Læsetid: 4 min.

Tørke i Kina rammer bønderne hårdt

Kinas regering har erklæret undtagelsestilstand, efter at tørke har ramt store dele af landet. Klimaændringer og en ikkebæredygtig udvikling får skylden, og landbefolkningen er ængstelige for fremtiden
Kinas regering har erklæret undtagelsestilstand, efter at tørke har ramt store dele af landet. Klimaændringer og en ikkebæredygtig udvikling får skylden, og landbefolkningen er ængstelige for fremtiden
12. februar 2009

HEBEI - "Dette år bliver det hårdeste i 30 år," siger Dai Ziqi mens han sparker til den støvede, udtørrede jord, som han tvivler på vil være i stand til at give liv til årets hvedeproduktion. Dai Ziqi er født i 1949, det år kommunisterne etablerede folkerepublikken. Sammen med de andre indbyggere i landsbyen Dazhuangzi, 200 km syd for Beijing, led han under den sultkatastrofe som formand Maos styre forårsagede.

"Vi har haft det barskt," siger bonden, der dog skynder sig at fortælle, at forholdene på landet hele tiden er blevet forbedret siden den økonomiske liberalisering tog fat i slutningen af 1970'erne.

Ikke en dråbe regn

Men den værste tørke i et halvt århundrede har ramt store dele af det centrale og nordlige Kina, og den truer nu med at bremse udviklingen. Flere af de otte tørkeramte provinser har ikke fået regn i adskillige måneder - nedbøren har flere steder været 50 til 80 procent mindre end normalt. Næsten 20 mio. hektar landbrugsjord er berørt af tørken. Landbrugsminister Sun Zhengcai bliver i kinesiske medier citeret for at sige, at:

"Situationen i nogle områder er ekstremt alvorligt," og situationen fik i sidste uge Beijing til at erklære undtagelsestilstand. Landsbyen Dazhuangzi ligger i Hebei provinsen, som regeringen har udpeget som et af de værst ramte områder. I løbet af det sidste halve år er her faldet 91 procent mindre nedbør end sidste vinter, og de lokale myndigheder vurderer, at hele områdets hvedeproduktion er i fare.

"Jeg har ikke set en eneste dråbe regn eller et eneste snefnug siden oktober sidste år," siger den 47-årige kvinde Yan. Ligesom de cirka 3.000 andre indbyggere i landsbyen er hun Hui - et muslimsk mindretal. Arabisk skrift blander sig med kinesiske tegn på de røde husmure, og moskeen er belagt med et tykt lag af den støvede jord, der hvirvles rundt af vinden. Der er ikke en eneste sky på himmelen.

"Hvis regnen ikke snart falder, så får vi store problemer," siger Yan.

Beijing har lovet 72 mia. kr. i hjælp til bønder ramt af tørken. Og flere millioner er blevet afsat til at finansiere forsøg på kunstigt at få sat gang i regnen: ved hjælp af fly og tusindvis af raketter 'gødes' skyer med kemikalier, der fremkalder nedbør. Samtidig afledes vand fra Den Gule Flod og Yangtze-floden for at dække noget af behovet i de ramte områder. Indsatsen har allerede haft en effekt. Situationen i otte procent af de tørkeramte områder er nu forbedret så meget, at de ikke længere betragtes som værende i farezonen. På besøg i de påvirkede provinser sagde premierminister Wen Jiabao at;

"Det er af vital betydning for den overordnede økonomi at få sat gang i væksten af kornproduktion og bøndernes indkomst."

Længerevarende tørke

For 60-årige Dai Ziqi virker de økonomiske konsekvenser dog allerede uoverkommelige. Ved hjælp af sine store, ru hænder regner han på det. Han kan tjene 5.400 kr. på den hvede, han normalt får ud af de ca. 6.000 kvadratmeter jord, han ejer. Men for det samme område lyder hans udgifter for gødning, leje af maskiner og vand fra den lokale privatejede brønd på 5.000 kr.

"Det giver os et meget lille overskud. Det kan slet ikke betale sig at dyrke jorden i år."

Han satser på, at sommerens majsproduktion vil kunne holde ham oven vande.

I Kina - hvor den gennemsnitlige årlige indkomst for en bonde er på blot ca. 4.000 kr. - kan tørken og den faldende indkomst få katastrofale følger for landbefolkningen og dermed også landets lederskab. Tørken kunne næppe komme på et værre tidspunkt for Beijing, der allerede ser nervøst på muligheden for social uro, efter at 20 mio. migrantarbejdere nu har mistet deres arbejde i byerne. Mange af dem er nu vendt tilbage til landområderne, hvor de kan ende med ikke engang at have muligheden for at dyrke jorden pga. manglen på nedbør.

Hvert år rammes Sydkina af oversvømmelser og Nordkina af tørke. Men oversvømmelserne og tørkerne er blevet længere og voldsommere. Inden for de sidste to år er Beijing for alvor vågnet op til en erkendelse af, at Kina er specielt udsat for de klimaændringer, den globale opvarmning forårsager.

"Denne tørke sker på baggrund af den globale opvarmning i baggrunden og er del af et fænomen med ekstreme vejrforhold," siger Xu Yinlong, en researcher fra Kinas akademi for landbrug, til kinesiske medier.

"Den direkte årsag er måneder uden regnfald, men det er helt sikkert forbundet med klimaændringerne."

Mens den kinesiske regering dog indtil videre nøjes med at understrege, at det er manglen på regn, der har forårsaget den nuværende krise, advarer miljøaktivister om, at problemet er mere vidtrækkende. Ma Jun, der leder en miljø-ngo, som fokuserer på vandsituationen i Kina, siger, at den nordlige del af landet har 40 procent af befolkningen og mere end halvdelen af Kinas landbrugsjord - men mindre end 20 procent af landets vand.

"Brugen af vandressourcerne er ikke bæredygtig. Floder tørrer ud, fordi der bruges for meget vand til landbrug og mere og mere til byerne og industrien. Grundvandet er sunket støt over de sidste tre årtier," siger Ma.

Imens planter 50-årige Lu Xiayi hvidløg i den tørre jord. Han klapper jorden blidt som for at trøste den.

"Vi kan kun vente og se," siger han.

"Forhåbentlig kan vi høste nok til vores egen familie. Men tørken vil nok gøre, at vi ikke får noget at sælge til byerne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Vækstøkonomierne i asien, med deres stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder korn, svigtende høst i Australien og Argentina var sammen med det, at de globaliserede og de historisk høje opkoncentrationer af finansiel kapacitet med deres mangel på egnede investeringsobjekter sidste år, hovedårsagerne til de største prisstigninger, vi nogen sinde har set på fødevarer.

Nu har vi tørke og svigtende høst i Australien, Argentina, Mellemøsten, dele af USA og Afrika og i Kina. Kornpriserne er i øjeblikket på ca. 80 kr. for en tønde (100 kg) her i landet, altså så langt nede, så man i øjeblikket stort set kun fyrer med korn i de private opvarmningsanlæg, der kan bruges til det ude på landet, dvs. alle de steder, hvor man har et pille- eller stokerfyr.

Prisen bevæger sig ikke på korn lige nu, på trods af at man ved, at der snart vil opstå endnu større mangel på fødevarer på globalt plan.

Prisdannelsen og det finansielle marked, dvs. det økonomiske systems mål for vækst, produktion og udvikling, har spillet fallit. Den finansielle sektor befinder sig midt i sin egen gigantiske og delvis løsrevede krise.

Nutidens priser på mad siger ikke ret meget om den reelle mangel og efterspørgsel hos jordens befolkning, hverken nu eller i nærmeste fremtid. Dels fordi 40 % af jordens befolkning slet ingen eller så lille en pengeøkonomi har, at deres behov slet ikke manifesterer sig som økonomisk efterspørgsel. Dels fordi finansmarkederne udelukkende kærer sig om pengeanbringelserne ud fra hensynet til kapitalafkast, som intet har med reelle behov at gøre, eller rettere kun hos den meget lille gruppe af mennesker, der kun primært kun har brug for pengenes symbolværdi.

Men ikke des mindre orienterer man sig i de politiske systemer og i den gennemkommercialiserede nyhedsformidling http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf som om markedet skulle være løsningen på alle problemer. Staten er tilsyneladende blind for sin egen magt, når den med hjælpepakker sætter markedsmekanismerne ud af kraft. Det politiske system glemmer sin egen magt, når det bruger den til at redde genstanden for sig tro http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf . Man glemmer, at man i stedet kunne fokusere på de virkelige problemer, alle dem der flyder i strømmen efter det kuldsejlede væksteventyr.

Den globale opvarmning vil skabe hungersnød og død verden over. Den skyldes primært de løsrevede økonomiske succeskriterier. Alligevel er der kun en løsning i hovederne på de mægtigste kvinder og mænd. Markedet, som er problemet, skal reddes for enhver pris, ellers har vi ikke råd til at tage os af de problemer, som vi skaber med den økonomiske vækst. Paradokset er til at tage at føle på. Men vækstfilosofien er så indgroet i de succesfuldes bevidsthed, så det er et absolut tabu at reflektere over troens genstand. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf

I forsøget på at redde det, der skulle være redningen eller løsningen på alle den moderne verdens problemer, markedet, den hellige økonomiske vækst, har den netop tiltrådte amerikanske præsident fået den anden store økonomiske hjælpepakke igennem både senat og parlament. Til sammen har den amerikanske stat bevilget i nærheden af 8. 800. 000. 000. 000 kr. inden for mindre end et halvt år i hjælpepakker til det marked, som truer med at gå fuldstændigt ned alligevel, og hvis mekanismer i hvert fald er sat delvis ud af kraft af staten.

Forestillingen om markedet har i takt med, at den dynamiske vækstøkonomi afløste den mere statiske form for pengeløs økonomi, stort set sat sig på definitionen omkring hvad der opleves som udvikling, vækst eller forudsætning for samme i den moderne verden. Derfor fortsætter menneskeheden blind for de problemer, den skaber for sig selv, med at dyrke den vækst, som er problemet.

I demokratiets navn, individualismens, med de atomistiske delrationaliteters patent på sandhed, fortsætter det moderne samfund sin jagt på de løsrevede og autistiske succeskriterier, også selv om summen af denne bestræbsomhed tenderer mod at smadre forudsætningerne for gyldigheden af en hvilken som helst social delrationalitet.

For ikke at se sig selv så sender mennesket røgsignaler ud om alverdens ligegyldigheder. Forestillingen om skaberguden, væksten, og det tekniske fix som alt sammen er skabt af mennesket selv, bruges som undskyldning for ikke at se sig selv og den potentielt reelle selvdestruktion.

Mennesket tør ikke tro på den realistiske forklaring om, at det er i stand til at smadre det hele i sit misforståede forsøg på at overleve. Det føler måske efter hånden en uro ved sig selv og sine forestillinger om sig selv, men fortrænger det effektivt med alskens fikse forestillinger og pseudodiskussioner: Gud eller Darwin http://www.information.dk/182342 , Det tekniske fix http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-50.pdf , videnskabelige humbugmagere ala Svensmark og Lomborg, Den store løgn om løgnen http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2007/08/08/milj-film-som-mening... .

Løsningerne har længe ligget lige for http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-44.pdf . Livsstilen må ændres. Forbruget sættes ned. Det nødvendige arbejde fordeles. Levetiden genindføres, arbejdstiden minimeres http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-49.pdf .