Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sidste amerikanske soldat ude af Irak om tre år

Præsident Obama vil overlade roret til irakerne, men lover at hjælpe dem med overgangen til fuld suverænitet. USA vil bl.a. bistå med genbosættelse af millioner af irakiske flygtninge
Udland
28. februar 2009
USA-s præsident, Barack Obama, lovede i går, at alle USA-s militære styrker vil være ude af Irak ved udgangen af 2011.

USA-s præsident, Barack Obama, lovede i går, at alle USA-s militære styrker vil være ude af Irak ved udgangen af 2011.

Getty Images

BOSTON - Præsident Barack Obama lovede i går, at alle USA's militære styrker vil være ude af Irak ved udgangen af 2011 - altså om to år og 10 måneder. Det er næsten ni år efter USA's invasion af landet i marts 2003.

"Vores militære tilbagetrækning sender et klart signal om, at Irak selv vil bære ansvaret for sin fremtid. Irak er et suverænt land med legitime institutioner; USA kan ikke - og bør ikke - træde i deres sted," pointerede Obama i går i en tale til marineinfanterister i Camp Lejeune i North Carolina.

Han udstedte også en personlig garanti for, at USA under hans ledelse hverken er ude efter irakisk territorium eller irakisk olie.

Men præsidenten advarede samtidig om, at USA ikke vil efterlade Irak i perfekt stand.

"Vi vil ikke lade forfølgelsen af det perfekte hindre os i at opnå realistiske mål. Vi kan ikke eliminere alle dem, som opponerer mod USA eller sympatiserer med vores fjender. Vi kan ikke agere politi på Iraks gader, indtil de er fuldstændig sikre, eller blive i landet, indtil foreningen af Irak er fuldstændiggjort," sagde Obama.

Efter 4.250 amerikanske døde og en krigsudgift på 1.000 mia. dollar er det nu op til irakerne at skabe deres egen fremtid, konstaterede Obama.

"Vores store udfordring bliver at fokusere på Afghanistan og Pakistan, at lette byrderne, der er pålagt vores militær, og at genopbygge vores økonomi."

Det moralske ansvar

Men i de næste par år vil USA give irakerne en stor hjælpende hånd. Obama lagde især vægt på USA's "moralske ansvar" og "strategiske interesse" i at bistå millioner af fordrevne irakere i og uden for landet med at blive genbosat. I den forbindelse lovede han at afsætte ressourcer og mobilisere international bistand til at få de internt fordrevne og flygtninge i udlandet genbosat i Irak.

I dagene inden Obamas Irak-tale havde der hersket en vis usikkerhed om, hvorvidt han ville overholde sit valgløfte om at tilbagetrække alle kampstyrker 16 måneder efter sin indsættelse som præsident 20. januar. Perioden blev i sidste instans udvidet til 19 måneder og 11 dage - eller til 31. august 2010.

Det gav ikke anledning til protester. Derimod vakte det mishag og uro i Det Demokratiske Partis topledelse, da anonyme Obama-rådgivere lod sive, at USA stadig vil have 50.000 af de nuværende 142.000 soldater udstationeret i Irak efter tilbagetrækningen af kampstyrkerne i efteråret 2010. Nancy Pelosi, forkvinde i Repræsentanternes Hus, og Senatets flertalsleder Harry Reid gav begge udtryk for overraskelse over det høje tal.

På et møde sent torsdag i Det Hvide Hus insisterede medlemmer af Det Demokratiske Partis lederskab i Kongressen på, at tallet skulle bringes længere ned end 50.000. Men forsvarsminister Robert Gates og de militære chefer ønskede at have fleksibilitet i tilfælde af, at noget går galt under overgangen til de irakiske styrkers fulde kontrol med landets sikkerhed.

Fredsaktivister tier

Derfor indbyggede Det Hvide Hus i sidste øjeblik fleksibilitet i tallet, således at præsident Obama i sin tale nævnte en reststyrke på mellem 35.000 og 50.000 soldater mellem 1. september 2010 og 31. december 2011. Obama fulgte også de militære chefers anbefaling om at bevare størsteparten af den aktuelle styrke i Irak til og med det planlagte valg i december.

Barack Obamas base i den amerikanske fredsbevægelse undlod at protestere og mobilisere deres medlemmer. Ingen af venstrefløjens websider beskæftigede sig i går med tilbagetrækningen fra Irak. Andre og mere nære problemer optager dem.

Det republikanske lederskab i Kongressen var der-imod generelt positivt indstillet over for præsidentens tilbagetrækningsplan. Senator John McCain, der under sidste års valgkamp havde beskyldt sin rival for at prioritere sin politiske karriere højere end USA's sikkerhed, næsten skamroste Obamas plan. Nogle få republikanere sagde, at de hellere havde set kampsoldaterne blive noget længere i Irak.

Men præsidenten er dækket ind af sit militære bagland. Forsvarsminister Gates, de øverstkommanderende i Irak og general David Petraeus i den centrale kommando skal alle som én have bakket op om Obamas plan i diskussioner i Det Hvide Hus.

Lønstigning til soldaterne

I Camp Lejeune virkede de flere tusind forsamlede marineinfanterister begejstrede for præsidentens besøg og hans løfte om tilbagetrækning fra Irak. Men det største bifald høstede Obama, da han lovede at hæve soldaternes løn og bygge flere klinikker og hospitaler for fysisk sårede og mentalt handicappede krigsveteraner.

I finanslovforslaget fremlagt torsdag fremgår det, at krigsveteranernes ministerium vil modtage ekstra bevillinger på 25 mia. dollar over de næste fem år eller en 10 pct. stigning pr. år. Det er en indfrielse af et andet af Obamas valgløfter. Budgetforslaget stiller derimod i udsigt, at Pentagons indkøbsbudget - som består af en fjerdedel af Pentagons udgifter - vil blive indskrænket i de næste fem år.

"I en epoke, hvor så mange mennesker og institutioner har handlet uansvarligt, gjorde I det modsatte, meldte jer frivilligt og bar den tungeste byrde," sagde Obama til marineinfanteristerne.

Læs Obamas Irak-tale på www.luftskibet.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her