SANKT PETERSBORG - Om sommeren sidder der normalt mange unge og glade studerende og nyder det eller læser på universitetets flodpromenade i Nordens Venedig. Men lige nu er der koldt og næsten mennesketomt.
Til gengæld er der mange studerende øverst oppe under taget i det Filologiske Fakultets smukke, men noget medtagne gamle bygning. Her ligger afdelingen for skandinaviske sprog. Og her er docent Elena Krasnova netop i gang med at starte undervisningen af det ene af de nuværende to hold på hver syv danskstuderende. De ser glade og forventningsfulde ud, også den altid begejstrede lærer, men de er alle bekymrede, for den økonomiske krise har også ramt både de studerende og universitetet. Faktisk er de russiske medier fyldt med beretninger om, hvordan både studerende, som selv skal betale på grund af dårlige karakterer, og gratisstuderende må leve under kummerlige forhold og i mange tilfælde opgive studierne på grund af krisen.
Ikke råd til kursus
Natasja Grjasnevitj, 19 år, fortæller, at hun har problemer, for hendes far er netop blevet fyret fra sit job som journalist ved et erhvervsmagasin.
"På grund af den økonomiske nedtur har de ingen annoncer mere, firmaerne har ikke råd," siger hun på perfekt dansk.
"Så far blev fyret sammen med mange andre. Han får dog lov at arbejde lidt endnu, men får kun en tredjedel af lønnen. Og han skal forsørge mig og min søster, min mor og bedstemor."
Natasja Grjasnevitj går gratis på universitetet, men må som så mange andre nøjes med 1.000 rubler (200 kroner) om måneden i stipendium. Hendes far har hidtil betalt for et guidekursus, så hun kan få et sommerferiejob som guide, men det har han ikke råd til at betale for mere.
"Så jeg ved ikke, om jeg kommer til at tjene noget. Desuden er der jo også på grund af krisen færre turister," siger Natasja, hvis mor underviser i finsk og bedstemor i kinesisk.
Men med en universitetslærers løn kan det være svært at klare sig, "når prisen på mad er steget med 25 procent," siger hun.
Nødvendige bijobs
Hendes medstuderende udi det danske, Kostja Nefjodov, 19 år, tilføjer på lige så form fuldendt dansk:
"Mange af mine venner har mistet deres fritidsarbejde, en af dem, som er økonomistuderende, var bilsælger, han er blevet fyret i januar. Nu tjener han intet og har endda løn til gode tilbage fra november. Det samme gælder mange andre af mine bekendte."
Kostja Nefjodov er heldig, for hans forældre har et par butikker med salg af husdyr, som stadig går godt. Han bor hjemme og er helt afhængig af forældrene, for han kan heller ikke regne med job som turistguide.
"Jeg fornemmer, at der er tale om en meget alvorlig krise, bare se på valutakurserne og det de hele tiden taler pessimistisk om på tv, også mine venner, som studerer økonomi, er pessimister."
Heller ikke deres lærer, docent Elena Krasnova, som har været ansat ved afdelingen i 20 år og taler fuldstændig flydende dansk, er optimist. Hun fortæller, at lærerne på universitetet nok stadig får nogenlunde det samme i løn som tidligere, men at inflationen er ved at æde den op.
"Men hverken før eller nu er lønnen på 20.000 rubler (4.000 kroner) nok til at leve for. Jeg og næsten alle andre lærere må have job ved siden af for at klare sig. Jeg oversætter bøger og har været med til at lave den dansk-russiske ordbog, jeg siger ikke nej til noget, tolker og oversætter, for jeg kan ikke leve af lønnen, selvom jeg er docent og har været ansat siden 1980. Min søn, som er ph.d.- studerende har ikke fået løn i 3 måneder og må derfor blive boende hjemme hos mig og min mand, som er ingeniør og laver software. Også i hans firma mærker de krisen."
Ingen ophold i Danmark
Elena Krasnova frygter for sine studerendes fremtid. Hun fortæller om, at det er blevet meget svært for danskstuderende i Sankt Petersborg. Den danske regering har lukket konsulatet i byen, som tidligere var med til at skaffe job til mange unge og til at skaffe studieophold i Danmark.
"Det bliver svært for unge, som gerne vil lære dansk, og som interesserer sig for Danmark. I de sidste seks-otte år er det blevet sværere og sværere at få studieophold og visum i Danmark. Demokratifonden, som nu er lukket, gjorde det muligt for mange at komme på længere ophold i Danmark og forbedre sproget og kendskabet til dansk kultur. Det er i dag næsten umuligt for vore studerende. Den officielle kulturaftale mellem Danmark og Rusland burde gøre det muligt, men den bruges næsten udelukkende til udveksling af studerende inden for naturvidenskab," siger Elena Krasnova, der nok i dag er Ruslands førende danmarkskender.
Samtidig retter hun en stærk kritik imod de russiske myndigheder for deres manglende satsning på uddannelse.
"Forholdene på universiteterne med hensyn til finansiering har længe været helt uacceptable. Og de bliver værre nu under krisen. Der mangler simpelthen en klar satsning på uddannelser, som er så nødvendige for Ruslands fremtid. Det kan simpelthen ikke blive ved med at går, som det er gået de senere år, for så ender det galt for landet," siger Elena Krasnova.
Præsident Dmitrij Medvedev, som ligesom Krasnova er fra Sankt Petersborg og uddannet på universitetet her, synes at have hørt universiteternes og de studerendes nødråb. I hvert fald har han på sin blog lavet et indslag om netop uddannelsernes og de studerendes situation. Her bebuder han, at der vil blive udstedt studielån til de studerende, som klarer sig godt, til meget lave renter, øget statsstøtte til de undervisningsinstitutioner, som lever op til moderne undervisningsstandarder, og en højere lønninger til lærerne. På trods af krisen.
Se: www.kremlin.ru
