Læsetid: 3 min.

Tigre på terrorliste forværrer Sri Lanka-konflikt

Fredsprocessen i Sri Lanka brød sammen, da EU satte De Tamilske Tigre på terrorlisten. Sådan siger flere eksperter og vurderer, at det var en fejl
11. februar 2009

Danmark og de fleste andre lande har i disse dage travlt med at tage afstand fra den tragedie, der udspiller sig i Sri Lanka., hvor tusindvis flygter for at overleve - og andre slet ikke nåede så langt. Alene den sidste uge er mere end 13.000 flygtet fra kampene mellem regeringshæren og oprørerne. FN vurderer, at op mod 250.000 er fanget i krigszonen og har behov for hjælp til at komme væk.

Så sent som mandag blev mindst 29 dræbt, da en kvindelig selvmordsbomber fra oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) sprang sig selv i luften.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) tog i går skarp afstand fra konflikten:

"Situationen er fuldstændig uacceptabel med forfærdelige civile lidelser," skrev han i en pressemeddelelse.

Men den eskalerede konflikt burde EU og heriblandt Danmark have forudset, da de satte LTTE på terrorlisten i 2006, fastslår flere eksperter nu.

Den norske professor i samfundsgeografi ved Universitetet i Oslo Kristian Stokke kalder initiativet et 'meget uheldigt tiltag':

"Det var en medvirkende årsag til, at fredsprocessen blev ødelagt, og det bidrog til en ny krig. Det kunne man have forudset på forhånd," siger han. Kristian Stokke forklarer, at magtbalancen blev rykket til fordel for den srilankanske regering, da tigrene kom på terrorlisten. Da regeringen opdagede, at det internationale samfund støttede terrorbekæmpelsen, mente de, at en krig var nødvendig.

Stiltiende støtte

Derfor forstærkede regeringen deres militær, og det samme gjorde tigrene.

"Frem for en politisk fredsproces, medførte terrorstemplingen en militær kamp," vurderer Kristian Stokke. Den danske professor i folkeret og menneskeret Ole Espersen er enig.

"Den våbenhvile, man forsøgte at få i stand, gik i vasken. Danmark gav udtryk for, at vi var mægler og neutrale, men da tigrene blev terrorstemplet, følte de, at vi nu var på regeringens side. Selvom det ikke var hensigten, har vi medvirket til en optrapning af konflikten."

Udenrigsministerens udmeldinger undrer Ole Espersen: "Vi er enige om, at det er uacceptabelt, at så mange bliver slået ihjel. Men den følge måtte man vente - vi har ikke gjort nok for at forhindre det. I modsætning til Norge har vi været passive."

Norge gik imod EU-strømmen, da de var imod at terrorstemple Tigrene. Den norske professor Kristian Stokke forklarer, at Norge var modstander, fordi de netop ikke ville komme med udspil, der kunne opfattes som partsindlæg for den ene part.

"EU er mest af alt passiv i den srilankanske konflikt. Men de opfattes som en slags stiltiende støtte, der accepterer militæroprustningen fra regeringens side."

De nordiske udenrigsministre holdt mandag møde om konflikten og anbefalede regeringen i Sri Lanka at sætte en stopper for de civiles lidelser. Men det hjælper ikke en døjt, fastslår begge professorer.

"Udtalelserne bliver ikke tillagt stor vægt, når der ikke ligger magt bag. Der har slet ikke været nogen reelle sanktioner mod regeringen. Tværtimod har der kun været sanktioner mod LTTE i form af terrorlisten," siger Kristian Stokke. Ole Espersen peger på det samme:

"Sanktioner mod regeringen er det eneste, der ville hjælpe, for det er dem, der har ansvaret."

EU valgte side

Gajen Ponnambalam, tamilsk medlem af det srilankanske parlament for partiet All Ceylon Tamil Congress, følger konflikten på tæt hold. Han kan sagtens nikke genkende til eksperternes kritik.

"EU's terrorstempling af LTTE har i høj grad bidraget til, at regeringen startede en åben krig i stedet for at bevare våbenhvilen. Indirekte fik regeringen at vide, at det var okay at gøre brug at militæret," siger parlamentsmedlemmet.

Også han mener, at EU valgte side:

"Når du tager et skridt væk fra den ene part, går du samtidig et skridt nærmere den anden. I stedet for at forsøge at finde en løsning, kom EU til at bidrage til konflikten," siger Ponnambalam og stiller sig uforstående over for, at EU tog så dramatiske skridt frem for at finde en politisk løsning.

Men ikke alle mener, at terrorstemplingen var en fejl. Senioranalytiker i International Crisis Group Alan Keenan mener, at det internationale samfund var nødt til at sende et signal til LTTE, fordi deres opførsel var uacceptabelt gennem fredsprocessen. Men han understreger, at det formentlig ikke var den bedste løsning at slå hånden af dem:

"Det er tydeligt, at deres optræden ikke blev bedre efter terrorstemplingen - den blev værre på begge sider. Måske bidrog EU's tiltag, men det var ikke den afgørende faktor," siger Alan Keenan.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Stig Møller, der holder vinterferie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu