 millioner indbyggere. Nogen lignende er ganske vist sket i de fleste lande, men det skete vist ekstra hurtigt i Iran. De nye sociale spændinger der fulgte, hvordan ser de ud i dag? ved du det?

Hamid Aminrezai

Martin,

Jo, jeg ved ikke hvordan mine sætninger bliver opfattet, men jeg synes, det siger tydeligt, at folk har været fattige og der var stor klasse forskel i samfundet.

Mit første gensyn med landet skete efter godt 13-14 år i 2002 tror jeg, hvor jeg fik "amensty" af landets ånedlige leder Khamenei (generalt alle årgang 1960 op til 1966). Dog var det ren propaganda over for vesten på det tidspunkt.
Nåh, jamen på det tidspunkt havde jeg koncentreret mit besøg på familien og ikke andet. Så rejste jeg efterfølgende 2-3 år efter i 2005 igen, men den gang kunne jeg tydelig se, at selv efterkommere af den gang landsby folk var utilfreds med forholdene, især den økonomiske situation presser befolkningen meget hårdt. De virker dog ikke fattige, men alle klager åbenlyst over situationen. Dog ingen gider/tør gør modstand. Revolutionens generation er forlængst blevet passiv, simpelthen fordi de ikke har råd til at betale ekstra og de fraråder den nye gereration om at gøre noget dumt. De sidder og håber på en "mirakel". Den unge generation har ingen anelse om hvordan landet har haft det under Shahen, som man kalder tyranen. Dog kan man se her:
http://www.youtube.com/watch?v=buTlBLGdUfo

et klip af retsagen for en af Shahens modstander (Khosro Golsorkhi, som kaldte sig "islamisk marxist-leninist). Han blev henrettet af Shahen, men man fik i det mindste lov til at sige hvad han ville (næsten) sige i retten for åben skærm in 1974. Så man kan sige, at Shahen var en tyran som disse "hr.", som man plejer at kalde dem i Iran ;-)

Regimets har ændret sin indenrigspolitik markant i de senere år, men det er stadigvæk propaganda politik. De givet befolkning mere "frihed" og mindre "kontrol". Den unge generation bliver betragtet en potentiel indenrigstrusel for regimet, og derfor passiviserer man dem med "narkotika", "alkohol", "fri sexuel forhold". De unge er frustrerede og vil helst gleme deres elendigheder ved at gå på druk og tage stuffer. Og antallet af smittede med AIDS har steget voldsomt de seneste år mener mange kilder.
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/1881115.stm

Dog kan man se, at i følge artiklen bekæmper man sygdommen, men i langt de fleste tilfælde benægter myndighederne, at det har noget at gøre med de unges frie seksuelle forhold.

Martin Stoltze

SVT har nu lagt et direkte link til første del af dokumentarserien.
http://svtplay.se/v/1443642/dokument_utifran/spelet_om_iran_-_del_1

Hamid Aminrezai

Jeg har skrevet:

"Så man kan sige, at Shahen var en tyran som disse "hr.", som man plejer at kalde dem i Iran ;-)"

Der mangler vist et "IKK" i sætningen, så skal det se sådan her ud:

Så man kan sige, at Shahen var IKKE en tyran som disse "hr.", som man plejer at kalde dem i Iran ;-)

Beklager :-)

Hamid Aminrezai

Martin,
man kan åbenbart ikke se den udsendelse hvis man har en IP udenfor Sverige :-( Det var en skam.
Men tak for det alligevel.

Martin Stoltze

- Nå, det var synd. Det er en BBC produktion som hedder "Iran and the west". Den findes også på BBC2's hjemmeside, men den kan så ikke ses uden for England...
Den bliver genudsendt på SVTs "kunskapskanalen" på fredag 20/2 kl 22.00, og de følgende afsnit altså på SVT2 søndag kl 22.00.

Nina Vestergaard Andersen

Hamid Aminrezai,

Hvorvidt mener du, at det kan antages at et religiøst budskab altid er nemt at sælge til en befolkning, der er i krise? I Irans tilfælde var, mig bekendt, 50 % analfabeter. Eller er det nærmere et samspil af flere faktorer?
Har du set filmen Persepolis? Giver den et godt billede af Iran som du husker det?

Venlig hilsen Nina Vestergaard Andersen

Hamid Aminrezai

Nina V. andersen,

Analfabetisme i samspil med religion spiller en væsentlig rolle i at holde befolkningerne undertrykt.

Jeg er udmærket klar over, at religion er en privat sag i Danmark og man holder et adskilt fra politik og lov. Men Islam er ikke kun en religion, det handler også om politik også i den grad. Og religion i Iran er ligesom sex generelt hos mennesket, er kommet til at blive. Men den udtrykker sig også i form af traditioner, som vi også kender her hjemme hos forskellige muslimske familier. I fleste tilfælde kan man ikke længere genkende forskellen mellem disse, og det praktiseres blindt.

Nå, jamen i vores lille del af verden bliver religion betragtet som noget helligt uden urenheder. Ergo alt hvad der indkapsleres i en religiøs dække, SKAL være rigtig. Det er meget kompliceret at forklare, men vi vælger bevist/ubevist at vie os til alt hvad der har med religionen at gøre. Efter min mening stammer denne form for mentalitet fra manglende dommekraft på de oplysninger, vi modtager fra religiøse overhoveder. og hvis man er analfabeter, så vil det nemmeste være at bare følge med strømmen og stole ganske ubevist og blindt på det, der bliver sagt.

Jeg var jo kun 12-13 år gammel, men jeg kan tydeligt huske, at vi enstemmig deltog i demonstrationerne imod Shahen sammen med alle de landsbyfolk/analfabeter, men det langt fra de fleste af dem forstod slagordene, man råbte mod Shahen og USA. De råbte noget morsomt og meget forkeret. Det var ren manipulation med enhver og alle.
Jeg vil understrege endnu en ting. Jeg kommer selv fra en rimelig veluddannet familie, men religionen har også stræke roder i vores familier. Jeg tør påstå, at de fleste af os kalder sig muslimer uden at have forstået den sande Islam. Det er ingen undskyldning for at blive manipuleret af de snedige, men bare en forklaring.

Jeg har desværre ikke set filmen Persepolis, men i føgle dem, der har set den, er det et godt billede af Iran før og nu.

Men efter min mening har vores elendigheder i det land har intet med religionen at gøre. Hvis ikke der var religion, ville man have kunnet manipulere folket alligevel, fordi vi har være analfabeter. Informatinskilderne var begrænsede på det tidspunkt. I dag har man Internet og der er et hav af veluddannede arbejdsløse unge, som bruger tiden på infosøgning på nettet osv. Men selv disse mennesker, som åbenbart ikke længere køber religionen for at være den rene sandhed, kan ikke helt give slip på det. Jeg tror, det er det generelle billede blandt den unge generation, men vi har også mange unge, der allerede har valgt deres vej unden om religionen. Det er ikke min generation :-)

Det er som nævnt meget kompliceret og jeg er desværre heller ikke ekspert på området. Det kræver ordenlig kendskab til kulturen, før man kunne forstå alt hvad jeg mener. Det er selvfølgelig min egen analyse/forklaring for mig selv af det der er forgået i Iran :-) Håber du kan brug det til noget, ellers må jeg prøve igen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Martin

Tak for debatten. Vi ligger jo ikke helt så langt fra hinanden.

Fremgang i Iran:

citat fra artiklen:

"Måske var det en fejl ikke at være mere åben over for resten af verden. Efter min mening er vi nødt til at ændre systemet for at give de unge mulighed for at udtrykke, hvad de vil"

Ih ja. Hænge homoseksuelle fra kraner; stene kvinder ?

Hvilken fremgang!

Hvilken verden lever Informations journalister egentlig i ?

På trods af sine mange fejl, så tillader Iran flere kvinderettigheder end de fleste teokratier på den Arabiske Halvø og er langt mere demokratiskt. Et af de adskillige paradoks.

Nina Vestergaard Andersen

Hamid Aminrezai,

Undskyld mit sene svar. Mange tak for dit.
Jeg synes det er meget interessant at høre din synsvinkel på det hele, når du rent faktisk har oplevet det.
Har du indtrykket af, at hovedparten af iranerne er muslimer som dig? At de ikke har den største kendskab til islam, men på samme måde som kultur-kristne følger traditionerne og ser sig selv som kristne.
Under revolutionen ville de fleste vel have et opgør med Shahen. De færreste troede vel på/ønskede at dette ville føre til et islamisk styre? Eller gjorde de? Jeg har fået det indtryk at mange landmænd og fattige under revolutionen blev på landet og deltog ikke meget. Du siger dog at mange deltog, men ikke forstod meget.
Er dit indtryk også at mange flygtninge fra Iran ikke oplever store komplikationer ved ankomsten til det nye land i forhold til kultursammenstød o.l.? Hvilke problemer er du selv stødt ind i både kulturelt, politisk...?
Hvilken fremtid ser du for Iran? Er der håb om demokrati eller er de yngre generationer ikke så revolutionære?
Jeg er meget nysgerrig. Håber du forstår mine lidt rodede spørgsmål.

Niels B. Larsen

Ethvert fremskridt i ethvert land blegner i betydning når samme land indfører et tilbageskridt som Sharia.

I gamle dage hed det "hellere død end rød".

I nutiden er "rød" erstattet af "muslim". :-(

Hamid Aminrezai

Nina V. Andersen

Jamen det er helt i orden. Jeg er desværre ikke nogen politiskkommentator. Jeg tror, jeg har nævnt det inddirekte, men det glæder mig at dele mine oplevelser med andre intresserede. Ærlig talt har jeg ikke oplevet ret mange, der intresseret sig for Iran på den måde, du stiller spørgsmål, de sidste 19 år, jeg har boet i Danmark.

Du spørger:
"Har du indtrykket af, at hovedparten af iranerne er muslimer som dig? At de ikke har den største kendskab til islam, men på samme måde som kultur-kristne følger traditionerne og ser sig selv som kristne."

Det er faktisk mit indtryk. Se, man er faktisk ikke interesseret i, at befolkningen i Iran skal lære andre udgaver af Islam på end det, regimet vil have dem til tage til sig.
Lad os starte det på denne måde. For mange af danskere lyder religion, og især Islam som overtro. Men hvis det passer, burde man ikke undervise og speciailisere folk på universiteter rundt omkring i verden. Islam har et budskab, som bør studeres og forstås inden man dømmer det.

Uvidne folk kan man nemt manipulere med uden at skulle bruge krudt på det. De passer sig selv mens magthaverne fører f.eks. udenrigspolitik som det passer dem, uden at de spørger befolkningen. Og så bliver hele befolkningen fremstillet som tilhængere af regimets tilhængere. Men hvis vi vender tilbage til revolutionenstid, så skal I vide, at der ikke var tale om en "islamisk stat" overhovedet. Målet var Shahen og hans korrupte styr. Det var netop derfor alle andre små forbudte modstandsgrupper (hovedsageligt forskellige kommunistiske grupper) med alle mulige sindsyge ideologier tog Khomeinis ord for den gode vare, da han lovede, at præster ikke kommer til at spille nogen rolle i den kommende stat, og at det ville være et folkevalgt styr. Men det blev det sandelig også, for efter revolutionen stemte over 99% på en islamisk republik efter at Khomeini inddirekte beordrede alle troende til at stemme på en islamisk republik. Man spurgte ham: Hved skal man stemme på synes De?
Han sagde: JEG stemmer på islamisk stat (og ikke en gang republic)

Det er ærgerligt, at I andre ikke kan forstår denne videoklip: http://irannegah.com/Video.aspx?id=1038
men det er en veldokumenteret bevis på min påstand, at simpelthen ALLE deltog i revolutionen og senere vælget om den islamiske stat, men langt fra de fleste var klar over hvad man var på vej til. Og det er igen fordi man valgte at stole på Khomeini og Co. Man kan måske heller ikke bekylde ham for at havde løjet for folk. Det var vores egen skyld, at vi valgte blindt at stole på det, der blev sagt uden at have forstået meningen.
De fleste på denne video kunne ikke en gang læse/skrive. Men selv byfolket stemte på det, Khomeini ville have i den tro, at alle ville få en retfærdig behandling under den kommende stat.

Du spørger:
"Er dit indtryk også at mange flygtninge fra Iran ikke oplever store komplikationer ved ankomsten til det nye land i forhold til kultursammenstød o.l.?"

Tja, jeg tør påstå, at vi er blandt den gruppe, der hurgtigere kan tilpasse sig nye forhold, netop fordi vi har flygtet fra religiøs ekstremisme, og mange af os har endda tendens til at give skylden religionen, ergo tror de heller ikke længere på hverken Gud eller religionen af nogen form. Dog kender jeg mange iranere, der konverterede til kristendommen her i Danmark, men jeg tvivler stærkt på, at de har forstået budskabet i kristendommen heller. Det er bare deres måde at vise deres utilfredshed med Islam og et forsøg på at blive "integreret" i samfundet.
Men selv disse folk glemmer ikke hjemlandet. Man har konstant hjemve og savner de gode gamle dage sammen med resten af familien. Og det er ikke noget at sige til. Ganske menneskeligt, synes jeg.

Måske har jeg fået en helt forkert indtryk af danskerne og har misforstået det hele gennem de sidste 19 år, men jeg føler mig undertrykt på en måde! Jeg har ikke fået det direkte at vide, men hver gang jeg vil tale mit eget sprog (persisk) i offentligheden, lad os sige med mit barn, så lyder det også forkert i mine egne ører endda. Så kan jeg stadigvæk ikke vide, om det er mig, der undertrykker migselv, eller er det alle de blikke, der bliver rettet mod mig i det øjeblik, der får mig til at føle det som det føles... altså FORKERT?! Jeg har ikke tænkt mig og vil ikke miste min identitet. Jeg vil tale det sprog, jeg er vokset op med... også til mit barn. Begge mine børn har en ordforråd, der er større end deres jævnalderne danske børn, i følge skolen, og jeg vil påstå, at det skyldes deres modersmål. Vi taler selvfølgelig meget danske derhjemme, men jeg synes stadigvæk, at de skal lære at tale rigtig dansk af etno danskere og ikke af mig!
Jeg har forstået, at min religion aldrig bliver accepteret bl. danskerne, men som tolerante folkefærd forventer jeg, at de skal respektere mit valg, ligesom jeg respekterer deres.

Og endelig spørger du:
"Hvilken fremtid ser du for Iran? Er der håb om demokrati eller er de yngre generationer ikke så revolutionære?"

Tjaaa... demokrati i sin eropæiske form tror jeg ikke, vi kan opleve i iran, i hvert fald ikke de næste 2 generationer. Selvom der store modvilje mod religionen blandt folk i Iran, er det ikke ensbetydende med at de forstår begrebet "demokrati". Demokrati bliver stadigvæk forvekslet med "frihed til at gøre hvad man har lyst til". Selv i en demokrati som den danske, skal man stadigvæk bevæge sig indenfor lovens rammer og benytte frihenden inden for disse rammer.
Myndighederne har dog givet den unge generation mere sociel frihed, men de indrømmer det ikke. Forstået på den måde, at man afviser at have afskaffet kontrollen over folkets daglige liv, men kan høre/se, at der eksister meget frie sekselle forhold bl. unge, narko og stuffer hærger bl. denne gruppe osv. osv. Men det er bare for dæmpe politiske/socielle protester mod regimet. Arbejdsløsheder, inflation og meget skæv økonomisk ulighed i den grad, gør det heller ikke nemere for regimet/folket.

Der kan sikkert skrives meget mere om emnet, men jeg synes man skal først høre flere historier/udgaver om det før man kan danne sig et billede tætest på virklighen.

Så rent faktisk vil jeg gætte, at landet bevæger sig hastigt mod kaotiske forhold hvis ikke regimet først og fremmest gøre noget ved økonomien. Og opstanden vil igen komme fra samme folk, uvidne, desparat, deprimeret. Jeg synes, man skal gå i dialog med moderate reform politikere/tilhængere og rede situationen. Jeg tror ikke på en radikal magtskift, for det ender altid med at få blodbad og koas. De forhold har vi haft nok af i Iran.