"Det er vores land, og I er vantro. Forlad Somalia for jeres egen sikkerheds skyld. Ellers vil vi fortsætte med at slå jer ihjel." Sådan lyder det umisforståelige budskab fra Somalias nye de facto-magthavere, den islamistiske Shabab-milits, til de 3.500 soldater fra Den Afrikanske Union, der i weekenden blev udsat for det tredje angreb siden nytår. Elleve blev dræbt og femten såret, da to selvmordsaktivister søndag sprang sig selv i luften uden for en af styrkens baser i den somaliske hovedstad Mogadishu.
Selvmordsangrebet er et klart tegn på, at de cirka 3.500 ugandiske og burundiske soldaters dage i Somalia er talte. Eksperter forudser, at styrken må evakueres inden for den nærmeste fremtid, og Somalia overlades til Sha-bab-ungdomsmilitsen eller til et traditionelt klanstyre, der i praksis betyder, at Somalia ophører med at eksistere som stat.
Kompromitteret
"Chancen for, at styrken kan blive i Somalia, er lig nul," vurderer Bjørn Møller, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og peger på, at Den Afrikanske Union ingen troværdighed har efter i årevis at have beskyttet diverse overgangsregeringer, som har forsøgt at regere uden nogen form for folkelig legitimitet.
"De er alt for kompromitterede," siger han og forudser, at Den Afrikanske Union inden længe bliver nødt til at evakuere samtlige 3.500 mand.
De afrikanske fredstropper, der kommer fra henholdsvis Uganda og Burundi, er i øjeblikket den somaliske regerings eneste beskyttelse mod de islamistiske oprørere, der kontrollerer store dele af landet, herunder parlamentsbyen Baidoa. I hovedstaden Mogadishu er regeringens kontrol begrænset til nogle enkelte gader og hoteller, hvor regeringspolitikerne holder til.
Siden januar har de fleste politikere, herunder den nyvalgte præsident Sharif Ahmed og premierminister Omar Sharmarke, befundet sig i sikkerhed i nabolandet Djibouti.
De afrikanske fredsstyrker har siden 2007 fungeret som livvagter for regeringens ministre, men har generelt haft nok at gøre med at beskytte sig selv, deres baser og udstyr. I dag befinder de 3.500 soldater sig næsten alle i og omkring hovedstaden, hvor de har forskanset sig i deres forlægninger.
Drab på civile
Når AMISOM, som den afrikanske fredsstyrke hedder, er blevet så upopulær, skyldes det desuden, at styrken flere gange har været involveret i skyderier med store civile tab til følge. En typisk episode fandt sted i begyndelsen af februar, hvor en af AMISOMs enheder kørte på en vejsidebombe. Som svar gav soldaterne sig til at skyde vildt omkring sig og dræbte mindst 13 civile og sårede 15. AMISOM har afvist at være ansvarlig for civile tab i denne episode, men det er ikke det eneste tilfælde, hvor de afrikanske fredsstyrker er under mistanke. I september sidste år skød de ifølge øjenvidner og uafhængige journalister direkte ind i Mogadishus Bakara-marked, hvor oprørsgrupper havde forskanset sig.
Den internationale menneskeretsorganisation Human Rights Watch har gentagne gange opfordret FN til at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, der kan efterforske de mange menneskerettighedskrænkelser og overgreb, som ifølge organisationen er begået af alle krigens parter. Men det har Sikkerhedsrådet endnu ikke været villig til.
Shabab eller klanstyre
Når Den Afrikanske Union forlader landet, er Somalia reelt overladt til sig selv.
Alle forsøg på at samle en FN-styrke, der kan overtage ansvaret, er slået fejl. Ingen lande har lyst til at se deres soldater blive slæbt efter en jeep gennem Mogadishus gader, som USA oplevede det under sin skæbnesvangre invasion i begyndelsen af 90'erne.
"Sporerne skræmmer, og desuden opfatter det internationale samfund i stigende grad situationen i det borgerkrigshærgede land som håbløs," siger han.
Bjørn Møller spår, at resultatet vil blive et af to. Enten overtager Shabab kontrollen med landet, eller også vender Somalia tilbage til det traditionelle klanstyre, som eksisterede fra 1995 til 2004. Hvis det sker, vil Somalia reelt ophøre med at eksistere som stat.
"Sidste gang fungerede det betydelig mere fredeligt, end man skulle tro," siger Bjørn Møller. Klanernes interesse i at undgå stridigheder med krav om blodhævn, kompensation osv. var så stor, at der kun var fred det meste af tiden.
En international intervention tror han ikke på:
"Det vil kræve en meget velbevæbnet styrke med et særdeles robust mandat at holde sammen på Somalia", siger han. "Og det er der i øjeblikket ingen muligheder for."
