Læsetid: 5 min.

'Varm luft' fra øst kan undergrave klima-indsats

Rusland, Ukraine og andre østlande har på papiret en gigantisk beholdning af ubrugt CO2-udledningsret. Nu banker klimatrængte i-lande på og spørger, om de kan købe af den. 100 mio. ton CO2 ventes solgt i år
2. februar 2009

Rusland har op til tre milliarder ton CO2 på lager. Ukraine måske én milliard ton. Polen omkring 200 mio. ton. Tjekkiet mindst 100 mio. Ungarn 50 mio. Rumænien, Bulgarien, Letland.

Det handler om 'varm luft'. Ubrugte CO2-kvoter, som østlandene ifølge Kyoto-aftalen har lov at sælge til ilande med ondt i klimaregnskabet. Sammenlagt har landene i den tidligere østblok mere ubenyttet udledningsret på lager end i-landenes samlede CO2-reduktionsforpligtelse. På papiret kunne i-landenes Kyoto-udfordring 'løses' med et snuptag, hvis al den varme luft blev sluppet løs på markedet - uden at atmosfæren reelt blev skånet for ét ton CO2. Indtil for nylig har handel med varm luft været tabu. Men nu er der ved at gå hul på ballonen. Den varme luft vil ligesom CO2-kvoter og -kreditter blive en international handelsvare, siger CO2-markedets analytikere.

"Vi ser allerede varm luft på markedet. For et-to år siden troede vi ikke rigtig, det ville ske. Men nogle lande er i dag i gang med at købe varm luft er så meget billigere end alt andet," siger Mark Lewis, forskningschef og CO2-markedsanalytiker hos Deutsche Bank.

Sidste år blev 18 mio. tons CO2 solgt som varm luft de kommende måneder ventes 100 mio. ton solgt, vurderer den ledende analysevirksomhed Point Carbon.

Det officielle navn er Assigned Amount Units, AAU'er. Ubrugte rettigheder til CO2-udledning. I kraft af økonomisk nedtur i årene efter Sovjetunionens fald har østlandene udledt markant mindre CO2, end de med Kyoto-aftalen fik lov til. Det har det sårbare klima foreløbig nydt godt af, men de sparede udledninger er ikke strøget af det globale regnskab - de er sat i banken med ret for østlandene til at sælge dem videre til lande, der har problemer med at klare egne klimamål.

AAU'erne er kontroversielle, fordi det ikke som med CO2-kreditterne handler om at lægge den krævede klimaindsats i et øst- eller uland i stedet for hjemme. Det er regulær varm luft - CO2 - der købes. Altså en ekstra klimabelastning, der næppe var sket uden købet.

Internationale grønne organisationer har lige siden Kyoto-aftalens vedtagelse i 1997 raset over den mulige kattelem. Klima- og energiminister Connie Hedegaard har så sent som den 19. december 2008 forsikret, at Danmark ikke vil benytte sig af AAU'er for at leve op til sine klimaforpligtelser. Men det er der andre, der vil. I takt med at Kyoto-deadline rykker nærmere, er handlen med varm luft ved at komme i gang.

Japan fører an

Japan er i alvorlig knibe. Landet skal reducere sine CO2-udledninger med seks pct. i forhold til 1990-niveauet, men ligger p.t. otte pct. over. Derfor begyndte den japanske regering allerede i 2007 at forhandle med flere østlande om at købe af deres varme luft.

"Kritikere siger, at køb af AAU'er ikke hjælper Jorden. Vi har lovet at leve op til vore Kyoto-mål, men vi vil benytte os af ethvert nødvendigt middel. Disse AAU'er eksisterer. Der er ingen grund til, at vi ikke skulle kunne bruge dem," sagde kontorchef Toshihiro Mitsuhashi fra det japanske handelsministerium, da man annoncerede en principaftale med Ungarn om køb af varm luft.

Et halvt år senere var Japan i forhandlinger med Polen, Tjekkiet, Ukraine og - størst af alle som potentiel leverandør - Rusland. I alt 100 mio. ton CO2, svarende til to gange Danmarks årlige udledning, er Japan angiveligt interesseret i at købe i form af AAU'er inden Kyoto-fristen 2012.

Handlen med varm luft foregår ikke på et organiseret marked med offentlige priser såsom EU's CO2-kvotebørser. Og aftalerne er ikke underlagt noget kontrol- og godkendelsessystem i FN-regi.

"Eftersom handlen med AAU'er foregår bilateralt, er det mere lukkede forhandlinger, og derfor er udviklingen mindre transparent. Men vi forventer, at handlen vil vokse," siger Kjetil Røine, direktør hos Point Carbon, hvor man forudser et købsbehov hos klimatrængte ilande på 900 mio. ton CO2 som varm luft.

Samme vurdering anlægger Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentvirksomheden Ea Energianalyse.

"Den varme luft skal nok blive sluppet løs. Den repræsenterer en værdi, og jeg er overbevist om, at den vil blive økonomisk nyttiggjort på den ene eller anden måde," siger han.

Oplysninger i branchemedier fortæller foreløbig om salg af varm luft fra Ungarn, Polen, Letland og Tjekkiet til flere til flere europæiske lande.

'Grøn' varm luft

At ty til varm luft for at klare sit nationale klimamål er ikke godt for renomméet hos et vestligt land, ikke godt for dets forhandlingsposition op til topmødet i København og slet ikke godt for klimaet. Af den grund udfoldes der bestræbelser på at gøre den varme luft 'grøn'. I salgsaftalerne søges indføjet vilkår om, at indtægterne ved salget skal bruges til at fremme bæredygtighed i landet, der leverer AAU'erne. Enten hårdt og kontant i form af klimainitiativer, der leder til reel CO2-reduktion, eller blødere som tilskud til aktiviteter, der fremmer bæredygtighed via uddannelse, forskning m.m.

Sådanne 'grønne investeringsplaner', GIS, har været under udvikling, overvejelse og forhandling i de involverede lande gennem flere år. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling fremlagde i november et udkast til standardaftale for GIS'er ved handel med varm luft, men foreløbig er den kun til inspiration for interesserede lande.

"Endnu er der ingen FN-krav eller regler. Det er op til landene selv, og det vil ikke være enkelt at spore, om et land, der har solgt AAU'er, efterfølgende har gennemført greening eller ej," siger Kjetil Røine.

Analysevirksomheden IDEAcarbon oplyser, at de fleste aftaler indtil nu har været af den 'bløde' grønne slags, hvor klimagevinsten i sælgerlandet er svær at opgøre. Aftaler med 'hårde' grønne vilkår, dvs. en konkret og målbar CO2-reduktion hos sælgeren, "synes at være for problematisk at opnå indenfor den tid, der er tilbage," før Kyoto-fristen oprinder, vurderer IDEAcarbon.

"Derfor frygter nogle iagttagere nu muligheden for, at ilande med Kyoto-forpligtelser begynder at indkøbe ikke-grønne AAU'er, i takt med at Kyoto-fristen nærmer sig. Skønt det ikke kan bekræftes, at det er sket, mener mange, det alene er et spørgsmål om tid."

Vil russerne lukke op?

Det store spørgsmål er, om der inden for de næste par år for alvor går hul på ballonen med varm luft? Om ilande, der indser, at de ikke når deres Kyoto-forpligtelse, kaster sig over denne den billigste og enkleste måde at købe sig fri? Og om Rusland, der måske har tre mia. ton salgbar CO2 på lager, falder for fristelsen til at åbne et udsalg?

"Hidtil har russerne ikke været interesserede i at sælge, men med økonomisk krise i Rusland er AAU'erne jo interessante værdipapirer. Den anden overvejelse for Rusland handler om, hvad en ny klimaaftale fra 2012 kan komme til at betyde for råderetten over AAU'er," fortæller Kjetil Røine.

Krisen i den internationale økonomi betyder fald i energiforbrug og CO2-udledning og dermed faldende pris på rettighederne til CO2-udledning. Det vil kunne holde Rusland og andre udbydere luft tilbage. Omvendt kan krise og kapitalknaphed få økonomisk nødstedte østlande til at kaste AAU'er på markedet som redskab til at sikre sig hurtige, tiltrængte indtægter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"... AAU'erne jo interessante værdipapirer."

Det siger vist det hele. Hvordan kan det at tilsvine planeten, og ødelægge vores fælles fremtidige livsgrundlag, være klassificeret som et værdi-papir?