Er verden på vej mod økonomisk nationalisme?

Tv-kokken Jamie Oliver smiler drenget fra baconpakken i køledisken. Buy British, står der på pakkerne over en tekst, der kan oplyse, at britiske svin er sundere, grønnere og mere velsmagende end de udenlandske grise.

Butiksassistenten i supermarkedet Sainsbury's uden for London er ved at fylde op med varer. Agnieszka står der på hendes navneskilt. Hendes kollega ved kassen hedder Krzysztof. De ansatte har østeuropæisk klingende navne, men supermarkedet er en kakofoni af forskellige varianter af det britiske flag Union Jack. British Beef, English Ale, 'best of British'.

"I krisetider må vi stå sammen," siger en ældre mand i køen i slagterafdelingen. Sådan var det ikke for blot to måneder siden, men krisen har tilsyneladende fået den nationale bevidsthed frem blandt kunderne, og blandt de omkring 6.000 arbejdere, der i denne uge trodsede sneen og gik på gaden under parolen 'britiske jobs til britiske arbejdere'.

Og Storbritannien er bestemt ikke alene om at udvise tegn på det, som det amerikanske ugemagasin The Economist på sin forside betegner som 'økonomisk nationalisme'. De franske bilfabrikanter er blevet bedt om at benytte sig at franske underleverandører, og præsident Sarkozy måtte i denne uge forsvare en pakke til stimulering af økonomien, der sigter på at holde både produktion og arbejdspladser hjemme.

En spansk minister opfordrede spanierne til at købe spanske fødevarer, og i Schweiz bliver bankernes lån til hjemlige virksomheder opgjort mere fordelagtigt, end hvis pengene går til udlandet.

Dr. Richard Wellings fra tænketanken Institute of Economic Affairs, ser klare protektionistiske tendenser. Og han mener, at forklaringen er nærliggende. "Det er det, man kalder 'Public Choice' blandt teoretikere. En regering bliver påvirket af særinteresser. I det amerikanske politiske system er der mange særinteresser. Og det samme er tilfældet i EU. Lobbyister tvinger regeringer til at føre en politik, der er til gavn for særinteresser, men som er til ulempe for flertallet," siger Wellings.

Spanske børnefamilier vil sandsynligvis stadig vælge en italiensk salami, hvis den er bedre og billigere, men der er en anden indadskuende tendens, som bekymrer økonomerne.

Finansiel protektionisme

I takt med at krisen tager til i omfang, er der tegn på, at bankerne holder pengene hjemme. Det er en konsekvens af den generelle tilbageholdenhed, men de nationale bankpakker betyder også, at der er et betydeligt pres på bankerne fra de politikere, der har garanteret dem adgang til statskassen.

I mange år har det været en uimodsagt sandhed, at det finansielle marked nok skulle sørge for, at pengene fandt det rette sted hen. Og det har betydet en omfattende grænseoverskridende långivning i Europa.

I Storbritannien var op mod 40 procent af de lån, som britiske virksomhederne fik, optaget i udlandet. Den nødvendige indsprøjtning udefra er stort set stoppet og det fik for nylig den britiske premierminister, Gordon Brown, til at advare mod tendensen til at vende blikket indad.

"Den største risiko efter de seneste måneders begivenheder er, at vi trækker os tilbage til finansiel isolation," sagde han til den britiske avis Financial Times.

Historien skræmmer

De protektionistiske tendenser blandt EU-medlemslandene forhindrede EU-kommissionen i at reagere voldsomt på den amerikanske præsident Barack Obamas økonomiske hjælpepakke. Den indeholdt nemlig klausuler, der skulle have sikret, at amerikanske virksomheder købte amerikanske råvarer og halvfabrikata.

Obama trak denne del af forslaget tilbage, og ifølge Robert Skidelsky, professor emeritus i økonomisk historie ved Warwick University, var det et meget klogt valg. Historien skræmmer nemlig.

"I 1930 vedtog den amerikanske Kongres den såkaldte Smoot-Hawley Tariff Act, der lagde afgifter på 20.000 importerede varer. Det var denne lov - ikke krakket i 1929 - der var årsag til depressionen. Andre lande svarede igen med at pålægge afgifter og dermed var krisen en realitet," siger Robert Skidelsky, der understreger, at der ellers var advarsler nok.

"1.028 økonomer underskrev en anmodning om, at præsident Hoover nedlagde veto. Det gjorde han ikke. Han lyttede ikke til sagkundskaben, men blev skyllet væk af populismen," siger Skidelsky.

Den økonomiske indadvendthed skabte ringe i vandet - også til Danmark, hvor

statsminister Thorvald Stauning talte varmt for protektionismen og forsvarede sin politik under sloganet: 'Vi køber hos dem, der køber hos os'.

Ingen panik

Alle ved, hvor galt det gik i 1930'erne, men det forhindrede ikke en gentagelse, påpeger Timothy Leunig, der er lektor i økonomisk historie ved London School of Economics.

"Woody Allen sagde: 'Historien gentager sig. Det er den nødt til. Ingen hører efter første gang'. Sådan var det i begyndelsen af 1930'erne. Den britiske regering havde indført afgifter og ekstra told - det man kaldte "den imperiale præference" - i begyndelsen af århundredet. Det fik katastrofale konsekvenser - ikke mindst for arbejdere og lavtlønnede. Men man hørte ikke efter og derfor gentog man fejlen," siger Leunig.

Han mener dog ikke, at der er grund til panik i dag. "Protektionisme er nu anerkendt som en dårlig strategi, som betyder, at vi alle taber i sidste ende," siger Timothy Leunig, der mener, at der er en politisk tendens til at 'råbe ulven kommer'. "Det er godt at være varsom, men protektionisme som i gamle dage er utænkelig nu. Vi har lært af erfaringerne og vi kender konsekvenserne," siger Timothy Leunig, der også håber, at professionaliseringen af politik vil forhindre nye dumheder.

"Dengang var der kun én økonom ansat i den britiske centraladministration. Økonomi var stadig en ung videnskab - og de fleste tog ikke økonomer alvorligt. I dag er der mange økonomer - og de fleste politikere har selv studeret økonomi, eller er bekendt med grundprincipperne og med de historiske erfaringer. At Obama ikke indfører handelsrestriktioner skyldes, at hans rådgivere kender historien. Vi er kort sagt blevet klogere," fastslår Timothy Leunig.

Skepsis

Andre er dog mere urolige over de amerikanske signaler.

"Jeg ser meget af det, der kommer ud af den nye amerikanske administration, som foruroligende. Så vidt jeg kan se er Obama tvunget i protektionistisk retning. Han skylder den amerikanske fagbevægelse meget. Og den er protektionistisk," fastslår Richard Wellings.

At Obamas administration har taget tilbagetog for nu, giver ham anledning til at afblæse advarsler imod risiko for en usund dominoeffekt.

"De protektionistiske regler forsvinder ikke helt. De vil blive gemt væk i særlovgivning," vurderer Richard Wellings, der mener, at den nuværende amerikanske regering er ideologisk set mere skeptisk over for frihandel end den foregående.

"I sidste ende handler det om ideologi. Da Margaret Thatcher var premierminister her i Storbritannien, gennemførte hun liberaliseringer under krisen i 1981", siger Wellings.

Timothy Leunig er uenig. "Det er faktuelt forkert, og udtryk for en forudindtaget holdning. Bush administrationen var mindst lige så skyldig i protektionisme. Det jeg finder glædeligt er, at det lader til, at Obama har ladet sig overbevise af sunde, økonomiske argumenter."

Loven bliver stadig behandlet i den amerikanske kongres. Det forventes, at Kongressen vil stemme om den i begyndelsen af næste uge. Hvad end udfaldet bliver, i hvor høj grad de europæiske politikere tyr til 'det hurtige fix', og i hvilken udstrækning kunderne i Sainsbury's kan lokkes til at købe britisk, så ændrer det næppe ved, at 2009 tyder på at blive året, hvor verdenshandlen skrumper for første gang siden 1982.