Læsetid: 4 min.

Tørke i Kina rammer bønderne hårdt

Kinas regering har erklæret undtagelsestilstand, efter at tørke har ramt store dele af landet. Klimaændringer og en ikkebæredygtig udvikling får skylden, og landbefolkningen er ængstelige for fremtiden
Kinas regering har erklæret undtagelsestilstand, efter at tørke har ramt store dele af landet. Klimaændringer og en ikkebæredygtig udvikling får skylden, og landbefolkningen er ængstelige for fremtiden
12. februar 2009

HEBEI - "Dette år bliver det hårdeste i 30 år," siger Dai Ziqi mens han sparker til den støvede, udtørrede jord, som han tvivler på vil være i stand til at give liv til årets hvedeproduktion. Dai Ziqi er født i 1949, det år kommunisterne etablerede folkerepublikken. Sammen med de andre indbyggere i landsbyen Dazhuangzi, 200 km syd for Beijing, led han under den sultkatastrofe som formand Maos styre forårsagede.

"Vi har haft det barskt," siger bonden, der dog skynder sig at fortælle, at forholdene på landet hele tiden er blevet forbedret siden den økonomiske liberalisering tog fat i slutningen af 1970'erne.

Ikke en dråbe regn

Men den værste tørke i et halvt århundrede har ramt store dele af det centrale og nordlige Kina, og den truer nu med at bremse udviklingen. Flere af de otte tørkeramte provinser har ikke fået regn i adskillige måneder - nedbøren har flere steder været 50 til 80 procent mindre end normalt. Næsten 20 mio. hektar landbrugsjord er berørt af tørken. Landbrugsminister Sun Zhengcai bliver i kinesiske medier citeret for at sige, at:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Vækstøkonomierne i asien, med deres stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder korn, svigtende høst i Australien og Argentina var sammen med det, at de globaliserede og de historisk høje opkoncentrationer af finansiel kapacitet med deres mangel på egnede investeringsobjekter sidste år, hovedårsagerne til de største prisstigninger, vi nogen sinde har set på fødevarer.

Nu har vi tørke og svigtende høst i Australien, Argentina, Mellemøsten, dele af USA og Afrika og i Kina. Kornpriserne er i øjeblikket på ca. 80 kr. for en tønde (100 kg) her i landet, altså så langt nede, så man i øjeblikket stort set kun fyrer med korn i de private opvarmningsanlæg, der kan bruges til det ude på landet, dvs. alle de steder, hvor man har et pille- eller stokerfyr.

Prisen bevæger sig ikke på korn lige nu, på trods af at man ved, at der snart vil opstå endnu større mangel på fødevarer på globalt plan.

Prisdannelsen og det finansielle marked, dvs. det økonomiske systems mål for vækst, produktion og udvikling, har spillet fallit. Den finansielle sektor befinder sig midt i sin egen gigantiske og delvis løsrevede krise.

Nutidens priser på mad siger ikke ret meget om den reelle mangel og efterspørgsel hos jordens befolkning, hverken nu eller i nærmeste fremtid. Dels fordi 40 % af jordens befolkning slet ingen eller så lille en pengeøkonomi har, at deres behov slet ikke manifesterer sig som økonomisk efterspørgsel. Dels fordi finansmarkederne udelukkende kærer sig om pengeanbringelserne ud fra hensynet til kapitalafkast, som intet har med reelle behov at gøre, eller rettere kun hos den meget lille gruppe af mennesker, der kun primært kun har brug for pengenes symbolværdi.

Men ikke des mindre orienterer man sig i de politiske systemer og i den gennemkommercialiserede nyhedsformidling http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf som om markedet skulle være løsningen på alle problemer. Staten er tilsyneladende blind for sin egen magt, når den med hjælpepakker sætter markedsmekanismerne ud af kraft. Det politiske system glemmer sin egen magt, når det bruger den til at redde genstanden for sig tro http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf . Man glemmer, at man i stedet kunne fokusere på de virkelige problemer, alle dem der flyder i strømmen efter det kuldsejlede væksteventyr.

Den globale opvarmning vil skabe hungersnød og død verden over. Den skyldes primært de løsrevede økonomiske succeskriterier. Alligevel er der kun en løsning i hovederne på de mægtigste kvinder og mænd. Markedet, som er problemet, skal reddes for enhver pris, ellers har vi ikke råd til at tage os af de problemer, som vi skaber med den økonomiske vækst. Paradokset er til at tage at føle på. Men vækstfilosofien er så indgroet i de succesfuldes bevidsthed, så det er et absolut tabu at reflektere over troens genstand. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf

I forsøget på at redde det, der skulle være redningen eller løsningen på alle den moderne verdens problemer, markedet, den hellige økonomiske vækst, har den netop tiltrådte amerikanske præsident fået den anden store økonomiske hjælpepakke igennem både senat og parlament. Til sammen har den amerikanske stat bevilget i nærheden af 8. 800. 000. 000. 000 kr. inden for mindre end et halvt år i hjælpepakker til det marked, som truer med at gå fuldstændigt ned alligevel, og hvis mekanismer i hvert fald er sat delvis ud af kraft af staten.

Forestillingen om markedet har i takt med, at den dynamiske vækstøkonomi afløste den mere statiske form for pengeløs økonomi, stort set sat sig på definitionen omkring hvad der opleves som udvikling, vækst eller forudsætning for samme i den moderne verden. Derfor fortsætter menneskeheden blind for de problemer, den skaber for sig selv, med at dyrke den vækst, som er problemet.

I demokratiets navn, individualismens, med de atomistiske delrationaliteters patent på sandhed, fortsætter det moderne samfund sin jagt på de løsrevede og autistiske succeskriterier, også selv om summen af denne bestræbsomhed tenderer mod at smadre forudsætningerne for gyldigheden af en hvilken som helst social delrationalitet.

For ikke at se sig selv så sender mennesket røgsignaler ud om alverdens ligegyldigheder. Forestillingen om skaberguden, væksten, og det tekniske fix som alt sammen er skabt af mennesket selv, bruges som undskyldning for ikke at se sig selv og den potentielt reelle selvdestruktion.

Mennesket tør ikke tro på den realistiske forklaring om, at det er i stand til at smadre det hele i sit misforståede forsøg på at overleve. Det føler måske efter hånden en uro ved sig selv og sine forestillinger om sig selv, men fortrænger det effektivt med alskens fikse forestillinger og pseudodiskussioner: Gud eller Darwin http://www.information.dk/182342 , Det tekniske fix http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-50.pdf , videnskabelige humbugmagere ala Svensmark og Lomborg, Den store løgn om løgnen http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2007/08/08/milj-film-som-mening... .

Løsningerne har længe ligget lige for http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-44.pdf . Livsstilen må ændres. Forbruget sættes ned. Det nødvendige arbejde fordeles. Levetiden genindføres, arbejdstiden minimeres http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-49.pdf .