Læsetid: 4 min.

'Hvis shia-regeringen bliver, vil Iran og Irak blive ét land'

Amerikanerne overlader stadig mere sikkerhed til de irakiske sikkerhedsstyrker. Men hos sunnimilitser er der ikke meget tillid til den shia-dominerede regering og dens nationale politi. 'Vi ved, at de vil smide os i fængsel i samme øjeblik, amerikanerne ruller over grænsen til Kuwait,' siger en nordirakisk stammeleder
40-årige Siad Hassan er med i militsen Iraks Sønner, der ligesom de andre militser i Samarra fra april, når amerikanerne er ude af Irak, skal tage deres ordrer fra den shia-dominerede regering.

40-årige Siad Hassan er med i militsen Iraks Sønner, der ligesom de andre militser i Samarra fra april, når amerikanerne er ude af Irak, skal tage deres ordrer fra den shia-dominerede regering.

Tobias Havmand

3. februar 2009

SAMARRA - De ramponerede biler holder i en lille kø uden for Jberia 2, et fattigt kvarter uden for Samarras historiske bycentrum. De lokale finder sig tålmodigt i, at deres biler bliver undersøgt af sikkerhedsvagter, før de kan køre videre ind bag tre-fire meter høje betonmure, der omkranser hele kvarteret.

"Der er ikke mange problemer i dag," siger vagten Siad Hassan, mens han vifter en taxa igennen kontrolposten. "For et halvt år siden var der mange angreb. Men i dag er det største problem, at folk ikke har arbejde - at de er fattige," konstaterer han.

Den 40-årige bygningsarbejder startede som soldat, efter at en onkel og to fætre forsvandt for godt ti måneder siden. Efter at familien i en periode selv forgæves havde forsøgt at finde dem, tilbød en lokal militsleder fra de amerikansk-allierede Sahwa-militser at hjælpe dem. Siad Hassan fik udleveret en uniform, en AK47 og en månedlig løn betalt af de amerikanske koalitionsstyrker. Hvad onklen og fætrene angik, blev han aldrig klogere.

"Jeg tror, de er døde og ligger begravet derude et sted," siger han og peger ud mod ørkenen.

Til gengæld fik han et arbejde, som han håber vil bane vej for en stilling i politiet. Og han er ikke alene. De væbnede militser, der har støttet amerikanerne i kampen mod al-Qaeda-relaterede oprørere i det sunnidominerede Nordirak, er langsomt ved at blive konverteret til politifolk i den løbende indsats for at gøre sikkerheden i Irak til et nationalt og ikke et amerikansk anliggende.

Skepsis

I Samarra skal militserne, der går under mange forskellige navne som Iraks Sønner, CLC, Sahwaa etc. fra april finansieres af regeringen. Det er imidlertid nemmere sagt end gjort. Militserne, som i vid udstrækning selv er gamle oprørere, er nemlig dybt kritiske over for den shia-dominerede regering og dens nationale politi. Når amerikanerne, der i vid udstrækning er blevet militsernes allierede, ikke længere er i Irak, er det de tidligere fjender i den shia-dominerede regering, der skal være deres direkte foresatte.

Tonen er i hvert fald ikke positiv i den hvide klynge af huse på en lille bakketop med udsigt over det meste af Samarra, hvor de vigtigste af militslederne er samlet til et møde. Udenfor slentrer teenagere skødesløst omkring med kalashnikovs over skuldrene, mens de gamle mænd indenfor med ternede tørklæder om hovedet og bedekæder mellem hænderne er mere opbragte:

"Koalitionssoldaterne støttede os med at smide al-Qaeda ud af Samarra, og derfor er vi begejstrede for dem. Men vi hader regeringens nationale politi, som kommer fra Bagdad og sydpå. Vi vil gerne bede amerikanerne om at sparke dem ud af Samarra," siger Abu Faroukh, en stammeleder, der fik sine to sønner dræbt al-Qaeda-oprørere.

"Vi ved, at de vil smide os i fængsel i samme øjeblik, amerikanerne ruller over grænsen til Kuwait. Hvorfor? - fordi de er shia," siger Faroukh, der mener, at politiet består af folk fra Mehdi-hæren og Badr-brigaden - de væbnede dele af det shiitiske parti ISCI og Sadr-bevægelsen.

"De er rekrutteret af Iran. Vi er sønner af sunnier. Det kan aldrig gå godt," fastslår han.

"Jeg ved, de har filer på hver eneste af os, fyldt med falske anklager, som de bare venter på at hente frem, når amerikanerne forsvinder," insisterer en af de andre ledere.

Et land

Spørsmålet er, om og hvornår de sunni-dominerede militser vil blive opløst. Optagelsen i politiet og hæren er forsinket - blandt andet fordi Maliki-regeringen er nervøse for at få sunni-soldaterne ind i de shia-dominerede nationale sikkerhedsstyrker. Ingen af de politiske og sekteriske grupper må i princippet have bevæbnede militser, og regeringens indsats mod Mehdi-hæren i Basra og Bagdad har medvirket til at mindske deres indflydelse, mens kritikere har beskyldt Maliki for at være i gang med at skabe sin egen milits med skabelsen af de såkaldte 'Specialgrupper'.

Spørgsmålet er også, hvor længe regeringen vil understøtte det enorme sikkerhedsapparat, der er opstået i kølvandet på den forbedrede sikkerhed, hvor successen også til dels dækker over, at en overvældende andel af de folk, der kunne have fundet på at gøre oprør - bl.a. på grund af fattigdom - ganske enkelt er blevet betalt for at iføre sig en uniform, enten af USA eller den irakiske regering.

Som ved en anden kontrolpost, hvor en militsleder, iklædt en sandfarvet amerikansk uniform a la første golfkrig, kommer ubekymret hen og hilser på de amerikanske soldater, der muntert kalder ham A.Q - et kælenavn fra hans helt utilslørede fortid hos en al-Qaeda-oprørsgruppe i byen.

Foreløbig er der tålmodighed med regeringen, men tålmodigheden har en grænse.

"Hvis denne shia-regering bliver, vil Iran og Irak blive ét land. Jeg har ingenting imod Iraks shiiter, men vi vil ikke tage vores ordrer fra Iran eller fra gejstlige," som en militslederne siger, mens en anden understreger, at militslederne godt kan skifte side:

"Vi er færdige med al-Qaeda. Problemet er med det irakiske nationalpoliti nu. Vi vil ikke lade os undertrykke. Hvis de forfølger os, kan vi snart komme til at kæmpe på hver vores side igen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu