Læsetid: 4 min.

Sharia er prisen for fred i Pakistan

Pakistans regering har accepteret Talebans krav om at indføre sharia og trække den pakistanske hær tilbage fra bevægelsens højborg på grænsen til Afghanistan. Eksperter er bekymret over udsigten til et nyt middelalderligt Taleban-land
Pakistans regering har accepteret Talebans krav om at indføre sharia og trække den pakistanske hær tilbage fra bevægelsens højborg på grænsen til Afghanistan. Eksperter er bekymret over udsigten til et nyt middelalderligt Taleban-land
18. februar 2009

Blot tre timers kørsel fra Islamabad begynder Taleban-land. I Swat-dalen på grænsen til Afghanistan har militante islamister efterhånden fået så stor magt, at den pakistanske regering har kastet håndklædet i ringen og tilsyneladende opfyldt alle oprørernes krav. Tirsdag bekræftede den pakistanske regering, at der er indgået en aftale om at indføre sharia i et område, der omfatter omkring to millioner mennesker, samt en omgående våbenhvile, der betyder, at de 12.000 pakistanske soldater i området kun vil skyde, hvis de bliver angrebet, og i øvrigt er parat til at trække sig ud, hvis våbenhvilen holder.

I Swat har aftalen vakt jubel hos en krigstræt befolkning, der håber, at kampene mellem den pakistanske regeringshær og de islamistiske militser, der har kostet 1.500 livet og gjort 100.000 hjemløse, vil være forbi.

Iagttagere og eksperter er imidlertid dybt bekymret over udsigten til et nyt middelalderligt Taleban-land med håndsafhugninger, henrettelser og ekstrem kvindeundertrykkelse.

Det totale nederlag

Aftalen med islamisterne i North West Frontier Province opfattes af Pakistan-eksperter som en total overgivelse til Taleban og deres allierede og et bevis på, hvor trængt den pakistanske regering er.

"Det er et klart tegn på, at Islamabad har erkendt, hvem der reelt har magten i Swat, og opgivet at ændre på det," siger Garett Price fra Storbritanniens førende tænketank, Chatham House.

Så sent som i weekenden indrømmede Pakistans præsident, Asif Zardari, da også i et interview med den amerikanske tv-station CBS, at:

"Taleban er til stede i store områder på vores side af grænsen," og betegnede den pakistanske hærs kamp mod Taleban som en "kamp om Pakistans overlevelse".

Også den norske Pakistan-ekspert Karin Ask fra Chr. Michelsen Instituttet mener, at aftalen i Swat er et bevis på den pakistanske regerings svaghed.

"Alt tyder på, at aftalen er indgået, fordi de har opgivet at få kontrol med området. I stedet håber de på, at lokalbefolkningen selv vil klare islamisterne og gøre oprør, hvis de forsøger at indføre et ligeså ekstremt sharia-system som det, deres afghanske søsterorganisation praktiserede i Afghanistan før 2001," siger hun.

Kvinder betaler prisen

Karin Ask understreger, at det især bliver kvinderne og de omkring 100.000 skolepiger i Swat-området, der kommer til at betale prisen for fredsaftalen. Allerede nu holder mange familier deres piger hjemme, efter over 100 pigeskoler er blevet brændt ned og forældrene truet af de militante grupper.

"Regeringen har reelt ladt halvdelen af befolkningen i stikken," mener Karin Ask.

Samme holdning har Anber Raz fra den pakistanske kvinderetsorganisation Equality Now.

Allerede nu kan man finde markeder i Swat, hvor skilte forbyder kvinder adgang, der er udstedt påbud om tilsløring og forbud mod, at kvinder forlader hjemmet uden at være i selskab med et mandligt familiemedlem. Alt samme regler, der minder om dem, Taleban indførte i Afghanistan fra 1996 til 2001, påpeger hun i en skarp kommentar i den britiske avis The Independent.

"Pakistans kvinder fortjener ikke, at deres rettigheder bliver ofret på ekstremismens alter," skriver hun og anklager bl.a. den pakistanske regering for at bryde forfatningen ved at acceptere et særligt sharia-retssystem i Swat.

"Det er forfatningsstridigt og helt uacceptabelt, at regeringen på denne måde accepterer oprettelsen af et parallelt retssystem, der anvendes til at fratage halvdelen af befolkningen dens rettigheder," mener hun.

Begejstrede talebanere

Både Garett Price og Karin Ask understreger, at aftalen i Swat er en stor sejr for Taleban, der ikke kan undgå at få den opfattelse, at hvis bare de fortsætter kampen længe nok, skal de nok nå deres mål.

"Hele vores kamp går ud på at få indført sharia. Hvis aftalen fører til indførelse af sharia, er vi indstillet på at samarbejde fuldt ud," lød da også meldingen fra bevægelsens talsmand i Swat, Muslim Khan.

Han understregede i samme åndedrag, at målet stadig er at få indført sharia overalt.

Både i Pakistan og Afghanistan har talebanernes styrke fået stadig flere politikere, diplomater og militærfolk til at slå på tromme for fredsforhandlinger med Taleban. Aftalen i Swat følges derfor med stor opmærksomhed. Garett Price mener dog, at en fredsaftale i Afghanistan ligger langt ude i fremtiden.

"USA er ikke nået dertil endnu, men der er ingen tvivl om, at det er i den retning, vinden blæser", siger han. Det er Karin Ask enig i:

"Det ender med en eller anden form for magtdeling på et tidspunkt. Den afghanske regering er jo allerede gået i gang med at finde ud af, hvilke dele af Taleban, det kan lade sig gøre at forhandle med. Taleban er ikke nogen entydig bevægelse, og der er givetvis folk, man kan tale med. I Pakistan har regeringen selvfølgelig også ret til at forhandle med landets egne oprørsbevægelser, men det er ikke sikkert, resultatet bliver særlig kønt", siger hun.

Garett Price advarer da også om, at Swat-aftalen kan blive en lakmustest for, om det overhovedet kan lade sig gøre at lukke Taleban ind i varmen uden at sætte alle de sociale rettigheder over styr, som det internationale samfund har sat sig for at forsvare, især i Afghanistan.

"Hvis Swat udvikler sig til et nyt ekstremt Taleban-land, så bliver det umuligt for det internationale samfund at acceptere en fredsaftale i Afghanistan", siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu