Læsetid: 5 min.

Det sorte marked vokser i krisetider

Den skjulte og ikke-registrerede del af økonomien vil vokse i takt med at finanskrisen udvikler sig til en længerevarende økonomisk krise, vurderer forskere. Og hvorfor? Sådan er kapitalismen...
Myndigheder taler om 'sort arbejde' som en afvigelse fra markedsnormen, men reelt er det en integreret del af kapitalismen i dens nuværende form. Endnu flere aktiviteter vil blive presset over i -undergrundsøkonomien- som følge af den økonomiske krise, mener forskere.

Myndigheder taler om 'sort arbejde' som en afvigelse fra markedsnormen, men reelt er det en integreret del af kapitalismen i dens nuværende form. Endnu flere aktiviteter vil blive presset over i -undergrundsøkonomien- som følge af den økonomiske krise, mener forskere.

Francis Dean

6. februar 2009

Når kapitalismen er i krise, reagerer den ved at skubbe stadig flere aktiviteter over i 'undergrundsøkonomien', hvor uregistreret salg og produktion kan skabe hurtig og høj profit.

Byggeri, landbrug, omsorgsarbejde og rengøring er nogle af de fag, der allerede nu i stort omfang bliver udført uden kontrakter, uden rettigheder for arbejderne - og uden indberetninger til skattevæsenet.

Og finanskrisen, der nu også slår igennem i den 'virkelige' økonomi, vil få undergrundsøkonomien til at boome.

Det forudser forskere i et europæisk forskningsprojekt, Undocumented Workers Transitions (UWT), der offentliggjorde hovedrapporterne på en stor konference i London onsdag.

Undergrundsøkonomien udgør allerede op mod 20 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i flere EU-lande. Skønnet svinger kraftigt afhængig af opgørelsesmetode, men de tal, som UWT-forskerne bruger, anslår, at den skjulte økonomi udgør godt 17 procent af BNP i Danmark.

Og de fleste forskere er enige om, at undergrundsøkonomien har været i vækst i de udviklede lande de sidste 20 år - især koncentreret omkring de store byer.

Ifølge den østrigske økonomiprofessor Friedrich Schneider voksede den med mellem 50-150 procent i lande som Italien, Frankrig og Tyskland i perioden fra den økonomiske krise i starten af 1970'erne til 1998.

Ny fase i kapitalismen

Boomet på den danske skyggeside af økonomien satte ind fra 1980, hvor den i løbet af godt et årti voksede fra 8 til 15 procent og op til 2007 er vokset med endnu et par procent.

Ifølge forskningsprojektet UWT er der tre grundtræk ved undergrundsøkonomien: For det første er den i dag en integreret del af markedet, selvom den ikke optræder i officielle statistikker. For det andet bidrager aktiviteterne i undergrundsøkonomien ikke med skatter eller til social sikring. For det tredje er arbejdsrelationerne i den uregistrerede økonomi ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Omfanget af skjult og ikke-registreret produktion vil formentlig stige markant igen de næste par år, som det er set under de økonomiske kriser efter krakket i 1929 og oliekrisen i 1970'erne.

Det vurderer Fabio Perocco, professor i sociologi og Pietro Basso, professor i socialvidenskab ved Venedig Universitet, der har udarbejdet rapporten om undergrundsøkonomier under det europæiske UWT-projekt.

Ifølge Fabio Perocco er væksten i undergrundsøkonomien faldet sammen med en ny fase af kapitalismen, hvor økonomierne omstruktureres - med f.eks. outsourcing af industri fra de vestlige lande til syd og øst - og der kommer nye organiseringsformer på arbejdsmarkedet -f.eks. at fastansættelser udskiftes med korttidskontrakter eller 'projektansættelser'.

Illegalitet

Undergrundsøkonomien er ifølge flere forskere befolket af både arbejdere med og uden statsborgerskab i det land, de arbejder i, men migranter og særligt dem uden papirer - er overrepræsenteret i den skjulte økonomi, fordi det ofte er det eneste arbejde, de kan få.

Perocco og Basso peger på, at de stramninger i migrationslovgivningen, der er indført i alle EU-lande samt i lande, der aspirerer til EU-medlemsskab, er en af de afgørende forudsætninger for, at undergrundsøkonomien har kunnet vokse eksplosivt i Europa de sidste to årtier.

"Det er tydeligt, hvordan den omfattende produktion af illegalitet - som er konsekvensen af, at det nærmest er blevet umuligt at indvandre lovligt til Europa - har bidraget direkte til disse nye strukturer på arbejdsmarkedet," siger Perocco.

Skellet udviskes

Det har ifølge Basso og Perocco været et afgørende element i en generel reduktion af de økonomiske og politiske omkostninger ved arbejdskraft, at grupper af arbejdere på den måde er blevet presset ud i undergrundsøkonomien.

Men Perocco og Basso advarer mod at tro, at undergrundsøkonomien er noget, der foregår afgrænset fra den formelle økonomi.

Udover at undergrundsøkonomi ikke bidrager til kollektive goder som f.eks. sundhed og uddannelse er den præget af usikre løn- og arbejdsvilkår for de enkelte arbejdere - og det gælder i stigende grad også den formelle økonomi.

Samtidig benytter flere og flere registrerede virksomheder sig af underentreprenører, der enten er helt eller delvist uregistrerede, og som - fordi de ikke betaler overenskomstmæssig løn til deres arbejdere eller skat til staten - kan tilbyde billige ydelser.

"I stedet for at se den 'uformelle' og den 'formelle' økonomi som to forskellige ting, bør man snarere se på undergrundsøkonomi som del af en generel proces mod af-formalisering," siger Perocco og sigter her til stigende forekomst af løsarbejde (kortidsansættelser med eller uden kontrakt), hvor social sikring som f.eks. pension og løn under sygdom er undtagelsen snarere end reglen i mange sektorer i Europa.

Denne udvikling får lige nu turbo på i mange lande som svar på krisens umiddelbare konsekvenser, som når eksempelvis folk i byggesektoren i stigende grad ansættes til et bestemt projekt, og så skal ud og søge arbejde igen, når byggeprojektet er færdigt.

Basso og Perocco peger på, at når fast arbejde og faste lønninger bliver afløst af løse kontrakter med 'fleksible' lønninger og arbejdstider, bliver skellet mellem det formelle arbejdsmarked og undergrundsøkonomien udvisket yderligere.

Britiske job til briter

"Med denne udvikling følger endnu større hierarkisering på arbejdsmarkedet, en tendens til generelt forringede arbejdsvilkår og større konkurrence mellem indfødte og indvandrede arbejdere," siger Perocco.

Konkurrence mellem 'indfødte' og 'indvandrede' arbejdere kom blandt andet til udtryk, da britiske fagforeningsaktivister i sidste uge strejkede under parolen 'britiske job til britiske arbejdere', fordi et italiensk entreprenørfirma - der tager sine egne arbejdere med - vandt en kontrakt om at udvide et olieraffinaderi i det østlige England.

Parolen havde stor lighed med et kontroversielt budskab leveret af den britiske premierminister Gordon Brown, der ved sin tiltrædelse i 2007 understregede, at "tiden er kommet til at uddanne britiske arbejdere til britiske job."

Dårlige vaner

Det er ifølge både de italienske forskere og den amerikanske økonom Saskia Sassen en udbredt forestilling, at undergrundsøkonomien er en konsekvens af migration fra især Den Tredje Verden - en slags dårlig vane, migranterne har taget med sig. Men Perocco og Sassen mener, at det snarere forholder sig sådan, at migranter, der har ringe adgang til den formelle økonomi, i stedet benytter sig af de muligheder, den allerede eksisterende undergrundsøkonomi i Vesten giver dem.

Samtidig er den vestlige økonomi afhængig af undergrundsøkonomien til at levere billig arbejdskraft og billige varer.

Basso og Perocco påpeger i rapporten, at institutioner, fagbevægelse og aktører i civilsamfundet i øvrigt indtil nu dårligt nok har forholdt sig til spørgsmålet om undergrundsøkonomien på nationalt plan og konkluderer:

"I den udstrækning for eksempel fagforeninger har forsøgt at tackle problemer relateret til undergrundsøkonomien, inddrager de ofte ikke den diskrimination baseret på race, køn, og kontraktslige og juridiske forhold i de enkelte lande, som udgør grundlaget for udviklingen af et mere og mere omfattende løsarbejdersystem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det virker meget "italiensk" med den undersøgelse.

En periode med højtryk og fremgang giver også "undergrundsøkonomi" så det basker .

For ikke så længe siden kunne man vente meget længe på en håndværker i Danmark - med mindre man betalte uden regning, ( så kom de næsten med det samme og fiksede hvad der nu skulle laves.)

Det var også den gang, der kom folk op fra polen og de baltiske republikker i deres små varevogne og arbejdede sort med at lave mure- og tømmerarbejde hos villaejerne.

Alt dette sorte arbejde er vist væk med den indtrufne afmatning ?