Læsetid: 3 min.

Venstre trodser opfordring fra Verdensbanken

Rige lande bør give en del af deres økonomiske redningspakker til fattige lande, lyder opfordringen fra Verdensbanken. Mens oppositionen og Folkekirkens Nødhjælp er positive, kalder Venstres udviklings-ordfører forslaget ‘fuldstændig åndssvagt’
Krisen tager hårdt på de rige lande, men i Den Tredje Verden kan fattige se frem til faldende priser og færre afsætningsmuligheder for deres førevarerproduktion. Derfor foreslår Verdensbanken, at de fattigste lande også får del i økonomiske hjælpepakker.

Krisen tager hårdt på de rige lande, men i Den Tredje Verden kan fattige se frem til faldende priser og færre afsætningsmuligheder for deres førevarerproduktion. Derfor foreslår Verdensbanken, at de fattigste lande også får del i økonomiske hjælpepakker.

14. februar 2009

Rige lande rammes hårdt af finanskrisen. Men fattige lande rammes hårdere. Derfor opfordrer Verdensbanken nu lande med økonomiske redningspakker til at give en hjælpende hånd til de lande, der ikke selv har råd. Nærmere bestemt bør i-lande sætte 0,7 procent af deres stimulipakker til side for at dæmpe finanskrisen i de u-lande, mener Verdensbanken:

"Størstedelen af verden er fokuseret på bankredninger og stimulipakker. Men vi bør vi ikke glemme, at de fattige i u-landene er langt mere eksponeret, hvis deres økonomi vakler," siger præsident for Verdensbanken, Robert B. Zoellick i en pressemeddelelse.

Noget tyder på, at han har ret. I hvert fald risikerer op mod 53 millioner flere mennesker at havne i fattigdom, som følge af finanskrisen, viser en prognose fra Verdensbanken.

Men ifølge Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen betaler Danmark nok i forvejen og lever fuldt ud til sine forpligtelser. Det er derimod de andre lande, der er problemet, mener ordføreren:

"Vi kæmper i forvejen med at få landene til at leve op til 2015-målene. Det er fuldstændig åndssvagt at sige, at de nu skal leve op til noget nyt."

Penge kunne indfri mål

Karsten Lauritzen forstår dog godt ideen med forslaget:

"Hvis man bare brugte fem procent af de penge, vi har brugt på bank- og kreditpakker, så kunne man indfri 2015-målene. Der er virkelig mange penge på spil, så man kunne overveje at bruge dem på at hjælpe dem, der har mest brug for det," siger han.

Ordføreren mener dog ikke, at forslaget kan være rettet mod Danmark, som giver 0,82 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingsbistand.

Men det er slet ikke nok, lyder det fra en samlet opposition i Folketinget. De raser over, at udviklingsbistanden er blevet skåret fra 1,03 procent i 2001.

Derfor har oppositionen foreslået, at Danmark øger udviklingsbistanden til 1,0 procent. Hvis det var tilfældet, havde der været 3,3 milliarder ekstra kroner til verdens fattigste.

Verdensbankens forslag falder derfor i god jord hos SF:

"Det er helt rigtig tænkt af Verdensbanken. Hvis verden skal komme nogenlunde igennem finanskrisen, så skal vi hjælpe udviklingslandene endnu mere," siger SF's ordfører på området Steen Gade.

I den socialdemokratiske lejr stiller de sig også positivt, selvom de mener, at målsætningen på en procent af BNI er mere ambitiøs.

"Men man kan bestemt overveje begge dele. Verdensbankens opfordring er jo en anden måde at sige, at rige lande i det hele taget gør alt for lidt," siger den socialdemokratiske udviklingsordfører Mogens Lykketoft.

Mangel på flertal

Ifølge Socialdemokraterne er der kun én grund til, at ulandene ikke får flere penge fra Danmark:

"Det er ikke mangel på vilje, men mangel på flertal," siger Lykketoft med henvisning til, at regeringen ikke ønsker at hæve udviklingsbistanden til en procent.

Også Radikale forholder sig positivt over for Verdensbankens forslag. De ser det som en god lejlighed til at øge støtten:

"Det er en rigtig god idé med sådan en håndsrækning. Vi opfordrer til, at man gør en ekstra indsats, for det er de fattige lande, der bliver særlig hårdt ramt af krisen," siger Niels Helveg Petersen.

Og det har han ifølge international chef for Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach helt ret i.

For når verden bliver ramt af finanskrise, rammes de fattige hårdere på mange forskellige måder:

"Priserne på de råvarer, som u-landene lever af, falder markant, og der kommer færre investeringer, fordi de rige investorer trækker sig. Desuden risikerer landene også at komme til at betale mere i rente og modtage lavere udviklingsbistand, når verden er i krise. De fattige lande er typisk mere sårbare. Vi henter en masse penge hjem fra verdens fattigste lande for at redde os. Det er uretfærdigt," siger Christian Friis Bach.

Selvom der er brugt små 40 milliarder dollar på en krisepakke til verdens fattigste, er det ikke nok:

"Man har set 100 gange så store krisepakker i den rige del af verden," siger Nødhjælpschefen og frygter for 'de dramatiske konsekvenser', hvis de rige lande ikke følger Verdensbankens opfordring:

"Der kommer over 50 millioner flere fattige, og langt flere børn vil dø. Det er meget kontant og meget uhyggeligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu